Archive for the ‘ Ikke kategoriseret ’ Category

 

Beder FN-systemet stoppe diskriminering af ​​Israel

Danmark, Sverige og Norge har sammen med politikere fra hele verden underskrevet protest mod FN’s absurde forskelsbehandling af Israel.

Af  Rika Sissi Greenberg

september 16, 2021

Danmarks tidligere forsvarsminister og nuværende EU-parlamentariker Søren Gade har underskrevet protest mod flere års diskriminering af Israel i FN-systemet sammen med 311 andre politikere fra hele verden – se listen. (Foto: Magnus Fröderberg, Wikimedia Commons)

312 politikere fra hele verden har underskrevet opfordring til EU’s medlemslande og andre demokratier om at stoppe den systematiske diskrimination af Israel i FN, skriver AJC & Transatlantic Institute.

Her er nogle eksempler på hvordan Israel udsættes for systematisk diskriminering af FN:

I 2020 vedtog FNs generalforsamling 17 resolutioner rettet mod Israel, mens de øvrige 192 medlemslande kun fik 6 resolutioner til sammen for krænkelser af menneskerettigheder. Israel er det eneste land som FN’s menneskerettighedsråd har et særskilt punkt på dagsorden om (punkt 7). Derimod har FN èt dagsordenspunkt (nr. 4) for menneskerettighedskrænkelser i alle andre lande.

På nuværende tidspunkt er 21% af FN’s Menneskerettighedsråd vedtaget resolutioner mod Israel. I september 2020 fordømte FN’s økonomiske og sociale råd alene Israel blandt nationerne for angiveligt at have krænket kvinders rettigheder.

I 2019 stemte Danmark sammen med lande som Iran og Saudi Arabien JA til at fordømme Israel for krænkelse af kvinders rettigheder – læs HER.

FN’s absurde fordømmelse af verdens eneste jødiske stat sker i en tid med stigende global antisemitisme. Derfor er FN’s urimelige behandling af Israel særlig farlig og må stoppe. Israel skal ligestilles og kritiseres på lige fod med ethvert andet land. Det er på tide at FN’s forhold til Israel normaliseres.

Som stærke tilhængere af en regelbaseret international orden frygter vi at FN’s dobbeltmoral mod Israel også vil skade FN selv. Ved at krænke FN’s egne formål og principper som forpligter FN til at “udvikle venlige forbindelser mellem nationer” og “princippet om suveræn ligestilling mellem alle sine medlemmer”, undergraver FN sin troværdighed og mister offentlig støtte. Derudover bruger FN unormalt meget tid på Israel og leder dermed både knappe ressourcer og opmærksomhed fra presserende internationale kriser. Som den tyske udenrigsminister Heiko Maas udtrykte det i 2019:

– Israel bliver fortsat fordømt, behandlet fordomsfuldt og marginaliseret af FN’s organer. Den er en smertefuld og utilfredsstillende situation – i særdeleshed fordi FN er kernen i den multilaterale og regelbaseret orden som er afgørende for international sikkerhed og fred, udtalte Tysklands udenrigsminister Heiko Maas.

Vi opfordrer derfor EU-medlemslande og alle andre demokratier til at:

  • Stemme imod det store antal anti-israelske resolutioner i FN’s generalforsamling og andre FN-organer. Når alle demokratiske medlemslande står sammen vil FN’s diskriminerende resolutioner beslutninger miste deres legitimitet.
  • Arbejde for at reformere FN’s Menneskerettighedsråd og afskaffe deres diskriminerende dagsordenspunkt 7 som udelukkende har til formål at censurere og stigmatisere Israel.
  • Arbejde på at stoppe diskriminerende FN-udvalg og programmer inden for FN-systemet med et specifikt mandat til at fremme en anti-israelsk dagsorden, som kun tjener til at underminere udsigterne for fred inden for rammerne af en forhandlet to-statsløsning.

    Som afdøde FN’s generalsekretær Kofi Annan sagde, både Israel og FN rejste “sig fra asken af ​​Holocaust.” Det transatlantiske fællesskab af demokratier har således en hellig pligt til at sikre, at FN-systemet ikke længere misbruges til systematisk ødelæggelse af den jødiske stat og dermed også skade FN selv og FN’s universelle værdier.

Her er de 312 underskrivere, inkl. Søren Gade, Vice Chair, European Parliament’s Fisheries Committee, Renew Europe, Denmark (nr. 99). Se også norsk og svensk protest mod FN’s behandling af Israel:

