FN-organ har halveret antal dræbte kvinder og børn i Gaza

Palestinians leave their homes in Rafah, in the southern Gaza Strip, May 8, 2024. Photo by Abed Rahim Khatib/Flash90

Her ses palæstinensere evakuerer Rafah den 8. maj af frygt for kampe mellem Hamas og IDF. (Foto: Flash90)

Vil danske medier justerer deres tabstal efter måneders ukritisk spredning af anti-israelsk propaganda?

Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, men massakren ramte alle i den jødiske stat på tværs af religion, etnicitet, køn og alder. Massakren startede med at flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Massakren kostede over 1.200 liv, utallige blev massaevoldtaget og myrdet med bestialsk vold, flere tusind blev såret på krop og sjæl, og over 250, inkl. danske Yitzhak blev kidnappet til Gaza. Siden massakren er israelske byer blevet udsat for tusindvis af raketangreb fra flere fronter, inkl. Gaza, Libanon, Yemen og Iran. Derudover er flere hundrede tusind israelere blevet flygtninge. Mange af dem er flygtet til udlandet, inkl. Danmark. Selvom massakren menes at være den mest dokumenteret forbrydelse mod menneskeden, har det ikke danske mediers interesse.

Sandheden tjener ikke mediernes interesser, massakren mod Israel er den direkte årsag til Israels krig mod terrorgruppen Hamas, hvis erklærede mål er udslettelsen af Israel. Terrorgruppen har kontrolleret Gaza siden 2007 og udgør en alvorlig trussel mod Israels sikkerhed. Men i stedet for at give danskerne valid og korrekt information om de reelle tabstal i Gaza, har DK-medier i månedsvis brugt Hamas’ propaganda-tal, til trods for at det i årevis er blevet dokumenteret at terrorgruppens tal ikke er til at stole på. Under den seneste krig mod Hamas, har flere eksperter og en professor i statistik dokumenteret at Hamas-tallene ikke har hold i virkeligheden.

Ultimo 2023 skrev Dan Harder om DR: – Hvornår stopper den systematiske misinformation? Danskerne har krav på, at medierne – ikke mindst DR, som har en public service-forpligtelse – udøver aktiv kildekritik og lader begge parter komme til orde. Det er en basal journalistisk pligt – især når der er krig.

Advarsler fra eksperter i statistik faldt for døve ører, derfor kunne den globale anti-israelske propaganda-maskine kører på højtryk i månedsvis. Medierne holdt fast i Hamas’ påstand om at 70% af de dræbte i Gaza var kvinder og børn. Danske- og internationale medier var ikke interesserede i at finde frem til sandheden – de havde deres egen dagsorden.

Tabstal hænger ikke sammen, flere eksperter har påpeget at Hamas’ tabstal ikke hænger sammen, fordi der var opgjort for få dræbte mænd, i forhold til, at de udgør halvdelen af ​​Hamas-enklavens befolkning.

FN-organ bekræfter eksperternes advarsler, FN-organet OCHA, der har ansvaret for at holder styr på drabstallene i Gaza ud fra Hamas’ tal, har nu nedjusteret antallet af dræbte kvinder og børn markant. Den 6. maj oplyste de, at 9.500 kvinder og over 14.500 børn var blevet dræbt. Tallene er nu blevet nedjusteret til 4.959 kvinder og 7.797 børn, dvs. en halvering. Hvert eneste liv der går tabt er forfærdeligt, men DK-medier burde fortælle danskerne, at Israels forsvarhær (IDF) gør mere end noget andet land nogensinde har gjort for at beskytte civile liv.

John Spencer, der er verdensførende ekspert i bykrigsførelse skrev for nylig om IDF’s revolutionerende tiltag for at beskytte de civile i Gaza: – Jeg så at IDF sågar sporede de civile i realtid ned til en radius af få blokke ved hjælp af drone/satellitbilleder, mobiltelefonsporing og bygningsskadevurderinger for at undgå at ramme civile.

FN oplyser også at mindst 10.000 mænd er blevet dræbt, dvs. at andelen af dræbte mænd i Gaza ligger på over 40 %, hvilket er en kraftig stigning i forhold til de falske tal som medierne spredte.

Terrorgruppen Hamas påstår, at yderligere 10.000 personer er blevet dræbt, men kan ikke oplyse deres alder eller køn. FN understreger, at de ikke har haft adgang til «uafhængige, fuldstændige og verificerede tabstal.»

I statistikken betragtes alle unge under 18 år som børn. Ved tidligere konflikter var de 15-18-årige overrepræsenteret i statistikken. Det skyldes Hamas i årevis har lagt mange kræfter i rekruttering af mindreårige og misbruge dem som børnesoldater.

De justerede tal er mere på linje med de tal, som IDF har fremlagt. IDF har blandt andet meddelt, at over 13.000 af de dræbte var Hamas-terrorister. Derudover har Hamas selv erkendt, at flere tusind af deres terror-soldater er blevet dræbt.

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/05/13fn-organ-har-halveret-antal-draebte-kvinder-og-born-i-gaza.htm

Rune Toftegaard Selsing: – Sådan genkender du antisemitisme

• Rika

• 7. May 2024
• 11:09

Rune Toftegaard Selsing: – Antisemitismen er et stort problem for vores jøder. Men den er et lige så stort problem for os, fordi den fortæller os, at vores fællesskab ikke er raskt. Et samfund, der nærer jødehadet, er et svagt samfund, der kan blive lagt ned af den, der er stærkere i troen. (Foto: Kai Schwerdt, 16. december 2023, anti-israelsk demonstration i den tyske by Saarbrücken, flickr)

– Jødehad er i sidste ende et sygdomstegn. En svaghedsmarkør. Et grimt kig ind i noget, der er ved at gå i forrådnelse. Den stærke, sunde kultur frygter ikke det fantastiske bidrag, en jødisk minoritet er alle steder på kloden, hvor de findes. Det gør kun den svage og misundelige kultur, skriver Rune Toftegaard Selsing i Jyllands-Posten.

Hvad er antisemitisme? Her er hvad der blandt andet står om antisemitisme i Det Store Danske Leksikon: – Antisemitisme er antijødiske holdninger, fjendtlige og uafhængige af tid og sted. Ordet antisemitisme stammer fra den tyske agitator Wilhelm Marr, som i 1879 erstattede ordene jøde og jødedom med semit og semitisme og i overensstemmelse med tidens raceteorier lagde et racistisk indhold i betegnelsen. Antisemitisme kan begrundes religiøst, politisk, socialt eller racistisk, men grænserne er flydende. I leksikonets gennemgang af antisemitismens historie, starter de med den antikke verden og beskrivelsen af undertrykkelsen af jøder i Persien (nuværende Iran), beskrevet i Det Gamle Testamente.

Eksplosiv global antisemitisme – også i Danmark, det er en absurd situationen, men ikke desto mindre er hadet mod verdens eneste jødiske stat og det jødiske folk eksploderet siden 7. oktober-massakren mod Israel.

Den 1. maj skrev Rune Toftegaard Selsing, cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet følgende i Jyllands-Posten:

De gakkede jødehadere findes stadig. Dem, der tror, at jøderne styrer verden gennem en skjult verdensregering og mere i den retning. Min aldeles subjektive erfaring er, at gakjødehaderne også tilslutter sig andre konspirationsteorier såsom chemtrails, mikrochipvacciner, falsk månelanding, flad jord etc.

Der er imidlertid også en anden slags jødehad, der ikke er lige så skør, men til gengæld er særdeles udbredt. Dette jødehad er først og fremmest genkendeligt ved, at det insisterer på at behandle jøder dårligere end alle andre folkeslag. Ved med vilje at lyve om jøder. Ved at opstille andre moralske standarder for jøders adfærd. Kort sagt: en irrationel modvilje mod jøder.

Denne modvilje kan man eksempelvis se illustreret ved at tælle FN-resolutioner mod Israel. Alene i året 2023 var der 15 resolutioner rettet mod Israel. Til sammenligning var der rettet i alt syv resolutioner mod alle andre lande i verden tilsammen. Jødehad i praksis.

