Israelsk kvinde har doneret sin nyre til syg lille Gaza-dreng

Højreorienteret Idit Harel Segal var ikke i tvivl da hun hørte hvem hun gav sin nyre til.

Af  Bjarte Bjellås

juli 1, 2021

Idit Harel Segal tog selfie fra hospitalet på vej til nyretransplantationen. (Foto: Privat)

ISRAEL ER UNDER ANGREB!

50-årige mor til tre, israelske Idit Harel Segal, overraskede sin familie da hun fortalte at hun ville donere sin nyre og til hvem.

– Jeg vil gøre noget stort, hvad er større end at redde et liv, siger hun til avisen Times of Israel.

Segal fortæller at hun blev inspireret at sin Holocaust-overlevende bedstefar, som lærte hende at leve et meningsfuldt liv. Segal havde læst mange historier om personer som havde givet deres nyre som, men hun var skuffet over at det stort set kun var mænd som gjorde det. Segal så sig selv som en stærk kvinde og besluttede at give en nyre til en som har brug for den.

– Der var noget indeni som sagde at jeg skulle gøre det, forklarer Segal.

Segals mand og flere familiemedlemmer var meget overraskede (nogle var modstandere af hendes valg) over hendes beslutning og den forbunden risiko for hendes liv. Sagels far var stor modstander af frygt for sin datters liv. Segals børn i alderen 23, 15 og 10, var blandt dem som støttede Segal i sin beslutning.

– Min ser mig som en superhelt, fortæller Segal.

Segals beslutning tog en uforventet drejning da det viste sig at en 3-årig dreng fra Gaza skulle modtage hendes nyre. Den lille dreng lider af medfødt nyresygdom og har derfor været i dialyse siden fødslen. Drengens far er chauffør og hans mor er jurist, parret har også en 6-årig dreng.

Der var ingen passende doner i drengens familie (sundhedsproblemer/manglende match). Drengens far har doneret en nyre til en israelsk kvinde for at få sin syge søn øverst på ventelisten.

Segal og hendes familie er højreorienterede og tre familiemedlemmer er blevet myrdet af palæstinensiske terrorister. Segals farmor og farfar blev myrdet i terrorangreb i Jerusalem i 1948. Segals far var blot 1 år gammel og voksede op hos adoptivfamilie. Under Anden Intifada i 2002 blev Segals fars onkel i adoptivfamilien myrdet i et terrorangreb.

Trods sit politiske ståsted, var Segal aldrig i tvivl om at hun ville give sin nyre til den lille Gaza-dreng.

– Min beslutning om at donere min nyre er personlig – ikke politisk. At det var en dreng fra Gaza som skulle have den fik mig ikke til at tvivle på min beslutning. Jeg følte det var meningen det skulle ske og der går ikke en dag hvor jeg ikke er glad for at have reddet den søde drengs liv.

Segal mødte den lille dreng og hans familie på hospitalet.

– Først måtte jeg drengens far. Han smilte og behandlede mig med respekt helt fra starten. Jeg talte med ham på den smule arabisk jeg kan, fortæller Segal.

Segal fortæller at den lille dreng var meget mere syg i virkeligheden end hun kunne se på billederne af ham. Segal havde købt legetøj og børnebøger skrevet af den israelske forfatter David Grossman, oversat til arabisk til drengen. Trods den politiske spænding mellem Israel og Gaza, blev det personlige møde mellem familierne gennemført.

– Det var et rørende øjeblik da moren, hendes dreng og jeg var sammen på deres værelse og jeg sang vuggeviser på hebraisk mens jeg strøg ham over håret. Da jeg nåede til den tredje sang sov han og hans mor. Det var et smukt øjeblik. Jeg tænkte med mig selv, wow, hvad er det der sker her. Jeg sidder her med en palæstinensisk kvinde og hendes barn fra Gaza, sier hun.

Segal drak også kaffe sammen med drengens far.

– Den 31-årige far til to var selv som et barn. Jeg tilbød ham kage og når jeg bad ham vælge en, valgte han altid den mest overfyldte. I løbet af vores samtaler gik en trist tanke gennem mit hoved: Hvorfor kan verden ikke være sådan her, siger Segal.

Desværre ramte den barske virkelighed i Mellemøsten også Segal familie. I løbet af de 11 dage, hvor terrorgruppen Hamas tæppebombede Israels civilbefolkning med mere end 4.300 raketter, blev Segals hjem ødelagt. Læs om raketangrebene HER.

Efter operationen gav Segal den palæstinensiske familie alle sine kontanter, omkring 800 kroner. Derudover sørgede hun for at samle penge ind til familien, indtil videre er der blevet indsamlet omkring 6000 kroner.

Segal og drengen er i bedring og familierne holder kontakten via videosamtaler.

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

https://miff.dk/sundhed/2021/07/01israelsk-kvinde-har-doneret-sin-nyre-til-syg-lille-gaza-dreng.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email