  1. Lukas Mandl, Vice Chair, European Parliament’s Security and Defence Subcommittee, EPP, Austria (Co-Initiator)
  2. Anna-Michelle Asimakopoulou, Vice Chair, European Parliament’s International Trade Committee, EPP, Greece (Co-Initiator)
  3. Petras Auštrevičius, Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Afghanistan, Renew Europe, Lithuania (Co-Initiator)
  4. Carmen Avram, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, S&D, Romania (Co-Initiator)
  5. Dietmar Köster, Member, Foreign Affairs of the European Parliament, S&D, Germany (Co-Initiator)
  6. Alexandr Vondra, Member, Security and Defence Subcommittee of the European Parliament, ECR, Czech Republic (Co-Initiator)
  7. Ondrej Benesik, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s European Affairs Committee, Deputy Chair, Christian and Democratic Union – Czechoslovak People’s Party, Czech Republic (Co-Initiator)
  8. Martin Engelberg, Vice Chair, National Council’s European Union Affairs Standing Subcommittee, ÖVP, Austria (Co-Initiator)
  9. Michał Kamiński, Deputy Speaker, Senate of Poland, Member of the Foreign Affairs and EU Committee, Union of European Democrats, Poland (Co-Initiator)
  10. Paweł Zalewski, Deputy Chair, Sejm’s Foreign Affairs Committee, Civic Platform, Poland (Co-Initiator)
  11. Emanuelis Zingeris, Chair, Transatlantic Relations and Democratic Development Subcommittee of the Parliament of Lithuania, Homeland Union – Lithuanian Christian Democrats, Lithuania (Co-Initiator)
  12. Dr. Michael von Abercron, Member, Food and Agriculture Committee of the German Bundestag, CDU/CSU, Germany
  13. Patriciu-Andrei Achimaș-Cadariu, Secretary, Health and Family Committee of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  14. Lars AdaktussonMember, Foreign Affairs Committee of the Swedish Parliament, KD, Sweden
  15. Ivan Adamec, Vice Chair, Economic Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  16. Florin-Alexandru Alexe, Vice Chair, PNL Parliamentary Group, Secretary, Romanian Communities Abroad Committee of the Chamber of Deputies, National Liberal Party, Romania
  17. Georgios Amyras, Deputy Minister of Environment and Energy, New Democracy, Greece
  18. Ben-Oni Ardelean, Vice Chair, Foreign Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, PNL Party, Romania
  19. Baroness Rosalind Miriam Altmann CBE, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  20. Lord Ian Austin of Dudley, Member, House of Lords, Non-affiliated, United Kingdom
  21. Xenofon Baraliakos, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  22. Antonio Barboni, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  23. Matthias Bartke, Chair, Labour and Social Affairs Committee of the Bundestag, SPD, Germany
  24. Jan Bartošek, Chair, KDU-ČSL Party Parliamentary Group, Czech Republic
  25. Giuseppe Basini, Member, Chamber of Deputies, Lega Norde, Italy
  26. Jan Bauer, Vice Chair, Social Policy Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  27. José Ramón Bauzà Díaz, Member of the European Parliament, Renew Europe, Spain
  28. Martin Baxa, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Culture Subcommittee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  29. Petra Bayr, Secretary, National Council’s Foreign Policy Committee, SPÖ, Austria
  30. Lord Jeremy Beecham, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  31. Nicola Beer, Vice President, European Parliament, Renew Europe, Germany
  32. Maik Beermann, CDU/CSU Spokesperson, Digital Agenda Committee of the Bundestag, CDU, Germany
  33. Petr Beitl, Vice Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Foreign Affairs Committee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  34. Judith Bellaïche, Co-President, Startups and Entrepreneurship Parliamentary Group, National Council, Green Liberal Party, Switzerland
  35. Veronika Bellmann, Member of the Bundestag, CDU, Germany
  36. Pavel Bělobrádek, Chair, Parliament of the Czech Republic’s Standing Commission for Control of the Activities of the Security Information Service, Christian and Democratic Union – Czechoslovak People’s Party, Czech Republic
  37. Marek Benda, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Constitutional and Legal Committee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  38. Stefan-Heinrich Berger, Member of the European Parliament, EPP, Germany
  39. Alexander Bernhuber, Member, European Parliament, EPP, Austria
  40. Massimo Berutti, Member, Senate of the Republic, Identity and Action, Italy
  41. James Bezan, Vice Chair, House of Commons’ National Defence Standing Committee, Conservative Party, Canada
  42. Inbar Bezek, Chair, Knesset’s Caucus for the Development of the Galilee, Yesh Atid, Israel
  43. Gus Bilirakis, Ranking Member, U.S. House of Representatives’ Consumer Protection and Commerce Subcommittee, Republican Party, U.S.
  44. Paola Binetti, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  45. Bob Blackman, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  46. Steven Blaney, Vice Chair, Official Languages Standing Committee of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  47. Pavel Blazek, Chair, Justice System and Court Administration Subcommittee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  48. Lord Blencathra, Chair, Delegated Powers and Regulatory Reform Committee of the House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  49. Andrea Bocskor, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  50. Sandra Boëlle, Member, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, Les Républicains, France
  51. Konstantinos Bogdanos, Member, Greek-Israeli Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  52. Franc Bogovič, Vice Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Serbia Stabilisation and Association Parliamentary Committee, EPP, Slovenia
  53. Rossana Boldi, Vice Chair, Social Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Lega, Italy
  54. Christos Boukoros, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  55. Jens Brandenburg, FDP Spokesperson, Education, Research and Technological Impact Assessment Committee of the Bundestag, Germany
  56. Gudrun BrunegårdMember, Swedish Parliament, Christian Democratic Party, Spokesperson on International Aid and Relief issues, The Committee on Foreign Affairs, Sweden
  57. Sandra Bubendorfer-Licht, Member, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  58. Pierre Cabaré, Member, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, La République En Marche, France
  59. Andrea Cangini, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  60. Eduardo Carazo, Member, Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  61. Emilio Carelli, Member, Chamber of Deputies, Mixed Group, Italy
  62. Alberto Casero, Member, Foreign Affairs Committee of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  63. Miriam Cates, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  64. Jana Černochová, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Defence Committee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  65. Steve Chabot, Ranking Member, U.S. House of Representatives’ Asia, the Pacific, Central Asia and Nonproliferation Foreign Affairs Subcommittee, Republican Party, U.S.
  66. Miltiadis Chrysomallis, Secretary, Iran Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  67. Ilana Cicurel, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, Renew Europe, France
  68. Lord Tony Clarke of Hampstead, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  69. Gitta Connemann, Vice Chair, Bundestag’s German-Israeli Inter-Parliamentary Group, CDU, Germany
  70. Rosie Cooper, Member, House of Commons, Labour Party, United Kingdom
  71. The Rt Hon Stephen Crabb, Chair, House of Commons’ Conservative Friends of Israel, Conservative Party, United Kingdom
  72. Den Crenshaw, Member, U.S. House of Representatives’ Energy and Commerce Committee, Republican Party, U.S.
  73. Peter van Dalen, Vice Chair, Fisheries Committee of the European Parliament, EPP, Netherlands