Ellers kan det selvfølgelig være svært at lave en direkte sammenligning mellem Israel og andre lande. Er Israels forsvar eksempelvis legitimt? Hvilket andet land er blevet udsat for systematiske udslettelsesforsøg gennem hele sin historie? Er det i orden at bygge et sikkerhedshegn for at beskytte sig selv mod en fjende, der ønsker at udrydde én?

Der er selvfølgelig nogen, der legitimerer udryddelsesplanerne med, at Israel alene blev udråbt, fordi Vesten havde dårlig samvittighed over Anden Verdenskrig. Virkeligheden er, at Israel kun blev udråbt i områder, hvor jøder var i flertal. Det var hverken strid om territorium eller folkesuverænitetsprincipper, der ansporede araberne til at forsøge udrensningen af jøderne. Det var eksistensen af en jødisk stat.

Ret skal dog være ret: De færreste danskere kender den rigtige historie om Israels oprettelse og er i det hele taget fejlinformeret om både historien og delvist også de aktuelle begivenheder. Hvornår er noget en irrationel modvilje, og hvornår er det bare uvidenhed?

Uvidenhed som undskyldning gælder til gengæld ikke de professionelle debattører og politikere, der systematisk og bevidst anvender falske argumenter om den jødiske stat. Tag eksempelvis den hyppige vrede over Israels blokade af Gaza. Det er en vrede, der stort set altid afslører latent jødehad. For hvorfor kun nævne Israel? Gaza bliver blokeret af begge sine nabostater, hvoraf den ene nabo er det islamiske land Egypten. Stort set hvilken som helst stat i verden ville tage sine forholdsregler over for en gruppe borgere, der valgte en terrororganisation til at lede dem. Det er den irrationelle modvilje mod jøder, der nærer de mange bevidst falske eller misledende beskyldninger mod Israel. Anklager om folkemord, om etnisk udrensning, bosættelser som årsagen til terrorangrebet, manglende udviklingshjælp osv. osv.

Jødehadet, forstået som en irrationel modvilje mod jøder, er langt mere udbredt i vores egen kulturkreds, end det er offentligt erkendt. Det er lidt et mysterium, fordi vi på overfladen – i hvert fald alle ordentlige mennesker – tager kraftigt afstand fra antisemitisme.

Men lad mig pege på, hvad jeg tror er hadets drivkraft: Jødehadet næres først og fremmest af misundelse. Eksempelvis er 22 pct. af samtlige nobelpriser uddelt til jøder, selvom de kun udgør to promille af verdens befolkning. Det er åbenbart svært for de fleste af verdens kulturer at tolerere en succesfuld minoritet. USA er undtagelsen. Her bor næsten lige så mange jøder som i Israel, og forklaringen er indlysende. USA har selv så meget selvtillid, at landet kan tolerere andre, der klarer sig godt. Eller det har landet i hvert fald haft indtil for nylig. Det lader til at være under forandring. De samme kulturelle, ideologiske, demografiske og sociale problemer, vi slås med i Europa, præger også resten af Vesten, derunder USA. Vesten er svækket af selvhad, prædiket ovenfra, fra institutionerne i årtier. Messet i fjernsyn og på skrift. Unge vokser op og kender ikke til fædrelandskærlighed eller –stolthed, og tidsåndens mest udbredte gerning er at hamre løs på det fundament, vi har arvet.

Jødehad er i sidste ende et sygdomstegn. En svaghedsmarkør. Et grimt kig ind i noget, der er ved at gå i forrådnelse. Den stærke, sunde kultur frygter ikke det fantastiske bidrag, en jødisk minoritet er alle steder på kloden, hvor de findes. Det gør kun den svage og misundelige kultur.

Antisemitismen er et stort problem for vores jøder. Men den er et lige så stort problem for os, fordi den fortæller os, at vores fællesskab ikke er raskt. Et samfund, der nærer jødehadet, er et svagt samfund, der kan blive lagt ned af den, der er stærkere i troen.

https://miff.dk/antisemitisme/2024/05/07rune-toftegaard-selsing-sadan-genkender-du-antisemitisme.htm

Israel står stærkere efter vellykket modangreb

AF ANDERS HJORTH VINDUM 19. APRIL 2024

Angreb nær atomanlæg sender tydeligt signal uden at eskalere situationen

Meget tyder på, at Israel tidligt fredag morgen lykkedes med at finde et modsvar på sidste weekends iranske angreb, som ikke eskalerer situationen yderligere nu og her, men samtidig sender et tydeligt signal til det iranske regime.

Det står stadig ikke helt klart, præcis hvad der skete. Men det billede, der tegner sig, er, at droner afsendt fra et sted i Iran udførte et angreb på en luftbase ved byen Isfahan. Der skete angiveligt ikke større skade på basen. Ifølge iransk stats-tv blev tre droner skudt ned i luften, før de nåede at angribe. Men New York Times citerer tre iranske kilder, som siger, at dronerne rent faktisk ramte luftbasen ved Isfahan.

Israel har ikke kommenteret hændelsen, men der er næppe tvivl om, at de står bag.

Angrebet er så lille, at Iran ikke har tænkt sig at gengælde det. Det siger en højtstående iransk embedsmand ifølge Reuters. Ikke desto mindre er angrebet en advarsel fra Israel. I det samme område – nær Isfahan – ligger flere lokationer tilhørende Irans atomprogram. Signalet er, at Israel er i stand til at ramme disse anlæg, og at man også er villig til det.

 Fokus mod den nordlige grænse

Men bare fordi Iran og Israel muligvis er færdige med at angribe hinanden direkte for nu, betyder det ikke, at konflikten stilner af. Tværtimod må det forventes, at Iran nu vil vende tilbage til den strategi, de har haft i mange år, nemlig at benytte sig af sine stedfortrædergrupper. Det gælder ikke mindst Hizbollah.

Terrorgruppen, der holder til i det sydlige Libanon tæt på grænsen til Israel, har siden 7. oktober dagligt beskudt Israel.

I et interview med Times Radio fredag morgen siger den danske journalist Jotam Confino, at Iran vil »fortælle sine militser, såsom Hizbollah, Houthi-oprørerne og militserne i Syrien og Irak: Gør så meget skade, I kan, på en måde, så I ikke trækker os (Iran, red.) ind i en krig. Men bliv ved med at presse Israel og hold dem beskæftiget, lige fra Eilat i syd til Golan i nord.«

 Øget opbakning til Israel

USA og andre havde ganske vist kraftigt opfordret Israel til ikke at gengælde det iranske angreb. Selvom Israel nu har gjort det, så er det ikke forventningen, at det skader forholdet til de allierede. Og det skyldes angrebets minimale omfang. Det, som USA og andre frygtede, var en eskalering – og den lader altså til at udeblive.

Dermed kommer Israel styrket ud af den seneste uge med det iranske angreb og nu dette modangreb. Alliancen med USA, Storbritannien og andre er styrket efter det vellykkede samarbejde om at nedskyde de mange iranske missiler og droner.  Og bevidstheden om, hvad Israel – og Vesten i det hele taget – er oppe imod, er blevet skærpet.

Forud for det iranske angreb natten til 14. april var der et meget stort internationalt pres på Israel for at deeskalere krigen i Gaza. Nu er der måske en øget bevidsthed om, at kampen mod Hamas er en del af en større kamp, som i sidste ende handler om Irans islamiske præstestyre og deres ønske om at udslette Israel og at øge sin indflydelse i hele Mellemøsten.

Om det så betyder, at USA vil ændre sit syn på en israelsk invasion af Rafah, må tiden vide. Amerikanerne har hidtil ikke ønsket en sådan invasion, mens Israel omvendt ser den som nødvendig, hvis Hamas skal bekæmpes.

I går skrev vi om den tidligere israelske sikkerhedsrådgiver Giora Eilands bud på, hvordan Hamas kan fjernes uden en invasion af Rafah, men i stedet gennem en aftale, der afslutter krigen og får alle gidslerne løsladt.

https://www.ordetogisrael.dk/aktuelt-2-2-2/israel-staar-staerkere-efter-vellykket-modangreb

ISRAEL REDDET FRA MASSIVT IRANSK ANGREB

• EN FOR ISRAEL

 For første gang i historien lancerede Iran et massivt, direkte angreb på Israel. Over 300 iranske krydsermissiler, ballistiske missiler og droner blev affyret mod Israel natten over.

