Israelsk mor til fire fortæller om livet i Israels glemte krigszone

  • 4. July 2024
  • 14:53

    View of a large fire caused from rockets fired from Lebanon, in the northern Israeli town of Kiryat Shmona, June 3, 2024. Photo by Ayal Margolin/Flash90

Flammerne truer den israelske by Kiryat Shmona beliggende ved grænsen til Libanon 3. juni 2024. (Foto: Flash90)  

I ni måneder har den israelske by Kiryat Shmonah været en spøgelsesby. Byens indbyggere er blevet fordrevet fra deres hjem af massive raketangreb fra Libanon. Mens verden har glemt Nord-Israel, fortæller en israelsk mor til fire, hvordan hun kæmper for at opretholde en form for normalitet i en unormal tid.

Siden 7. oktober-massakren mod Israel, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon.

Værste raketangreb siden massakren mod Israel, som MIFF fortalte tidligere i dag, har terrororganisationen Hizbollah angrebet Israel med mere end 20 droner samt 200 raketter og missiler. Dagens angreb er de værste siden flere tusinde terrorister, den 7. oktober 2023 stormede ind i Israel fra Hamas-kontrolleret Gaza og begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust.

Israels glemte krigszone, alene den seneste uge har terrororganisationen Hizbollah angrebet Nord-Israel med mere end 300 raketter som har kostet 5 israelske liv og mange sårede, men det har ikke skabt overskrifter i internationale medier. Over 70.000 israelere er blevet flygtninge i deres eget land og det vides ikke hvornår de kan vende hjem. Alle diplomatiske bestræbelser på at nedtrappe spændingerne har slået fejl, og Israels forsvarshær (IDF) har afværget flere infiltrationsforsøg langs Libanon-grænsen, skriver Israel Hayom.

Hizbollah styrkes i Libanon og FN’s midlertidige styrke i Libanon (UNIFIL) har ikke stoppet Hizbollahs forskansning langs grænsen.

FN-resolution 1701 er ikke det papir værd den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.

Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel? 

Kiryat Shmonah – en glemt spøgelsesby tæt på Libanon, i ni måneder har den engang blomstrende og livlige by været en spøgelsesby, hvis indbyggere er blevet fordrevet fra deres hjem af gentagne Hizbollah-angreb. Midt i et liv i kaos og usikkerhed er historien om Dr. Aviva Zrihan Weitzman.

Aviva har en ph.d. i socialt arbejde og har dedikeret sin karriere til at hjælpe sit samfund som socialhjælper, underviser og forsker. Siden 2009 har hun undervist på Institut for Socialt Arbejde på Tel-Hai College, hvor hun spiller en afgørende rolle i at uddanne den næste generation af socialrådgivere og fremme samarbejdet med regionens befolkning gennem studerende i felt-træning, supervision og fælles samfundsprojekter.

Aviva fortæller: – Jeg laver det som laver, fordi jeg tror på, at vi i akutte krisesituationer skal fortsætte med at handle uden at gå i panik. Siden 7. oktober-massakren, har jeg lavet alt lige fra fødevarelogistik til at finde boliger til familier. Før 7. oktober-massakren havde jeg fokus på at forbedre livet for folk i mit nærsamfund, så da massakren ramte os, var jeg klar til at handle.

Aviva koordinerer blandt andet frivillige indsatser, der er blevet en livline for indbyggerne i Nord-Israel. Med sin viden om implikationerne af vold i hjemmet, stress, traumer og modstandskraft, forstår hun indbyggernes behov: – Jeg elsker mit nærsamfund og blev her efter mine søskende forlod området. Det er en del af mit DNA at kæmpe videre – også under krig. 

En familie uden et hjem, Aviva er mor til fire. I ni måneder har hun kæmpet for at opretholde en form for normalitet i en unormal tid. I ni måneder har familien levet på et hotelværelse i Tel Aviv og Aviva kan se konsekvenserne på sine børn. Hun fortæller: – Min ældste søn har afsluttet sin IDF-militærtjeneste og så forfærdelige ting i Gaza. Nu vil han rejse til udlandet for at komme væk fra det hele. Når han vender hjem, vil han vende tilbage til kampene som IDF-reservist. Som mor tør jeg ikke tænke den tanke, at min søn kan ende med at kæmpe mod Hizbollah i vores baghave.