  74. Athanasios Davakis, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  75. Lord John Quentin Davies of Stamford, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  76. Romana Deckenbacher, Member, National Defence Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  77. Baroness Ruth Deech, Member, House of Lords, Crossbench, United Kingdom
  78. Andor Deli, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  79. Salvatore De Meo, Member of the European Parliament, EPP, Italy 
  80. Felice Maurizio D’Ettore, Vice Chair, Investigation on the Banking and Financial System Committee of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  81. Ted Deutch, Chairman for the Subcommittee on the Middle East, North Africa, and Global Counterterrorism on the Foreign Affairs Committee, U.S. House of Representatives, Democrat, FL, United States
  82. Tamás Deutsch, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  83. Christoph de Vries, Member, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, CDU, Germany
  84. Marco Di Maio, Member, Chamber of Deputies, Partito Democratico, Italy
  85. Jonathan Djanogly, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  86. Lord Bernard Donoughue, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  87. Mónika Dunai, Member, Hungarian-Israeli Friendship Group of the National Assembly, Fidesz, Hungary
  88. Gatis Eglītis, Deputy Chair, Parliament of the Republic of Latvia’s European Affairs Committee, New Conservative Party, Latvia
  89. Marcus Faber, Member, Defence Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  90. Ted Falk, Member, Canada-Israel Interparliamentary Group of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  91. Dominik Feri, Vice Chair, TOP 09 Parliamentary Group, Czech Republic
  92. Doris Fiala, Member, Security Policy Committee of the National Council, FDP, Switzerland
  93. Petr Fiala, Chair, Civic Democratic Party in the Chamber of Deputies of the Czech Republic, Civic Democratic Party, Czech Republic
  94. Emanuele Fiano, Member, Chamber of Deputies, Partito Democratico, Italy
  95. Daniel Florea, Member of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  96. János Fónagy, Chair, Hungarian-Israeli Friendship Group of the National Assembly, Fidesz, Hungary
  97. Michael Freilich, Member, National Defence Committee of the Chamber of Representatives, New Flemish Alliance, Belgium
  98. Linda Frum, Member, Senate of Canada, Conservative Party, Canada
  99. Søren GadeVice Chair, European Parliament’s Fisheries Committee, Renew Europe, Denmark
  100. Kinga Gál, Member of the European Parliament, EPP, Hungary
  101. Spyridon-Adonis Georgiadis, Minister for Development and Investment, New Democracy, Greece
  102. Carlo Giacometto, Member of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  103. Stergios Giannakis, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  104. Joël Godin, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  105. Lord David Laurence Gold, Member, House of Lords, Conservative, United Kingdom
  106. Fabien Gouttefarde, Government Whip, National Assembly’s National Defence and Armed Forces Committee
  107. Jonathan Gullis, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  108. Andrew Gwynne, Member, House of Commons, Labour, United Kingdom
  109. Enikő Győri, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  110. András Gyürk, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  111. Martin Haab, Member, National Council, SVP, Switzerland
  112. Meyer Habib, Secretary, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, Union of Democrats and Independents, France
  113. Robert Halfon, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  114. Svenja Hahn, Member of the European Parliament, Renew Europe, Germany
  115. Jerzy Hardie-Douglas, Member, Polish-Israeli Friendship Group of the Sejm, Civic Platform, Poland
  116. Sharren Haskel, Member, Foreign Affairs and Defence Committee of the Knesset, New Hope, Israel
  117. Niclas Herbst, Vice Chair, Committee on Budgets of the European Parliament, EPP, Germany
  118. Balázs Hidvéghi, Member, Civil Liberties, Justice and Home Affairs Committee of the European Parliament, Fidesz, Hungary
  119. Gero Clemens Hocker, Member of the Bundestag, FDP, Germany
  120. Monika Hohlmeier, Chair, European Parliament’s Budgetary Control Committee, EPP, Germany
  121. Libor Hoppe, Member, Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  122. Franz Hörl, Secretary, Environment Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  123. Anthony Housefather, Chair, Canada-Israel Interparliamentary Group of the House of Commons, Liberal Party, Canada
  124. The Rt Hon. the Lord Howard of Lympne CH QC, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  125. Jānis Iesalnieks, Member, Parliament of the Republic of Latvia, National Alliance, Latvia
  126. Hans-Jürgen Irmer, Member, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, CDU/CSU, Germany
  127. Bogdan-Gruia Ivan, Vice Chair, Information and Communication Technologies Committee of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  128. Jan Jakob, Member, Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  129. Jakub Janda, Chair, Tourism Subcommittee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  130. Lívia Járóka, Vice President, European Parliament, Fidesz, Hungary
  131. Andrea Jenkyns, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  132. Gyde Jensen, Chair, Human Rights Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  133. Bill Johnson, Member, U.S. House of Representatives, Republican, United States
  134. Daniel Jositsch, Vice Chair, Legal Affairs Committee of the Council of States, SPD, Switzerland
  135. Rasa Juknevičienė, Vice Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Armenia Parliamentary Partnership Committee, the EU-Azerbaijan Parliamentary Cooperation Committee and the EU-Georgia Parliamentary Association Committee, EPP, Lithuania
  136. Marian Jurecka, Vice Chair, Economic Affairs Committee of the Chamber of Deputies, KDU-ČSL, Czech Republic
  137. Konstantinos Karagounis, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  138. Symeon Kedikoglou, Member, Greek-Isaeli Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  139. Maria-Alexandra Kefala, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  140. Olga Kefalogianni, Vice Chair, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  141. Iannos Kefalogiannis, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  142. Christos Kellas, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  143. Vasileios Kikilias, Minister of Health, New Democracy, Greece
  144. Sven-Christian Kindler, Vice Chair, Bundestag’s German-Israeli Inter-Parliamentary Group, Bündnis 90/Die Grünen, Germany
  145. Rebecca Kirchbaumer, Member of the Immunity Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  146. Volkmar Klein, Chair, Economic Cooperation and Development Committee of the Bundestag, CDU/CSU, Germany
  147. Peter Kmec, Deputy Chair, European Affairs Committee, National Council, Direction – Social Democracy – SMER, Slovakia
  148. Ondřej Knotek, Member, European Parliament, Renew Europe, Czech Republic
  149. Pascal Kober, FDP Spokesperson, Labor and Social Committee of the Bundestag, Germany
  150. Miroslav Kollár, Vice Chair, Culture and Media Committee of the National Council, Za ľudí, Slovakia
  151. Ádám Kósa, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  152. Andrey Kovatchev, Vice President, European People’s Party Group in the European Parliament, EPP, Bulgaria
  153. Karel Krejza, Chair, Standing Commission on Data Delivery by the Central Evidence of Accounts of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  154. Peter Kremský, Chair, Economic Affairs Committee of the National Council, OĽaNO, Slovakia
  155. Gudrun Kugler, Deputy Chair, Human Rights Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  156. Andreas Kühberger, Secretary, Consumer Protection Committee, Secretary, Agriculture and Forestry Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  157. Martin Kupka, Vice Chair, Public Administration and Regional Development Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  158. Damien Kurek, Member, Canada-Israel Interparliamentary Group of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  159. Stelios Kympouropoulos, Member, Parliamentary Assembly of the Union for the Mediterranean Delegation of the European Parliament, EPP, Greece