Det tog timer for projektilerne at klare den lange rejse, så hele nationen havde hovedet i vejret til at gøre vores bombeskjul klar og bunkere ned med alt, hvad vi måtte have brug for. Vi fik at vide, at dronerne ville tage otte timer at komme til Israel, men krydsermissiler kan nå os meget hurtigere på to timer, men de langt farligere ballistiske missiler kan nå frem på kun tolv minutter.

IDF talsmand, kontreadmiral Daniel Hagari, udtalte denne erklæring om det hidtil usete angreb:

“I går aftes indledte Iran et angreb mod Israel og lancerede over 300 trusler af forskellige typer. Den iranske trussel mødte IDF’s luftmæssige og teknologiske overlegenhed sammen med en stærk kampkoalition – som tilsammen opsnappede det overvældende flertal af truslerne. 99 % af de trusler, der blev lanceret mod israelsk territorium, blev opsnappet – en meget betydelig strategisk præstation.”

Vi priser Gud, Israels vogter, som hverken slumrer eller sover, at IKKE EN israeler blev dræbt.

Når vi tænker på, hvor alvorlig truslen var, er det ekstraordinært at se, hvordan IDF håndterede situationen. Vi er meget taknemmelige for vores væbnede styrker, og også alle de lande, der har hjulpet os. Nogle af vores naturlige allierede, såsom USA og Storbritannien, kom Israel til hjælp, men til manges overraskelse var både Jordan og Saudi-Arabien også med til at nedtage et stort antal missiler, da de var på vej til Israel. Luftrum blev endda stillet til rådighed over Irak for at hjælpe de defensive foranstaltninger. De ballistiske missiler bar nok sprængstoffer til at ødelægge en hel byblok, men blev detoneret i luften med kraftige eksplosioner, der bragede ud i natten. Jordan tog mange af disse missiler ned, før de overhovedet kom ind i Israel. Vi gyser ved at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis de rent faktisk var landet på deres tilsigtede destination.

TAK TIL GUD FOR HJÆLP FRA VENNER OG NABOER

Ud over taknemmelighed til IDF, vores allierede og vores naboer, er vi også ekstremt taknemmelige over for alle dem rundt om i verden, som har gået i forbøn for Israel på dette tidspunkt.

Vi ved, at i sidste ende er det Israels Gud, der har bevaret os.

“Tak for de mange beskeder om trøst og tryghed under denne vanvittige nat. Jeg spekulerer på, hvor mange af os, der føler os som zombier i dag…”

Nogen i en gruppe på sociale medier i Jerusalem opsummerede, hvordan mange af os har det dagen efter angrebet. En anden jokede med, at vi lige har været vidne til de første direkte fly fra Iran til Israel siden 1979! En anden fremførte teorien om, at dronerne var fyldt med brødkrummer i den tid, hvor al gær blev renset ud som forberedelse til påsken — et israelsk mareridt. Israelere bruger ofte mørk humor til at klare den ekstreme spænding ved at svæve mellem liv og død, og det faktum, at absolut ingen blev dræbt, gør lysrelieffet lidt lettere. En syv-årig beduinpige fra nær den israelske by Arad blev såret af nogle faldende granatsplinter efter en aflytning, men hun var den eneste tilskadekomne i hele landet.

Det har været en nat med mirakler.

Al hjælpen og samarbejdet fra nabolandene viser, at på trods af meget af snakken i den arabiske verden, er der faktisk stor påskønnelse af, at Israel er i frontlinjen. Israel kæmper mod truslen fra Iran og iranske fuldmægtige som Hamas , Hizbollah og houthierne på alles vegne. Når presset kommer til at skubbe, ville det meste af Mellemøsten hellere, at Israel stadig stod, end at hele regionen imploderer i den form for kaos drevet af oprørsvold, som det skete i Syrien.

Mere end det, ser det ud til, at et flertal af det iranske folk står sammen med Israel mere end deres eget djævelske regime på dette tidspunkt. Hashtagget #IraniansStandWithIsrael har været populært på X (tidligere Twitter), med 10,5K indlæg i går, længe før angrebet. Hashtag-trenden når nu op på næsten 40.000 opslag. Der har været stor panik i Iran, da de almindelige mennesker har forberedt sig på det værste, fyldt op og gjort klar til ballade som forberedelse til et modangreb. Der har været enorme linjer på tankstationer, og valutaen er i frit fald. Iranerne har også brug for vores bønner.

LÆ I SIKKERHED

Da vi snublede ned til bombeskjulene i pyjamas, er kontrasten mellem Israel og Gaza skarp. I det store og hele bliver israelere passet godt på af deres regering i krisetider, med velkoordinerede nødforanstaltninger, klare instruktioner om apps og god information om, hvordan man forbliver sikker. Befolkningen søgte dækning under jorden, mens slaget rasede over os i himlen. Sofistikerede (omend vanvittigt dyre) forsvarsstrategier som Iron Dome afvæbner bomberne, før de kommer i nærheden af ​​jorden. I mellemtiden har Gazas ikke haft en sådan omsorg eller forsørgelse. De mange milliarder, der blev sendt i hjælp for at hjælpe folk i Gaza, gik til deres lederes lommer eller mod flere raketter og tunneller. Der er sikkert plads nok til, at det meste af Gaza kan ly i tunnelerne, men i stedet monopoliserer terroristerne de sikreste steder. De bedste instruktioner om, hvordan Gazas indbyggere kan forblive sikre, kommer ironisk nok fra IDF, den “fjendende” hær, via foldere og telefonopkald om, hvor angrebene vil komme, og hvor de skal hen i stedet. På samme måde kan iranerne ikke regne med, at deres regering sætter deres folks interesser først, men en vanvittig religiøs ideologi har drevet dem på en ødelæggelsesvej. Men selv med al vores fantastiske teknologi og forsvarssystemer er israelerne nødt til at sætte deres håb til Gud. Og det er måske bare ved at ske. En af de mest populære søgninger på Google i Israel i timerne efter angrebet var “Tehelim” – det hebraiske ord for salmer.

Vi er på ingen måde ude af skoven endnu. Israel planlægger allerede gengældelse, og dette vil naturligvis have sit svar fra Iran. Det er svært at se, hvordan eskalering kunne undgås. Guds ord fortæller os, at vold og mørke vil tage til mod slutningen, men det er vigtigt at blive ved med at bede om fred og forfølge den. Det er, hvad Guds sønner og døtre gør. Vi er nødt til at være årvågne i bøn og hvile i Guds beskyttelse uden at kapitulere for frygt.

“Da Guds mands tjener var tidligt op og var gået ud, se, en hær med heste og vogne kredsede om byen. Og hans tjener sagde til ham: Ak, min herre! Hvad skal vi gøre?’ Så han svarede,

‘Frygt ikke, for de, der er med os, er flere end dem, der er med dem’” (2 Kong 6:15-16).

HVORDAN MAN BEDER

Bed venligst for Israels sikkerhed og beskyttelse, mens gengældelsen er ved at blive planlagt

Bed for den syvårige beduinpige, der skal opereres for sit hovedsår

Bed for fredselskende iranere og for nationen Iran

Bed om, at Gud åbner nationernes øjne for at se sandheden om, hvad der sker her i Mellemøsten

Bed om, at mange bliver frelst og kommer til tro under disse ekstreme omstændigheder, både i Israel og rundt om i verden

https://www.oneforisrael.org/bible-based-teaching-from-israel/israel-saved-from-massive-iranian-attack/

DOUGLAS MURRAY OG DEN ISRAELSKE TALSMAND SLÅR DET FAST PÅ VESTEN OG ISRAEL 

skrevet af Phil Schneider 7. marts 2024 3,4K visninger

Når man beskæftiger sig med det israelsk-arabiske spørgsmål, har den vågnede progressive vinkel truffet et klart valg – Israel undertrykker kun, og araberne er altid ofret. Bemærk, at vågne argumenter næsten aldrig bruger sprog som godt og ondt. Men der er specifikke situationer, der betegnes som klart onde af næsten alle vågne progressive. Israel er blevet medlem af denne kategori. Eylon Levy og Douglas Murray udforsker aspekterne af denne “psykotiske” norm. 

