Her er et brev vi har modtaget fra Max Myer Dansk Zionistforbund, som vi gerne vil videre give.

Kære alle!

Jeg har sagt det før, men jeg gentager det gerne: Antizionisme er blot et ”pænere” ord for antisemitisme.

Støt vores arbejde i DZF på MobilePay 539535 eller til vores bankkonto:

reg. Nr. 5328 – konto nr. 244010

Hvis man har fulgt med i medierne de sidste par dage omkring vores statsminister, Mette Frederiksens rejse til Israel, som har fulgt overskrifterne og været breaking news på samtlige kanaler i TV, har disse reportager desværre igen bekræftet min påstand.

Forestil jer, at det fx havde været Grækenland, der havde været superdygtige og hurtige med at sørge for indkøb af vacciner til hele landets befolkning og, at det var Grækenland, der i dag var ekspert i organisering af uddeling af vaccinationer til hele befolkningen.

Tror I så, at partierne på både venstre og højrefløjen havde råbt op om, at Mette Frederiksen ikke skulle rejse og holde møde med regeringen i Grækenland?

Ville man kalde Grækenland klamme og uetiske, hvis de ikke ville vaccinere, fx den tyrkiske befolkning?

Havde Enhedslisten og SF stillet sig frem i TV og udgydet deres had til Grækenland og grækerne?

Havde TV inviteret repræsentanter fra Tyrkiet ind og tilladt dem at udbrede løgne og hadefulde historier om Grækenland?

Mit klare svar er nej og atter nej, men når det handler om Israel, er der ingen begrænsninger og hæmninger, der ikke kan overskrides.

At beskylde Israel for vaccine-apartheid og, at de skulle have nægtet at hjælpe palæstinenserne i Judæa og Samaria, er ikke kun en lodret løgn, men en bevidst omgåelse af de aftaler, som ellers pressen er gode til at forholde sig til, nemlig Osloaftalen.

At beskylde Israel for at være klamme og ulækre og det palæstinensiske selvstyre for at være uskyldige ofre i mangel på vaccine til deres befolkning, er ligeledes en lodret løgn.

Kære venner: Når muligheden for had til Israel eller til jøderne er der, kommer der desværre mange ”sande” holdninger frem. Vi har set det i debatten omkring omskærelser og nu igen omkring debatten om vacciner og samarbejde med Israel.

Føj, føj og atter føj. 

Må verden og den danske befolkning en dag erkende dette had og handle mod det!

Shabbat Shalom

Max Meyer, Dansk Zionistforbund

 

Print Friendly, PDF & Email