  160. Konstantinos Kyranakis, Secretary, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  161. Ilhan Kyuchyuk, Vice President, ALDE Party, Renew Europe, European Parliament, Bulgaria
  162. Jean-Luc Lagleize, Vice Chair, Antisemitism Working Group of the Assemblée Nationale, Mouvement Démocrate, France
  163. Sergey Lagodinsky, Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Turkey Joint Parliamentary Committee, Greens/EFA, Germany
  164. Yorai Lahav Hertzanu, Chair, Caucus for Promoting Youth Movements and Organizations in Israel of the Knesset, Yesh Atid, Israel
  165. Helena Langšádlová, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Migration and Asylum Policy Subcommittee, TOP 09, Czech Republic
  166. Robert Largan, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  167. Antero Laukkanen, Vice Chair, Christian Democratic Parliamentary Group in the Parliament of Finland, Finland
  168. David LegaMember, Foreign Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Sweden
  169. Constance Le Grip, Vice Chair, Cultural Affairs and Education Committee of the National Assembly, Les Républicains, France
  170. Edward Leigh, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  171. Miriam Lexmann, Member, Foreign Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Slovakia
  172. Michael Link, FDP Spokesperson, European Union Subcommittee of the Bundestag, FDP, Germany
  173. Baron Livingston of Parkhead, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  174. Raimundas Lopata, Chair, Parliament of Lithuania’s Committee for the Future, Liberals Movement, Lithuania
  175. Leopoldo López Gil, Vice Chair, Delegation to the EU-Chile Joint Parliamentary Committee of the European Parliament, EPP, Spain
  176. Antonio López-Istúriz White, Secretary General, European People’s Party, Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Israel, EPP, Spain
  177. Jack Lopresti, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  178. Oliver Luksic, FDP Spokesperson, Transport and Infrastructure of the Bundestag, FDP, Germany
  179. Arminas Lydeka, Vice Chair, Parliament of Lithuania’s European Affairs Committee, Liberals Movement, Lithuania
  180. Lucio Malan, Chair, Senate of the Republic’s Interparliamentary Friendship Group Italy-Israel, Fratelli d’Italia, Italy
  181. Massimo Mallegni, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  182. Anna Mani-Papadimitriou, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  183. Johannes Margreiter, Secretary, Ombudsman Committee of the National Council, NEOS, Austria
  184. Dimitrios Markopoulos, Chair, Hellenic Parliament’s Greek-Armenian Friendship Committee, New Democracy, Greece
  185. Sérgio Marques, Member of the Assembly of the Republic, Social Democratic Party, Portugal
  186. Jaroslav Martinů, Chair, Rural Development Subcommittee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  187. Fulvio Martusciello, Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Kazakhstan, EU-Kyrgyzstan, EU-Uzbekistan and EU-Tajikistan Parliamentary Cooperation Committees and for Relations with Turkmenistan and Mongolia, EPP, Italy
  188. Márta Mátrai, Deputy Chair, Hungarian-Israeli Friendship Group of the National Assembly, Fidesz, Hungary
  189. David McAllister, Chair, European Parliament’s Foreign Affairs Committee, EPP, Germany
  190. Steve McCabe, Chair, Labour Friends of Israel, Labour Party, United Kingdom
  191. Peter Meijer, Ranking Member, U.S. House of Representatives’ Subcommittee on Oversight, Management, & Accountability, Republican party, U.S.
  192. Attila Mesterházy, Deputy Chair, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, Deputy Chair, Hungarian-Israeli Parliamentary Group, Hungarian Socialist Party, Hungary
  193. Koen Metsu, Chair, Chamber of Representatives’ Inter-Parliamentary Union Belgium-Israel, New Flemish Alliance, Belgium
  194. Jean-Michel Mis, Vice Chair, National Assembly’s Cybersecurity and Digital Sovereignty Working Group, La République En Marche, France
  195. Marty Morantz, Member, Foreign Affairs Committee of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  196. Adrien Morenas, Vice Chair, Sustainable Development and Regional Planning Committee of the National Assembly, La République En Marche, France
  197. Alexander Müller, Chair, Defence Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  198. Frank Müller-Rosentritt, Member, Foreign Affairs Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  199. Vojtěch Munzar, Vice Chair, Budgetary Control Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  200. Sheryll Murray, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  201. Osvaldo Napoli, Member, Foreign Affairs Committee, Chamber of Deputies, Coraggio Italia, Italy
  202. Pedro Navarro López, Member of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  203. Costel Neculai Dunava,  Vice-Chair of the Standing Committee for Legal Matters, Discipline and Immunities, Chamber of Deputies, Social Democratic Party Branch of Bacau County, Romania
  204. Ljudmila Novak, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, EPP, Slovenia
  205. Matthew Offord, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  206. Lajos Olah, Vice Chairman, National Assembly’s European Affairs Committee, Democratic Coalition, Hungary
  207. Andrea Orsini, Member, Foreign and European Union Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  208. Peter Östman, Chair, Christian Democratic Parliamentary Group in the Parliament of Finland, Chair, Parliamentary Israel Friendship Group, Christian Democratic Party, Finland
  209. Cem Özdemir, Chair, Transport and Digital Infrastructure Committee of the Bundestag, Bündnis 90/Die Grünen, Germany
  210. Peter Osuský, Vice Chair, National Council’s Foreign Affairs Committee, Freedom and Solidarity, Slovakia
  211. Andreas Ottenschläger, Vice Chair, Transport Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  212. Adriano Paroli, Vice Chair, Industry, Trade, and Tourism Committee of the Senate of Republic, Forza Italia, Italy
  213. Martin Patzelt, Member, Bundestag, CDU/CSU, Germany
  214. Jeremy Patzer, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  215. Pierre Paul-Hus, Counsellor, Canadian NATO Parliamentary Association of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  216. Andrew Percy, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  217. Marco Perosino, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  218. Patrice Perrot, Member, National Assembly, La République En Marche, France
  219. Marijana Petir, Chair, Interparliamentary Friendship Group Croatia-Israel, Chair, Agriculture Committee of the Croatian Parliament, Independent, Croatia
  220. Pina Picierno, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, S&D, Italy
  221. The Rt Hon the Lord Eric Pickles, Chair, House of Lords’ Conservative Friends of Israel, Conservative Party, United Kingdom
  222. Benoît Piedboeuf, Chair, Mouvement Réformateur Parliamentary Group of the Chamber of Representatives, Belgium
  223. Philippe Pivin, Vice Chair, Justice Committee of the Chamber of Representatives, Mouvement Réformateur, Belgium
  224. Lord Stuart Polak CBE, Member, EU Security and Justice Subcommittee of the House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  225. Pavel Popescu, Vice Chair, National Liberal Party Group in the Chamber of Deputies, National Liberal Party, Romania
  226. Gaetano Quagliariello, Member of the Senate of the Republic, Identity and Action, Italy
  227. Lia Quartapelle, Partito Democratico Spokesperson, Chamber of Deputies, Italy
  228. Jurgis Razma, First Deputy Speaker of the Parliament of Lithuania, Homeland Union – Lithuanian Christian Democrats, Lithuania