Uanset hvor mange mennesker Israel redder rundt om i verden, når der er verdenskatastrofer, og uanset hvor meget længere levetiden er for arabere, der bor i Israel sammenlignet med arabere, der bor i nabolandene, bliver Israel stemplet som den onde besætter, der kan ikke gøre noget godt.

Se interveiw

https://youtu.be/3SyStg2a2EQ 

Da Eylon Levy nævner, at de anti-israelske holdninger ser ud til at komme fra maven og slet ikke fra andre steder, påpeger Murray skævt, at “det bestemt ikke kommer fra hjernen.” Det mest iøjnefaldende eksempel på det fuldstændige hykleri er, at når det kommer til israelske ofre for voldtægt og halshugninger, kan de progressive anti-israelske talsmænd simpelthen ikke få sig selv til at betegne dette som ren ondskab. 

Ligegyldigt hvad der sker med israelerne, kommer det til dem efter flere års undertrykkelse af arabere – sådan lyder argumentet. Men det virkelige problem med dette argument er, at hele undertrykkelsesargumentet er tomt. Så også er argumentet om, at araberne har et stærkt krav på de omstridte områder i Judæa og Samaria, en af ​​de mest overdrevne påstande. Som alle løgne er der et gran af sandhed, som det er baseret på.  

De virkelige fakta er som følger – Indtil begyndelsen af ​​det 20. århundrede boede meget få jøder og arabere i hele det område, der i dag er en del af staten Israel. Det jødiske folk boede stort set i nogle få byer, hovedsageligt Jerusalem, Tiberias, Safed og Jaffa. Den arabiske befolkning var mere spredt. Men begge befolkninger var ret små – titusinder – indtil masseindvandringen til landet for alvor begyndte før 1. verdenskrig og efter 1. verdenskrig. Araberne, der hævder at have været i landet Israel i mange generationer, siger sandheden ikke mere end 1 eller 2 ud af 10 gange. Resten lyver simpelthen. Deres familier kom fra Egypten, Syrien eller andre områder i nærheden af ​​Israels land for at tjene flere penge på de nyligt jødisk ejede gårde, som blev købt fuldt ud af jødiske filantroper fra Europa. 

Israels land var stort set tomt i mange århundreder. Men det jødiske folk – med hjælp fra arabiske ansatte i mange tilfælde – bragte landet til live igen i løbet af det 20. århundrede. Jøder og arabere levede faktisk side om side i relativ ro i mange årtier bortset fra begrænsede udbrud. Men i 1929, mens landet blev regeret af briterne, blev jøder massakreret nådesløst på tværs af forskellige byer, især Hebron. 

Der er kun ét ægte problem i Israels land. Langt de fleste arabere ønsker at dræbe jøder. Der er ikke en ægte jordkonflikt. Der er en religiøs strid. Som tingene ser ud nu, vil der først være ægte ro – ikke fred – i Israels land, når den ene side forstår, at de ikke har nogen chance for at dræbe den anden, og de lægger deres våben ud af nederlag.  

https://www.israelunwired.com/douglas-murray-and-israeli-spokesman-nail-it-on-the-west-and-israel/

Se hvad der kan gemme sig i en «FN-rapport»

Francesca Albanese er blevet valgt af et antidemokratisk, anti-israelsk flertal til at fordømme Israel i FN’s navn.

I påskeugen kom overskriften i en sag fra det norske nyhedsbureau NTB: «FN-rapport: Israel begår folkemord i Gaza», efterfølgende stod de norske medier i kø for at dele rapporten.

FN-rapporten blev også delt af danske medier, eksempelvis af DR og Ekstra Bladet

FN-rapporten er skrevet af den italienske jurist Francesca Albanese. I 2022 blev hun valgt af FN’s Menneskerettighedsråd som «særlig rapportør for menneskerettighedssituationen i besatte palæstinensiske områder». Flertallet af FN’s Menneskerettighedsråd er ikke-demokratiske stater, der ofte ikke har andet til fælles udover deres fordømmelse af Israel. Derfor overrasker det ikke, at de vælger «ordførere», der har en lang historie med anti-israelske holdninger – og tallene i FN taler deres tydelige sprog. FN-systemet er i årtier blevet misbrugt af palæstinenserne og deres allierede i arabiske, muslimske og ikke demokratiske-lande til at dæmonisere Israel.

Menneskerettighedsrådet overtræder egne regler, jf. rådets regler, skal deres særlige rapportør være upartisk. I forbindelse med Albanese søgte stillingen, sagde hun, at hun ikke havde forudinfattede meninger som kunne påvirke hendes rapportering. Men det havde hun, og det var netop derfor hun blev valgt.

Under Gaza-krigen i 2014 skrev Albanese på Facebook at USA blev «underkuet af den jødiske lobby». Hun skrev også at Israels forsvarskrig mod raketregnen fra Hamas-kontrolleret Gaza var «ond». Til BBC skrev Albanese: «Israel-lobbyen sidder tydeligvis på indersiden af deres blodårer og system,»

Jf. IHRAs definition af antisemitisme som Albanese afviser, er eksempelvis brug af ​​dæmoniserende anklager som myten om jødisk kontrol over medier og regeringer et eksempel antisemitisme.

Da Albanese søgte jobbet som FN’s specialrapporter, sagde hun at der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved hende, hendes historie, hendes moralske integritet og troværdighed. Hun påstod også, at hendes synspunkter ikke ville påvirke mandatet hun fik af FN. Piben fik først en anden lyd efter Times of Israel ultimo 2023 delte hendes ytringer. Hertil svarede Albanese at hendes ordvalg i 2014 var «uheldig, analytisk unøjagtig og utilsigtet stødende». Sjovt nok, havde Alabanes ikke fokus på at svare ærligt da hun søgte jobbet hos FN og FN’s Menneskerettighedsråd havde ikke fokus på hendes pæne ord i jobansøgningen. Det var netop Albanese’s anti-israelske profil som FN-organet ledte efter.

Albanese har modereret sig siden hun fik sin FN-stilling. Ultimo 2022 deltog hun i en konference organisert organiseret af en Hamas-ledet organisation. Blandt talerne talsmænd fra flere terrorgrupper, der står på internationale terrorlister. Talerne var: Hamas-talsmand Abdul-Latif Qanu, Khadeer Habib fra terrorgruppen Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) og PFLP-næstleder Maher Mezher. Under konferencen sagde Albanese: – I har ret til jeres modstandskamp mod okkupationen. Dvs. at hun gav Hamas, PIJ og PFLP frie hænder til at fortsætte deres krigsforbrydelser mod Israel og udsætte israelerne for terrorkrig og raketkrig.

Primo 2023 fordømte Albanese «Israels angreb på palæstinensiske flygtninge i Jenin-flygtningelejr». Israels anti-terroroperation var ikke rettet mod flygtninge eller en flygtningelejr. Jenin har jf. Oslo-aftalerne fra 1993, været under de palæstinensiske myndigheders kontrol og flygtningelejren har i årtier været en by. Indbyggerne i Jenin er anden/tredje generationsefterkommere af flygtninge. De er Ikke flygtninge. Israel har været nødsaget til at gennemføre flere anti-terroroperationer i Jenin og andre PA-kontrollerede byer i Judæa og Samaria (Vestbredden), fordi de palæstinensiske myndigjheder (PA) ikke har sørget for at eliminere terrortruslen fra deres byer mod Israel. PA blev blandt andet sat i verden for at sørge for sikkerheden i deres selvstyreområder, men trods milliarder af skattekroner fra Danmark og andre PA-donorlande, har PA opildnet til mere terror mod Israel.