Den glemte krigszone, siden 7. oktober-massakren fra Hamas-kontrolleret Gaza mod Syd-Israel, er Nord-Israel blevet udsat for mere end 7.400 raket/drone/missil og artilleriangreb fra Libanon. Aviva frygter, at Kiryat Shmonah ikke har set værste endnu i en verden, hvor indbyggernes lidelser ikke rammer de internationale mediers forsider. Nord-Israel er et kludetæppe af samfund med jøder, muslimer, kristne, drusere og beduiner. De lever spredt i landsbyer, kibbutzer og byer. Aviva mener at indbyggernes mangfoldighed, der burde være en styrke, gør det svært at møde alles behov.

Akut behov for at vende hjem, Aviva og hendes naboer føler ikke, at deres bekymringer og frygt bliver hørt. Indbyggernes bekymringer bliver ikke mindre af, at det ikke vides, hvornår de kan vende hjem og livet i området kan vende tilbage.

Gidslerne i Gaza er blevet symbol på Israels kollektive smerte, under 7. oktober-massakren blev omkring 250 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd kidnappet af bevæbnede terrorister til Gaza. Nogle af dem blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for alvorlige terrorangreb. Derudover har Israel reddet få gidsler ud af Hamas-enklaven og flere gidsler blev fundet myrdet i Gaza. Det vides ikke, hvor mange af de tilbageværende 120 gidsler er i live. Hostages and Missing Families Forum arbejder utrætteligt på at få gidslerne hjem og støtte deres familier.

Aviva arbejder både for at få gidslerne hjem og give indbyggerne i Nord-Israel trygheden tilbage. Siden massakren er hun blevet mere kritisk indstillet over for Israels politiske ledelse. Hun fortæller: – Uanset hvem vi er og hvor vi lever i Israel, har vi alle samme behov for ro og tryghed.

Aviva er også bekymret over Israels venstrefløj, der ifølge hende, i stigende grad lægger hele ansvaret over på højrefløjen og dermed tjener Israel-hadernes agenda om at skyde hele skylden for alt, hvad der er galt i verden på Israel og det jødiske folk.

Siden 7. oktober-massakren har Aviva hjulpet de ældre, de handicappede og soldaterne i Nord-Israel. Hendes familie tilberedt flere tusinde måltider til soldaterne, sørget for forsyninger og kæmpet for at hjælpe indbyggerne i Kiryat Shmonah og de nærliggende byer.

Verden har glemt Nord-Israel, mens Gazahar domineret mediernes forsider, er de israelske indbyggere i Nord-Israel blevet glemt. De internationale medier har ikke haft travlt med at vise indbyggernes lidelser, efter ni måneder væk fra deres hjem, massive raketangreb fra Libanon eller skovbrandene, der har raseret naturen Verdens tavshed står i skærende kontrast til deres massive dækning af andre konfliktzoner. Hvorfor har verden glemt krigszonen i Nord-Israel?

Avivas historie er Israels historie, Israel er kun på størrelse med Jylland og lever midt et yderst fjendligt nabolag, hvor fjenderne står i kø for at udslette verdens eneste jødiske stat og Mellemøstens eneste demokrati, hvor minoriteter har ytrings- og religionsfrihed. I årtier er Israel blevet dæmoniseret af verden, alligevel står israelerne fast på deres ret til at leve et trygt liv i deres land. På samme måde står Aviva fast på at leve i tryghed i sit hjem i Nord-Israel. Samtidig er Avivas historie også historien om et lille land med en kompleks sammensætning af religioner, etniciteter og politiske holdninger. Midt i Israels mørkeste tid må vi ikke glemme at Israels mangfoldighed er deres største styrke. 

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/07/04israelsk-mor-til-fire-fortaeller-om-livet-i-israels-glemte-krigszone.htm

 

Print Friendly, PDF & Email