  229. Brad Redekopp, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  230. Baroness Redfern, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  231. Nicola Richards, Member of the House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  232. Frédérique Ries, Vice President, Renew Europe Group in the European Parliament, Renew Europe, Belgium
  233. María Carmen Riolobos Regadera Spokesperson of the Health and Consumer Affairs Committee of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  234. Maria Rizzotti, Member of the Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  235. Carlos Rojas García, Vice Chair of the Justice Committee of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  236. Robert Roos, Vice Chair, European Conservatives and Reformists Group, The Netherlands
  237. Andrew Rosindell, Member, Foreign Affairs Committee of the House of Commons, Conservative Party, United Kingdom,
  238. Gianfranco Rotondi, Member of the Chamber of Deputies, Forza Italia
  239. Marco Rubio, Vice Chair, U.S. Senate’ Select Committee on Intelligence, Republican Party, U.S. 
  240. Bert-Jan Ruissen, Vice Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Israel, ECR, The Netherlands
  241. Christian Sagartz, Member of the European Parliament, EPP, Austria
  242. Ernő Schaller-Baross, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  243. Corinna Scharzenberger, Member, Human Rights Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  244. Simone Schmiedtbauer, Member, European Parliament, EPP, Austria
  245. Bradley S. Schneider, Member of the U.S. House of Representatives, Democrat, U.S.
  246. Ingjerd SchouMember, Standing Committee on Foreign Affairs and Defence of the Storting, Conservative Party, Norway
  247. Karel Schwarzenberg, Vice Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Foreign Affairs Committee, TOP 09, Czech Republic
  248. Mojca Škrinjar, Deputy Chair, National Assembly’s Education, Science, Sport and Youth Committee, Slovenian Democratic Party, Slovenia
  249. Gert-Jan Segers, Chair, ChristenUnie Party, House of Representatives, The Netherlands
  250. Maximos Senetakis, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  251. Nelly Shin, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  252. Lord Kevin Shinkwin, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  253. Erich von Siebenthal, Chair, Switzerland-Israel Friendship Group of the National Council, SVP, Switzerland
  254. Radosław Sikorski, Chair, Delegation for Relations with the United States of America of the European Parliament, EPP, Poland
  255. Giorgio Silli, Member, Defence Committee of Chamber of Deputies, Cambiamo!, Italy
  256. Pavel Sindelar, Member, Security Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  257. Jan Skopecek, Vice Chair, Budget Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  258. Mindaugas Skritulskas, Member, Group for Inter-Parliamentary Relations with the Knesset of the Parliament of Lithuania, Homeland Union – Lithuanian Christian Democrats, Lithuania
  259. Sara Skyttedal, Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Iraq, EPP, Sweden
  260. Greg Smith, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  261. Josef Smolle, Member, National Council, ÖVP, Austria
  262. Michaela Šojdrová, Member of the European Parliament, EPP, Czech Republic
  263. John Spellar, Member, House of Commons, Labour Party, United Kingdom
  264. Zbynek Stanjura, Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  265. Ivan Štefanec, Member of the European Parliament, EPP, Slovakia
  266. Benjamin Strasser, FDP Spokesperson, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, Germany
  267. Marianne Streiff-Feller, President, Evangelical People’s Party, National Council, EVP, Switzerland
  268. Tadeja Šuštar, Chair, Friendship Parliamentary Group with the State of Israel of the National Assembly, New Slovenia – Christian Democrats, Slovenia
  269. Bohuslav Svoboda, Vice Chair, Health Care Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  270. Antonio Tajani, Chair, European Parliament’s Committee on Constitutional Affairs, Chair, Conference of Committee Chairs, EPP, Italy
  271. Antonel Tănase, Secretary, Defense, Public Order and National Security Committee, Chamber of Deputies, National Liberal Party, Romania
  272. Alexandra Tanda, Member, National Council, ÖVP, Austria
  273. Rudolf Taschner, Chair, National Council’s Education Committee, Deputy Chair, Science Committee, ÖVP, Austria
  274. Simona-Maya Teodoroiu, Vice Chair, Human Rights, Religions and National Minority Affairs Committee of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  275. Riho Terras, Member of the European Parliament, EPP, Estonia
  276. Barbara Thaler, Member of the European Parliament, EPP, Austria
  277. Boaz Toporovsky, Chair of Yesh Atid Faction at the Knesset, Israel
  278. Evžen Tošenovský, Member of the European Parliament, ECR, Czech Republic
  279. Edina Tóth, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  280. Craig Tracey, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  281. Maria Tripodi, Member of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  282. László Trócsányi, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  283. Zisis Tzikalagias, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  284. Andrew Ullmann, FDP Spokesperson, Health Committee of the Bundestag, Germany
  285. Frantisek Vacha, Vice Chair, TOP 09 Parliamentary Group, Czech Republic
  286. Dimitrios Vartzopoulos, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  287. Silviu Vexler, Chair, Friendship Parliamentary Group with the State of Israel of the Chamber of Deputies, Parliamentary Group of the National Minorities, Romania
  288. Loránt Vincze, Vice Chair, European Parliament’s Constitutional Affairs Committee, EPP, Romania
  289. Manousos Voloudakis, Member, Hellenic Parliament’s Israel Friendship Group, New Democracy, Greece
  290. Makis Voridis, Minister for the Interior, New Democracy, Greece
  291. Sofia Voultepsi, Deputy Minister for Migration and Asylum, New Democracy, Greece
  292. Marek Vyborny, Chair, Executions, Insolvency and Debt Deleverage Subcommittee of the Chamber of Deputies, KDU-ČSL- Czech Republic
  293. Jaroslav Vymazal, Member, Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  294. Kees van der Staaij, Chair, Reformed Political Party Group in the House of Representatives, Reformed Political Party, The Netherlands
  295. Tako Van Popta, Member, Public Safety and National Security Standing Committee of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  296. Veronika Vrecionová, Member of the European Parliament, ECR, Czech Republic
  297. Lord John Woodcock Walney, Member, House of Lords, Non-affiliated, United Kingdom
  298. John Weinerhall, Member of the Swedish Parliament, Moderate Party, Sweden
  299. Christian Wakeford, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  300. Randy K. Weber, Ranking Member, U.S House of Representatives’ Energy Subcommittee, Republican Party, U.S.
  301. Marian Wendt, Chair, Petition Committee of the Bundestag, CDU/CSU, Germany
  302. Baron Winston, Member, House of Lords, Labour Party, United Kingdom
  303. Angelika Winzig, Member, European Parliament, EPP, Austria
  304. Lord Anthony Ian Young of Norwood, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  305. Javier Zarzalejos, Member, Civil Liberties, Justice and Home Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Spain
  306. Pavel Žáček, Vice Chair, Security Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  307. Jan Zahradník, Vice Chair, Environment Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  308. Tomáš Zdechovský, Vice Chair, European Parliament’s Employment and Social Affairs Committee, EPP, Czech Republic
  309. Lee Zeldin, Member Foreign Affairs Committee, U.S. House of Representatives, Republican, NY, United States
  310. Juan Ignacio Zoido Álvarez, Member, Delegation to the Parliamentary Assembly of the Union for the Mediterranean of the European Parliament, EPP, Spain
  311. Željana Zovko, Member, Foreign Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Croatia
  312. Milan Zver, Vice Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with the Countries of South Asia, EPP, Slovenia