Når Israel er gået ind i PA-byer som Jenin, har det været for at anholde terrorister. Under anti-terroroperationen i Jenin som Albanese refererede til, blev Israels forsvarshær (IDF) udsat for skudangreb og hårde kampe da de ville anholde PIJ-terrorister. New York Times skrev at 9 palæstinensere blev dræbt under kampene. Ifølge israelske militærkilder var terrorgruppen PIJ involveret i planlægning og gennemførelse af flere terrorangreb mod israelere. Mindst 7 af de dræbte terrorister fra PIJ, Hamas og Fatah.

Efter antiterroroperationen blev 7 israelere myrdet under terrorangreb mod en synagoge. Selvom det brutale terrorangreb skete i et område, der ifølge Albanese er besat, har hun hverken nævnt eller fordømt det. Jøders ret til at leve indgår åbenbart ikke i hendes definition af menneskerettigheder. Albanese er optaget af hvad hun kalder for «palæstinensernes ret til at gøre modstand».

Times of Israel skriver, at Albanese i 2015 delte et billede af en nazistisk soldat og en jøde ved siden af ​​en israelsk soldat og en palæstinenser. Under interview til italienske medier har hun sammenlignet Nakba med Holocaust. I 2023 delte hun link til et seminar, hvor Holocaust og Nakba igen blev blandet sammen.

I 2022 Likede Albanese et Tweet som markerede 50-årsdagen for Ghassan Knafanis død. Kanafani var en ledende skikkelse i terrorgruppen PFLP. I 2015 delte hun en artikel og støtteerklæring Leila Khaleds besøg i Sydafrika. Khaled er kvindelig terrorist som står bag flere flykapringer og er fremtrædende medlem af terrorgruppen PFLP.

NGO Monitor skriver at Albanese har anklaget Israel for apartheid og har delt links til en film, der fejlagtigt anklager Israel for massakrer under en anti-terroroperation i Jenin i 2002

Den seneste FN-rapport, der anklager Israel for folkedrab har ikke hold i virkeligheden – rapporten er ikke andet end en bestillingsopgave, der har føjet sig til årtiers Israel-dæmonisering i FN.

https://miff.dk/fn2/2024/04/03se-hvad-der-kan-gemme-sig-i-en-fn-rapport.htm

ALAN DERSHOWITZ GIVER DEN ISRAELSKE VENSTREFLØJ ET STORT WAKEUP-CALL I BOMBE-INTERVIEW

skrevet af Phil Schneider 27. marts 2024 32 visninger

Kun en livslang, sand-blå demokrat som Alan Dershowitz, med et liberalt CV, der er uden sidestykke, kan man tro, når han siger, at det demokratiske parti har besluttet fuldstændigt at smide støtten til Israel til side som en ikke-prioritet. Hvad værre er, det Demokratiske Parti tager i vid udstrækning til sig diskussionspunkterne i Barack Obamas stærke støtte til Palæstina-bevægelsens store løgn. Selvfølgelig er der en vis sandhed i den nyskabte idé om arabisk palæstinensisk nationalisme. Men det er i høj grad en moderne opfindelse fra det 20. århundrede, der er baseret på et meget svagt krav fra araberne til landet Israel. Argumenterne er omkring 5 % sande og 95 % vilde overdrivelser blandet med en hel potpourri af løgne. Se interview

https://twitter.com/i/status/1772739270194733401

På den anden side er det jødiske krav på Israels land det omvendte. Det er 95 % sandt, og måske 5 % overdrevet idealisme. Det jødiske folk flyttede til Israels land i massevis fra arabiske lande i løbet af det 20. århundrede af to hovedårsager. De mistede aldrig deres gamle tiltrækningskraft til Jerusalem og Israels land, det land de blev forvist fra 2.000 og 2.400 år tidligere. Og for det andet blev de smidt ud af deres arabiske værtslande. Jøder fra Irak, Iran, Tunesien, Marokko, Egypten, Libanon, Syrien, Yemen og Libyen havde en rig og glorværdig fortid i deres værtslande. De betragtede ikke sig selv som flygtninge, men jøder i deres værtslande. I sandhed var der nogle arabiske lande, hvor jøder faktisk klarede sig ret godt og trivedes. Men normen var generelt mere en underkastelse og lejlighedsvis pogromlignende adfærd over for jøder, der i overvejende grad blev behandlet som andenrangsborgere. Dette er en af ​​grundene til, at jøderne fra arabiske lande ikke assimilerede sig meget i deres værtslande og beholdt deres særegne religiøse skikke og normer.

Jøderne fra Rusland, Polen og Vesteuropa var anderledes. Mange af dem trivedes og assimilerede sig i deres værtskultur, mens de fleste af masserne – især i Østeuropa – blev i deres beskyttede ortodokse livsstil. Selvom tusindvis af de ashkenaziske jøder, der kom på Aliyah for at vende tilbage til Israels Land før og efter Første Verdenskrig, var drevet af zionistiske forhåbninger og en nygammel nationalisme, flygtede flertallet fra pogromer, kommunisme eller nazisme i Tyskland. 

Der er mange grunde til, at det jødiske krav på Israels land er langt stærkere end det arabiske krav. Men der er én side af historien, som ikke er så idealistisk eller romantisk, som skal gentages igen og igen. Det jødiske folk har ingen andre steder at tage hen. Dette er blevet bevist igen og igen – før, under og efter Holocaust. Der er kun ét sted, som det jødiske folk kan henvende sig til, som vil åbne sine døre for det jødiske folk i nødens tid – Israels land under en jødisk stats suverænitet. David Ben-Gurions lov om tilbagevenden var måske den største bedrift for det jødiske folks sikkerhed siden ødelæggelsen af ​​det 2. tempel.

Araberne, der hævder, at Israel har erobret deres land, har virkelig et krav – et meget svagt krav. Men der er en vis sandhed i det. Men hvis man lytter til, hvad araberne siger, både offentligt og på gaden, taler de generelt ikke om deres krav på landet. De taler om Al Aqsa – et religiøst symbol, og de taler om at dræbe jøder og drive dem i havet. 5% af det, de siger, handler om Land. 95% handler om at dræbe jøder, hellige krige og at overtage verden. 

En to-statsløsning, en ikke-starter, som nu afvises af mere end 80 % af Israels jødiske befolkning, forudsætter, at der er en jordstrid mellem to legitime parter, der kræver kompromis fra begge sider. Men den antagelse er forkert. Det handler ikke om jord for araberne. Det handler om at vinde den hellige krig. Og for det jødiske folk handler det om jord. Men det handler også om ikke at have andre muligheder. Qatar, Saudi-Arabien, Sinai og andre områder i Mellemøsten har mere tomt land end Montana. Enhver, der hævder, at de såkaldte “palæstinensere” ikke har nogen steder at tage hen, skal se på et befolknings- og geografisk kort over Mellemøsten.    

Der er kun plads til ét suverænt land mellem Jordanfloden og Middelhavet. Det ved araberne også. Det er kun en times kørsel at gå fra Jordanfloden til Middelhavet. Vi må se kendsgerningerne i øjnene og ikke blot udstøde tomme slogans som “tostatsløsning” og “kompromiser for fred”, der ikke fører til andet end mere terror og blindgyder. Demokraterne er nødt til at følge med tiden og holde op med at lyde, som om de er koblet fra virkeligheden.     

https://www.israelunwired.com/alan-dershowitz-gives-israeli-left-a-major-wakeup-call-in-bombshell-interview/

– IDF har gjort mere for at beskytte civile end nogen anden militær styrke i historien

Andelen af civile tab i Gaza er historisk lavt for moderne bykampe.

MIFF har tidligere skrevet om hvor svært det er at føre bykamp.

Israels forsvarshær (IDF) blandt de bedste i verden til at føre bykamp, derfor bruger den danske hær IDF som indspiration til at uddanne fremtidens danske kampsoldater. Den danske kampinstruktør Christoffer Johansen fortæller, at der er stor respekt for IDF’s militære evner.

MIFF har også skrevet utallige artikler om den værste massakre mod det jødiske folk siden Holocaust.

Mord, voldtægter, tortur og kidnapninger, den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza. Terroristerne myrdede, halshuggede, voldtog, lemlæstede og brændte over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Flere tusind blev såret og over 250 blev taget som gidsler til Gaza.