Lawmakers who may also hold government positions have signed as parliamentarians only.

https://miff.dk/fn2/2021/09/16beder-fn-systemet-stoppe-diskriminering-af-israel.htm

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Flere anti-israelske aktivister valgt ind i Norges Storting

Kæmper for boykot og drømmer om at FN vil angribe Israel med præcisionsraketter.

Af  Bjarte Bjellås

september 15, 2021

Flere af de nyvalgte stortingspolitikere har boykot af Israel som en af deres mærkesager. Billedet er fra 1. maj optog i Oslo i 2017. Flere af deltagerne gik under paroler med krav om boykot af Israel. (Foto: Roland Baltzersen)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Stortingsvalget 2021 i Norge er overstået med flertal til de rødgrønne partier. Hvad betyder det for Norges Israel-politik? Som MIFF allerede har skrevet er det kun Senterpartiet som nu kan undgå at Norge begår samme fejl som Sverige med ensidig anerkendelse af «Palæstina».

Rødt er nået over spærregrænsen, hvilket betyder at flere anti-israelske aktivister er blevet valgt ind i Norges Storting. Også fra andre partier er der valgt repræsentanter ind som både har en klar anti-israelsk agenda og politik. MIFF har gennemgået nogle af repræsentanterne og hvor de står når det gælder Norges forhold til Israel.

Hege Bae Nyholt (43): Valgt ind for Rødt i Trøndelag. Markant anti-israelsk stemme. Hun har været leder af Palæstinakomiteen i Trondheim og stod i 2020 bag boykotvedtagelse i Trøndelags amtskommune. Som leder af Palæstinakomiteen kæmpede hun for total boykot af Israel, deltog og var med til at fjerne israelske varer fra butikshylderne. I 2009 forsøgte hun at forhindre drengefoboldhold fra den israelske by Petah Tiqwa i at spille mod deres norske venskabsby Trondheim. De israelske fodbolddrenge  var inviteret til at deltage i Scandia Cup.

Tobias Drevland Lund (25): Valgt ind for Rødt i Telemark. Har som politiker markeret sig som stærk modstander af Israel. Den nyvalgte stortingspolitiker talte under sin 1. maj-tale i let løselige koder om at udslette Israel.

Seher Aydar (32): Valgt ind til at repræsentere Rødt i Oslo. Hun var tidligere stedfortræder i Stortinget. En af hendes mærkesager er kommunal boykot af Israel, hun har udtalt at «tålmodigheden med Israel må stoppe». Hun var tidligere leder af Rød Ungdom og deltog i 2012 blandt andet i moddemonstration mod støttemarkering til Israel. – Vi er her for at vise at Norge ikke kan tie når Israel terroriserer indbyggerne i Gaza, udtalte hun til NRK.

Marie Sneve Martinussen (35): Næstleder i Rødt, valgt ind i Akershus. Ligesom resten af partiet, har hun også markeret sig som anti-israelsk stemme. Hun vil blandt andet have at Oljefondet trækker sig ud af israelske virksomheder.

Sofie Marhaug (31): Valgt ind for Rødt i Hordaland. Litteraturforskeren svarede på spørgsmål fra Forskerforum at hun ikke har en mening om akademisk samarbejde med Kina, men vil ikke samarbejde med Israel.

– Rødt har ikke et klart program om akademisk samarbejde med Kina. Vi stiller os dog kritisk når det gælder samarbejde med Israel, hvor vi mener at målrettede sanktioner mod Israels systematiske undertrykkelse af palæstinenserne er nødvendig. Det er selvsagt begrænset hvor detaljeret politikerne kan og bør styre forskningen. Vi mener alligevel at det at arbejde mod bindende institutionelle aftaler mellem Norge og Israel kan være et effektivt virkemiddel for at vise modstand mod israelsk okkupation.