Israelske flygtninge, massakren har efterladt Israel i chok og sorg – omkring en halv million israelere er blevet flygtninge, flere af dem er flygtet til Danmark. Flere hundrede tusind israelere trues også af økonomisk ruin.

Israel under angreb fra flere fronter, siden massakren er Israel blevet udsat for flere tusind raketangreb fra flere fronter. Israel udsættes også for international dæmonisering fra FN, medier, politikere, NGO’er og andre – listen er lang.

7. oktober-massakren er den direkte årsag til Israels krig mod Hamasi Gaza.

I går bragte MIFF en artikel skrevet af John Spencer som leder West Points Urban Warfare Studies ved Modern War Institute. West Point er USA’s førende militær akademi og Spencer er en af verdens førende eksperter i bykamp, så han ved hvad han taler om, når han siger at: – Der er ingen beviser for, at Israel vilkårligt eller målrettet har bombet civile i Gaza – der er ikke et eneste bevis for det.

I Newsweek skrev Spencer følgende om IDF

For nylig gennemførte IDF en operation på al-Shifa hospital i Gaza for at udrydde Hamas-terrorister. Igen tog IDF tog unikke forholdsregler i brug for at beskytte de uskyldige. Israelske medier rapporterede, at læger ledsagede styrkerne for at hjælpe palæstinensiske patienter, hvis det var nødvendigt. IDF bragte også mad, vand og medicin ind til de civile.

Ikke overraskende gjorde det ikke indtryk på Israel-kritikerne, som greb chancen for at kritisere. Kritikerne fordømte som sædvanlig ikke Hamas for at bruge beskyttede faciliteter til deres militære aktivitet. De nævnte heller ikke IDF’s indsats for at minimere de civile tab.

I deres kritik ignorerer Israels modstandere den bemærkelsesværdige og historisk nye standard som Israel har sat. I min lange karriere, hvor jeg studerede og rådgav det amerikanske militær om bykamp, har jeg aldrig set en hær tage den slags forholdsregler i brug for at beskytte fjendens civile, især mens de samtidig kæmper mod fjenden i de samme bygninger. Israel har implementeret flere forholdsregler for at forhindre civile tab end nogen anden militær styrke i historien og ud over kravene i international lov og mere end USA gjorde under sine krige i Irak og Afghanistan.

Det internationale samfund, inkl. i stigende grad også USA, anerkender knap nok IDF’s ekstraordinære tiltag, samtidig med de gentagne gange kritiserer IDF for ikke at gøre nok for at beskytte civile – selv når de konfronteres af en hensynsløs terrorgruppe som holder sine borgere som gidsler. I stedet bør USA og deres allierede undersøge, hvordan man bruger IDF’s taktik til at beskytte civile, til trods for at de militærstyrker ville være ekstremt tilbageholdende med at bruge samme teknikker, fordi det ville være en ulempe for dem i kamp med en terrorhær som Hamas.

Den dominerende vestlige teori om at føre krig, dvs. manøvrekrigsførelse, søger at knuse en fjende moralsk og fysisk med overraskende, overvældende kraft og hurtighed, og rammer de politiske og militære tyngdepunkter, så fjenden bliver ødelagt eller overgiver sig hurtigt. Det skete under invasionen af Panama i 1989, Afghanistan i 2001, Irak i 2003 og Ruslands mislykkede ulovlige forsøg på at indtage Ukraine i 2022. I alle de nævnte tilfælde kom der ikke en advarsel og der blev ikke givet tid til at evakuere byerne.

For at forhindre civile tab i Gaza, har IDF ikke kunnet følge den etablerede opskrift. IDF har stort set varslet alle sine bevægelser på forhånd, så de civile kunne nå i sikkerhed, dvs. at IDF mistede sit overraskelsesmoment og Hamas kunne nå at omplacere sine højtstående ledere og de israelske gidsler i Gazas tætte byterræn og Hamas’ kilomterlange underjordiske tunneler.

Hamas-terroristerne, der i modsætning til IDF ikke bærer uniformer, sørgede for at blande sig med civilbefolkningen, mens de evakuerede. Nettoeffekten er, at Hamas lykkes med sin strategi om at få sin civil befolkning til at lide og sprede billeder af ødelæggelse som har lagt et internationalt pres på Israel for at stoppe sine operationer og dermed sikre Hamas’ overlevelse.

Israel advarede på forhånd – i flere tilfælde uger i forvejen, og bad de civile om at evakuere de store byområder i Nord-Gaza, før IDF igangsatte sin landoperation. IDF udsendte over 7 millioner foldere til de civile i Gaza og brugte banebrydende teknologi, aldrig brugt tidligere.

Israel har foretaget over 70.000 telefonopkald, sendt over 13 millioner tekstbeskeder ud og efterladt over 15 millioner forudindspillede voicemails for at advare de civile om at forlade kampområderne. I IDF-beskederne var der oplysninger om, hvor de civile kunn evakuere til, og hvilken rute de skulle følge. IDF udsendte droner med højttalere og smed gigantiske højttalere med faldskærme med beskeder om at de civile skulle forlade kampområderne. IDF annoncerede og implementerede daglige pauser i alle operationer for at give tilbageværende civile mulighed for at evakuere.

IDF’s tiltag var effektive. Israel formåede at evakuere op mod 85% af byområderne i Nord-Gaza, før de hårdeste kampe begyndte. Det stemmer faktisk med min forskning om bykamp, som viser, at uanset hvilke tiltag der indføres, vil omkring 10% af befolkningen blive i kampområderne.

Mens krigen rasede, delte Israel sine militære kort med de civile, så de kunne gennemføre lokale evakueringer. Det er aldrig sket før under en krig. Under mit nylige besøg i Khan Yunis, Gaza og IDF’s civile skadeskontrolenhed i Syd-Israel, så jeg, at IDF var begyndt at bruge sine kort under deres daglige kommunikation omg hvor de ville udfører militære operationer, så civile i andre områder kunne holde sig væk fra kampområderne.

Jeg så at IDF sågar sporede de civile i realtid ned til en radius af få blokke ved hjælp af drone/satellitbilleder, mobiltelefonsporing og bygningsskadevurderinger for at undgå at ramme civile. Tilbage i januar rapporterede New York Times, at de daglige tal for antal dræbte civile, var mere end halveret i løbet af den foregående måned og faldet knap to tredjedele, set i forhold til da tallet lå på sit højeste.

Det er klart at det sande antal dræbte civile i Gaza er ukendt. Ser vi på Hamas’ tal på over 31.000 dræbte, så skelner terrorgruppen ikke mellem civile og terrorister, uanset om de er blevet dræbt under kampene, mens de affyrede raketter mod israelske byer eller hvis terroristerne blev dræbt af deres egne. IDF vurdere, at de har dræbt omkring 13.000 Hamas-terrorister, efter min mening lyder IDF’s estimat troværdigt. Jeg tror mere på IDF som er en forsvarshær i et demokratisk stat og en USA-allieret, end jeg tror på en terrorgruppe som Hamas. Mine tvivl når det gælder info fra Hamas, skyldes også størrelsen af ​​de Hamas-afdelinger, der var indsat i de erobrede områder og de anvendte våbensystemer, tilstanden af ​​Hamas’ tunneler og andre aspekter af slaget.

Det kan betyde, at omkring 18.000 civile er døde i Gaza, et forhold på omkring 1 kombattant til 1,5 civile. Givet Hamas’ sandsynlige inflation i dødstallet, kan det reelle tal være tættere på 1 til 1. Uanset hvad, ville tallet være historisk lavt set i forhold til moderne bykrigsførelse.

Ifølge FN, EU og andre kilder, tegner de civile sig typisk for 80%-90% af ofrene, eller et forhold på 1:9, i moderne krig. I slaget ved Mosul 2016-2017 som blev overvåget af USA, der brugte verdens mest magtfulde luftkraftaktiver, blev omkring 10.000 civile dræbt sammenlignet med omkring 4.000 ISIS-terrorister.