På Instagram skriver hun at «når Israel bomber Gaza, bomber de civile», selv om størstedelen af dem som blev dræbt under den 11 dage lange Gaza-krig i maj mellem Israel og den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, var medlemmer af terrorgrupper i enklaven.

Det er ikke kun Rødt-politikere som vil dreje norsk politik i retningen af boykot og isolering af Israel. Flere nyvalgte politikere fra Sosialist Venstreparti har været langvarigt engageret i anti-israelske aktiviteter.

Klik her for at blive medlem af MIFF nu.

Ingrid Fiskaa (44): Valgt ind for SV i Rogaland. Hun var tidligere stedfortræder i Stortinget i 1997-2001, 2001-2005 og 2009-2013. Derudover var hun statssekretær i 2009-2012. Hun var også en af dem som forsøgte at presse den forrige rødgrønne regering til at vedtage boykot af Israel i regeringsforhandlingerne. Hun blev mødt af et NEJ.

I 2006 kritiserede hun daværende udenrigsminister Jonas Gahr Støre efter regeringen delvist frøs pengestøtten til palæstinenserne som en konsekvens af at den palæstinensiske iransk-støttet terrorgruppe Hamas i 2006 vandt det palæstinensiske valg i Gaza. I en artikel i Klassekampen i 2008 luftede Fiskaa mørke drømme om at FN ville «affyrer præcisionsraketter mod udvalgte israelske mål».

Andreas Sjalg Unneland (27): Valgt ind for SV i Oslo. Han var tidligere leder af Sosialistisk Ungdom og leder af Venstrealliansen ved Universitet i Bergen. Han har blandt andet kritiseret tidligere olje- og energiminister Tord Lien og NTNU for at vurdere et norsk-israelsk samarbejde om olieforskning. «At et sådant samarbejde overhovedet vurderes er mildt sagt forkasteligt», skrev han i Klassekampen i 2016.

Marian Abdi Hussein (35): Valgt ind for SV i Oslo. Omtaler stadig Israel som en apartheidstat og vil have at den eneste jødiske stat i verden boykottes. «BOYKOT ISRAEL! Norge må anerkende Palæstina som stat. Okkupationen av palæstinensiske områder og blokaden af Gaza må stoppe. De ulovlige bosættelser på Vestbredden må tilbageføres til palæstinenserne», Tweetede hun 11. maj 2021.

Hun var ikke begejstret da MIFF deltog i Debatten på NRK, 19. maj 2021. Hun Tweetede: «Seriøst, for helvede. Hvordan var MIFF en nyttig deltager i NRK-debat».

Udover ovennævnte politikere er der også andre af de nyvalgte politikere som er stærkt engageret i ant-israelske aktiviteter. Derfor bliver det også spændende at se hvordan norsk Israel-politik vil udvikle sig i løbet af den kommende stortingsperiode. Vi minder også om at manden som efter alt at dømme vil blive Norges nye statsminister, har omtalt Israel som en apartheidstat.

Apartheid-anklagen bruges ofte af venstrefløjspolitikerne. MIFF vil derfor gerne henlede opmærksomheden til vores side: Hvorfor Israel IKKE er en apartheid-stat:

HVORFOR ISRAEL IKKE ER EN APARTHEID-STAT

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/norge-og-israel/2021/09/15flere-anti-israelske-aktivister-valgt-ind-i-norges-storting.htm

Print Friendly, PDF & Email

Slik ivrer Norge for ny talibansk seier

Israelerne har ikke råd til å være så ufattelig naive som amerikanske og norske ledere har vist seg å være i Afghanistan.

Av Conrad Myrland

  1. september 2021

Hamas-leder Ismail Haniyeh (t.h.) møtte ledelsen i Taliban i mai, etter den siste krigen mot Israel, i Doha i Qatar.

 Nå er MIFF også i Sverige! 

Går det som meningsmålingene har antydet, vil valget 13. september gi et Storting med et unisont budskap til Israel: «Stans okkupasjonen! Trekk dere ut av Vestbredden så raskt som mulig!» Dette er også mantraet til norske biskoper, organisasjonsledere og fagforeninger, og det kommer helt fra toppen: «Okkupasjonen må opphøre, muren må rives, palestinerne må få sin egen stat» (Ap-leder Jonas Gahr Støre).

Israel trakk seg ut av Sør-Libanon i mai 2000. «Israel er svakere enn et edderkoppnett,» konkluderte Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah. Bare fire måneder senere satte Yasser Arafat i gang «Al-Aqsa-intifadaen», et navn som røper den islamistiske motivasjonen i den palestinske volds- og terrorbølgen som drepte over tusen israelere. Nasrallah, på sin side, responderte til Israels påståtte svakhet i 2006, og satte i gang Den andre Libanon-krigen.

Den islamistiske terrorgruppen Hamas tok æren da Israel trakk seg ut av Gaza i 2005. Bare noen måneder senere belønnet palestinske velgere dem med rent flertall i den lovgivende forsamlingen, og etter det blodige kuppet i 2007 har Hamas styrt Gaza med totalitær hånd. Hamas har belønnet Israel med titusenvis av raketter.

Disse to leksjonene burde være tilstrekkelige for alle som ensidig hever pekefingeren mot Israels militære kontroll i Judea og Samaria, men det har vist seg å hjelpe lite. De største krigsforbryterne, i store deler av den norske elitens øyne, er jøder som bor i sitt historiske kjerneland, ikke de som har en uttrykt antisemittisk agenda og lar det regne terror-raketter ned over sivile boligområder. Rødgrønne flertall i norske kommunestyrer og fylker har vært opptatt av å straffe jødene som de mener bor på feil sted, ikke de som profiterer av å handle med og hjelpe Hamas.

I august kom en tredje leksjon, da Taliban i løpet av noen få døgn overtok maktvakuumet som USA etterlot seg i Afghanistan. Taliban-seieren har inspirert alle som er i jihad mot vestlige land og verdier. «At den amerikanske okkupasjonen av Afghanistan er borte, er et forvarsel om at den israelske okkupasjonen av landet Palestina vil bli borte,» sa Hamas-leder Ismail Haniyeh da han gratulerte Taliban 17. august. Palestinske myndigheter (PA) var også oppmuntret: «Israel må lære leksen – ekstern beskyttelse gir ikke sikkerhet og fred til et land. Den israelske okkupasjonen av palestinsk land vil ikke vare og vil ta slutt.»