Alligevel hopper analytikere som burde vide bedre, med på vognen IDF-fordømmelser på baggrund af den ødelæggelse, der er sket. Ødelæggelsen er uundgåelig når du står over for en fjende som kommer ud af et stort tunnelsystem under civile områder i tæt byterræn. Den effektbaseret fordømmelse og kritik af IDF, er ikke baseret på hvordan krigens love fungerer. Fordømmelsen af IDF skyldes ikke at man mener, der er sket en overtrædelse af krigens love. Analytikerne udtaler at ødelæggelserne og de civile tab skal stoppes eller undgås i en alternativ form for krigsførelse.

Det er skæbnens ironi at Israels forsigtige tilgang, kan have ført til mere ødelæggelse. Når IDF advarer og evakuerer civile som hjælper Hamas med at overleve, forlænger det krigen og ødelæggelserne.

Israel har ikke skabt en guldstandard for begrænsning af civile tab under krig. Det ville betyde, at der er en standard for civile tab i krig, som er acceptabel eller ikke acceptabel; eller at nul civile tab i krig er opnåeligt og bør være målet; eller at der er et fast forhold mellem civile og kombattanter i krig uanset fjendens kontekst eller taktik. Men alle tilgængelige beviser viser, at Israel har fulgt krigens love, juridiske forpligtelser, bedste praksis når det gælder begrænsning af civile og alligevel har fundet en måde til at begrænse antallet af civile tab til et historisk lavt niveau.

Dem som beder Israel om at finde måder til at reducere de civile tab (som nul), bør være ærlige nok til at erkende, at det vil efterlade de israelske gidsler i fangenskab og give Hamas mulighed for at overleve krigen. Alternativet til en nations overlevelse kan ikke være en vej til udryddelse.–

John Spencer er leder for urban warfare studies ved Modern War Institute (MWI) på West Point, meddirektør for MWI’s Urban Warfare Project og vært for «Urban Warfare Project Podcast.». Han har aftjent 25 år som infanterisoldat, inkl. to kamprunder i Irak. Han har skrevet bogen «Connected Soldiers: Life, Leadership, and Social Connection in Modern War» og har været med til at skrive bogen «Understanding Urban Warfare».

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/03/26idf-har-gjort-mere-for-at-beskytte-civile-end-nogen-anden-militaer-styrke-i-historien.htm

Netanyahu fortæller Biden, at han er ‘fast besluttet’ på at komme videre med Rafah-operationen

20. marts 2024

Relaterede:

• Benjamin Netanyahu
• Biden Administrat
• Gaza
• Rafah

“Vi ser ingen måde at eliminere Hamas militært uden at ødelægge disse tilbageværende bataljoner.”

Af Jack Elbaum, The Algemeiner

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu bekræftede tirsdag sin hensigt om at iværksætte en militær offensiv i Rafah – Hamas-terrorgruppens sidste højborg i Gaza – på trods af den amerikanske præsident Joe Bidens advarsel mod et sådant skridt blot en dag tidligere.

“Vi er fast besluttet på at fuldføre elimineringen af ​​Hamas,” sagde Netanyahu i indledende bemærkninger til Israels parlaments udenrigs- og forsvarsudvalg, kendt som Knesset. “Dette kræver eliminering af de resterende bataljoner i Rafah og selvfølgelig de 1,5 bataljoner i lejrene i centrum. Vi er fast besluttet på at gøre dette.”

Netanyahus kommentarer kom en dag efter, at Biden fortalte Netanyahu, at han har “dybe bekymringer over udsigten til, at Israel gennemfører en større landoperation i Rafah, hvor mere end en million fordrevne civile i øjeblikket søger ly efter at være flygtet fra kampene i nord,” ifølge en Oplæsning af Det Hvide Hus vedrørende deres samtale.

Den israelske premierminister anerkendte bekymringen og sagde: “Vi har en debat med amerikanerne om behovet for at komme ind i Rafah, ikke om behovet for at eliminere Hamas, men behovet for at komme ind i Rafah. Vi ser ingen måde at eliminere Hamas militært uden at ødelægge disse tilbageværende bataljoner.”

Samtidig sagde han: “Af respekt for præsidenten blev vi enige om en måde, hvorpå de kan præsentere os for deres ideer, især på den humanitære side; selvfølgelig deler vi fuldt ud dette ønske om at lette en velordnet udrejse af befolkningen og at yde humanitær hjælp til civilbefolkningen. Det har vi gjort siden begyndelsen af ​​krigen.”

Det seneste frem og tilbage mellem Netanyahu og Biden-administrationen kommer midt i stigende spændinger mellem lederne.

Efter at det amerikanske senats flertalsleder Chuck Schumer (D-NY), som er jøde, angreb Netanyahu på senatgulvet som en væsentlig hindring for fred mellem Israel og palæstinenserne – og opfordrede til nyvalg i Israel for at afsætte Netanyahu – kaldte Biden det for en “god tale.”

Mange iagttagere så Schumers kommentar til Israels indenrigspolitiske anliggender som upassende.

Konferencen af ​​præsidenter for store amerikanske jødiske organisationer skrev i en erklæring, at “på et tidspunkt, hvor Israel udkæmper en eksistentiel krig, på gløderne af de 1.200 uskyldige, der blev massakreret den 7. oktober, er det ikke et tidspunkt for offentlig kritik, der kun tjener for at styrke Israels modstandere, og som fremmer større splittelse, når der er så desperat brug for enhed.”

Netanyahu adresserede også Schumers kommentarer under et interview på CNN.

“Det er upassende at gå til et søsterdemokrati og forsøge at erstatte den valgte ledelse der,” sagde Netanyahu. “Det er noget, den israelske offentlighed gør på egen hånd.”

Nationale sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Jake Sullivan, kaldte det “en interessant ironi”, at “premierministeren [taler] i amerikansk tv om sine bekymringer over, at amerikanere blander sig i israelsk politik,” og bemærkede, at han blev spurgt af en journalist, om amerikanerne skulle “være taler ind i israelsk politik, som vi faktisk ikke gør nær så meget, som de taler ind i vores.”

“Men det er ikke et konstruktivt svar på dit spørgsmål. Bare en observation,” tilføjede han.

Biden har været under pres fra nogle af sine politiske allierede for at begrænse fremtidig støtte til Israel, især hvis det går videre med en operation i Rafah for at udrydde Hamas.

Tidligere på måneden sendte en gruppe på 37 demokratiske lovgivere et brev til Det Hvide Hus, der antydede, at en israelsk invasion af Rafah kan krænke de skitserede betingelser for bistand. Lovgiverne skrev: “Mens vi fortsætter med at opfordre Israel til at undgå en udvidet operation i Rafah, deler vi din [Bidens] åbenlyse bekymring over fraværet af en troværdig plan for sikkerheden og støtten til de mere end en million civile, der huserer i Rafah. ”

De konkluderede, at en sådan operation “ikke burde støttes af amerikansk skatteyderfinansieret bistand”, når den “sandsynligvis” krænker “specifikke principper skitseret” af Biden-administrationen.

Spændingen kan begynde at svinde ud, eller den kan blive stærkere, når amerikanske og israelske embedsmænd mødes i Washington, DC i den nærmeste fremtid.

Ifølge Det Hvide Hus er “præsidenten og premierministeren enige om at få deres hold til snart at mødes i Washington for at udveksle synspunkter og diskutere alternative tilgange, der vil målrette nøgleelementer af Hamas og sikre grænsen mellem Egypten og Gaza uden en større landoperation i Rafah. ”

https://unitedwithisrael.org/netanyahu-tells-biden-he-is-determined-to-move-forward-with-rafah-operation/?

Hvordan Hamas forfalsker tabstal

Wyner siger, at sandheden måske aldrig bliver kendt, men at det samlede antal ofre for civile sandsynligvis er “ekstremt overvurderet.”

Af JNS

Hamas-terrororganisationen spreder fiktive tal for ofre i den nuværende krig i Gaza.

Det er konklusionen på et dybt dyk ned i de data, der blev offentliggjort i magasinet Tablet i en rapport den 7. marts med titlen “Hvordan Gazas sundhedsministerium forfalsker antallet af tab.”

“Tallene er ikke rigtige. Så meget er indlysende for enhver, der forstår, hvordan naturligt forekommende tal fungerer. Ofrene er ikke overvejende kvinder og børn, og størstedelen kan være Hamas-krigere,” skriver Abraham Wyner, professor i statistik og datavidenskab ved Wharton School ved University of Pennsylvania, og rapportens forfatter.

For dem, der er bekendt med “Pallywood”, udtrykket opfundet for at beskrive den palæstinensiske industri med at forfalske alt fra ofre til israelske angreb, vil det faktum, at Hamas producerer falske numre, virke indlysende.

Men tabstallene betyder noget. De er grundlaget, som nutidens anti-israelske propaganda er bygget på, og retfærdiggør krav om en “våbenhvile”, der efterlader israelske gidsler i fangenskab og anklager den jødiske stat for “folkedrab”.

Biden-administrationen har for nylig “lånt legitimitet” til Hamas-tallene, noterer rapporten, og citerer forsvarsminister Lloyd Austins optræden ved en høring i House Armed Services Committee den 29. februar, hvor han sagde, at “over 25.000” palæstinensiske kvinder og børn var blevet dræbt. siden 7. oktober, dagen for Hamas-massakren.

Pentagon følte sig tvunget til at præcisere, at Austin “citerede et skøn fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium.”

Selv USA’s præsident Joe Biden er kommet for at omfavne tallene. Han udtrykte først sund skepsis i betragtning af, at Gazas sundhedsministerium i det væsentlige er Hamas.

Biden sagde den 25. oktober, da tabstallet lå på kun omkring 6.500, “Jeg har ingen forestilling om, at palæstinenserne taler sandt om, hvor mange mennesker der bliver dræbt.”

Nu gentager præsidenten 30.000-tallet, som efterfølgende har passeret 31.000. “Du kan ikke have yderligere 30.000 døde som en konsekvens [af at forfølge Hamas],” sagde Biden til MSNBC i et interview søndag.

Når man ser på Wyners analyse, er de første 30.000 i det mindste “mistænkelige”.

Wyner tog udgangspunkt i, at hvis Hamas-tallene er falske, kan der være beviser “i selve tallene” for at vise det.

“Selvom der ikke er meget tilgængelige data, er der lidt, og det er nok: Fra den 26. oktober til den 10. november 2023 offentliggjorde Gazas sundhedsministerium daglige tabstal, der inkluderer både et samlet antal og et specifikt antal kvinder og børn,” skriver han.

Han så først på det samlede antal dødsfald. Hvad han fandt var, at den daglige rapporterede tabsrate stiger med “metronomisk linearitet” – en “regelmæssighed … [der] … næsten helt sikkert ikke er reel.”

Denne unaturlige, urværkslignende stigning kan bedst ses i den første graf, der følger med rapporten.

Det er bygget ud fra data samlet af Wyner og leveret af FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender (OCHA) baseret på tal fra Gazas sundhedsministerium.

”Man ville forvente en del variation fra dag til dag. Faktisk er det daglige rapporterede antal ofre i denne periode i gennemsnit 270 plus eller minus omkring 15 %. Dette er påfaldende lille variation. Der bør være dage med det dobbelte af gennemsnittet eller mere og andre med det halve eller mindre,« konstaterer Wyner.

“Måske er det, der sker, at Gaza-ministeriet frigiver falske daglige tal, der varierer for lidt, fordi de ikke har en klar forståelse af adfærden af ​​naturligt forekommende tal,” skriver han.

For det andet bemærker Wyner, at børneskader bør følges med kvinders ofre. Årsagen hænger sammen med den daglige variation i strejker på boligbyggerier og tunneler.

“Derfor skulle der på de dage med mange kvinder ofre være et stort antal børn, og på de dage, hvor kun nogle få kvinder meldes at være blevet dræbt, skal der kun rapporteres nogle få børn,” skriver han.

Men tallene viser ikke den sammenhæng, et “andet bevis, der tyder på, at tallene ikke er rigtige.”

Han siger også, at det daglige antal kvindelige ofre bør være “højt korreleret” med antallet af mandlige ofre, på grund af “kampens natur.

“Ebbe og flod af bombningerne og angrebene fra Israel burde få den daglige optælling til at bevæge sig sammen. Men det er ikke, hvad dataene viser. Ikke alene er der ikke en positiv sammenhæng, der er en stærk negativ sammenhæng, som overhovedet ikke giver nogen mening og etablerer det tredje bevis på, at tallene ikke er reelle,” bemærker han.

Wyner rapporterer om andre uregelmæssigheder, såsom modstridende tal den 29. og 28. oktober, der tyder på, at 26 mænd kom tilbage til livet.

Gazas sundhedsministerium hævder også, at omkring 70 % af ofrene er kvinder eller børn, i alt “langt højere end de tal, der blev rapporteret i tidligere konflikter med Israel,” siger han.

Et andet advarselstegn, som Wyner siger, er blevet bemærket andetsteds, er, at hvis 70 % af ofrene er kvinder og børn, og 25 % af befolkningen er voksne mænd, så gør Israel ikke et særlig godt stykke arbejde med at eliminere Hamas-krigere.

“Dette tyder i sig selv stærkt på, at tallene som minimum er groft unøjagtige og sandsynligvis direkte falske,” sagde han og bemærkede, at Hamas den 15. februar indrømmede at miste 6.000 af sine krigere, “hvilket repræsenterer mere end 20 % af det samlede antal af rapporterede ofre.”

“Hamas rapporterer ikke kun, at 70 % af ofrene er kvinder og børn, men også at 20 % er krigere. Dette er ikke muligt, medmindre Israel på en eller anden måde ikke dræber ikke-stridende mænd, eller også hævder Hamas, at næsten alle mændene i Gaza er Hamas-krigere.

“Tilsammen, hvad betyder det hele? Selvom beviserne ikke er dispositive, tyder det meget på, at en proces uden eller løst forbundet med virkeligheden blev brugt til at rapportere tallene,« siger han.

“Hamas-ministeriet har højst sandsynligt afgjort en daglig total vilkårligt. Vi ved det, fordi de daglige totaler stiger for konsekvent til at være reelle. Derefter tildelte de omkring 70% af det samlede beløb til at være kvinder og børn, og fordelte dette beløb tilfældigt fra dag til dag. Derefter udfyldte de antallet af mænd som fastsat af den forudbestemte total. Dette forklarer alle de observerede data,” hypoteser Wyner i et forsøg på at give mening med tallene.

Wyner siger, at sandheden måske aldrig bliver kendt, men at det samlede antal ofre for civile sandsynligvis er “ekstremt overvurderet.”

Ved at bemærke, at Israel anslår antallet af dræbte terrorister i Gaza til 12.000 [med yderligere ca. 1.000 dræbt inde i Israel den og umiddelbart efter den 7. oktober], konkluderer Wyner: “Hvis det tal viser sig at være endog rimeligt nøjagtigt, så er forholdet mellem ofre for ikke-kombattanter. til kombattanter er bemærkelsesværdigt lavt: højst 1,4 til 1 og måske så lavt som 1 til 1.

“Med historiske standarder for bykrigsførelse, hvor kombattanter er indlejret over og under i civile befolkningscentre, er dette en bemærkelsesværdig og vellykket indsats for at forhindre unødvendige tab af menneskeliv, mens de kæmper mod en uforsonlig fjende, der beskytter sig selv med civile,” skriver han.

Bring Purim-glæde til israelske ofre for terror!

Slut dig til at give israelske ofre for terror og jødiske flygtninge fra Ukraine – som har lidt frygteligt – tiltrængt trøst, velsignelse og ferieglæde.

Familier er blevet ødelagt af igangværende terrorangreb. Forældreløse børn er blevet reddet til Israel fra brutale bombeangreb i Ukraine. De har brug for vores medfølelse og kærlighed!

Lys deres ferie ved at sende smukke Purim madkurve, lækre godbidder, personlige noter og fantastisk legetøj til børnene.

KLIK HER FOR AT SENDE DIN PURIM-GAVE OG PERSONLIG NOTE TIL OFRE

https://unitedwithisrael.org/how-hamas-fakes-casualty-numbers