Uttalelsene til Hamas og PA «må forstås i sammenheng med de fundamentalistiske gruppenes ideologiske avvisning av Amerika og Israel som vantro som søker å kontrollere islams land», skriver Dan Diker og Khaled Abu Toameh i Jerusalem Center for Public Affairs 5. september. «Akkurat som Taliban drev USA ut av Afghanistan, har PLO, PA og Hamas som mål å drive Israel ut fra hele ‘arabiske, muslimske Palestina’.»

Amerikanske og norske ledere hadde troen på sine afghanske partnere. I 2013 ble Israels daværende statsminister Benjamin Netanyahu invitert til Afghanistan «for å se hvordan USA hadde etablert en lokal militær styrke som kunne stå opp mot terrorisme på egen hånd». Netanyahu takket høflig nei. «Et ekstremistisk islamsk regime har erobret Afghanistan og vil gjøre landet til en terrorstat som vil true hele verden», påpeker Netanyahu åtte år senere.

Vil noen i Norge lære leksen av Talibans maktovertakelse? Eller vil den utenrikspolitiske eliten fortsette å heie fram det som vil bli en taliban-lignende maktovertakelse i de palestinske byene og landsbyene på Vestbredden? Vil noen slutte å rope enkle slagord mot Israel, og i det minste understreke at det er nødvendig at palestinsk side kommer til forhandlinger før en eventuell israelsk tilbaketrekning? Vil noen ta seg bryet med å nevne at det må finnes sikkerhetsløsninger? Bør noen sjekke om de amerikansk-trenede PA-styrkene har noe mer motstandskraft enn de afghanske viste seg å ha?

Fra Kabul til Washington er det 11.166 kilometer. Fra Ramallah til Jerusalem er det mindre enn 20 kilometer. Israelerne har ikke råd til å være så ufattelig naive som amerikanske og norske ledere har vist seg å være i Afghanistan. Det er tid for å endre kurs, og lære sine lekser.

https://www.miff.no/norge-og-israel/2021/09/09slik-ivrer-norge-for-ny-talibansk-seier.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Hundredvis af iranske ikke-jødiske aktivister i USA støtter åbent Israel, og deres antal vokser.

Af JNS.org

Efter et besøg på Israels Yad Vashem Holocaust -museum i slutningen af ​​juli, sagde Khosrow Beitollahi, en tidligere iransk flyvevåbnepilot og aktivist mod Irans nuværende regime, at han var ødelagt over at lære om størrelsen af ​​det nazistiske folkemord også, men inspireret af ånden i det Jødiske folk til at genopbygge nyt liv i deres forfædres hjemland.

Beitollahi er en af ​​de hundredvis af iranske ikke-jødiske aktivister i USA-et antal, der vokser og som åbent støtter Israel på grund af deres ønske om at hjælpe med at genopbygge Irans forsømte og ødelagte landskab under det nuværende herskende islamiske regime.

“Dette nuværende kriminelle regime i Iran har skabt en mislykket stat, fordi den ikke kan levere grundlæggende vand, elektricitet og fødevareressourcer til landets befolkning på 80 millioner,” sagde Beitollahi, 70, der bor i Los Angeles. “Dette regime vil snart kollapse, og vi patrioter i Iran har et ansvar for at nå ud til Israel, vores eneste sande ven i regionen for deres hjælp til at undgå en større humanitær katastrofe for Irans folk.”

Beitollahi var en af ​​seks iranske dissidenter fra USA, der besøgte Israel i sidste måned under en tur arrangeret af det sydlige Californien-baserede Institute for Voices of Liberty (VOL).

“Vi tog ikke til Israel som repræsentanter for Irans folk,” sagde Beitollahi, der var involveret i et mislykket forsøg på 1980 at bombe den afdøde Ayatollah Ruhollah Khomeinis hjem i Iran. “Vi gik som iranske patrioter, der har set mullah -regimet ødelægge vores elskede Iran i 42 år og ønsker hjælp fra israelske eksperter inden for vand, landbrug, teknologi og andre områder til at genopbygge Iran, når dette onde regime snart kollapser.”

IVOL -turen var ikke den første af sin slags. I 2016 var Jerusalem Center for Public Affairs (JCPA) vært for et arrangement, hvor 15-20 iranske regimeoppositionsaktivister fra USA og Europa mødtes med israelske sikkerhedseksperter for at diskutere følgerne af atomaftalen med Iran. På det tidspunkt blev JCPA -begivenheden i Israel ikke bredt omtalt af bekymring for, at nogle iranske deltagere kunne blive mål for potentielle angreb fra iranske regimeagenter, der opererer i Europa.

Ahmad Batebi, en iransk ikke-jødisk aktivist og journalist, der også besøgte Israel med IVOL, blev oversvømmet med positive og Israel-understøttende beskeder på sociale medieplatforme fra iranere i og uden for Iran, efter at han lagde billeder af sig selv frai Israel.

“Jeg blev meget rørt af de utallige kærlighedsbeskeder og  ønske om fred med det israelske folk, der kommer fra mine landsmænd i Iran, der ved, at de er blevet løjet for af Den Islamiske Republik om Israel i årtier,” sagde Batebi, en tidligere politisk fange, der nu bor i Washington, DC

Batebi sagde, at han og ligesindede iranske oppositionsaktivister gerne vil fortsætte med at opbygge nye bånd med israelere i Israel og i USA gennem en række kulturelle begivenheder.

“Jeg ville elske at se en nat med poesi taler mellem israelere og iranere her eller i Israel – eller måske israelske og iranske musikere, der optræder sammen,” sagde Batebi. “Enhver handling af åbent venskab mellem iranere og israelere hjælper med at bringe de to folk sammen og styrker dette gamle bånd.”

Støtten til Israel blandt mange iranske amerikanere og iranere i Iran er faktisk stærk. Under krigen mellem Israel og Hamas i maj sidste år lagde tusinder af iranere verden over beskeder om støtte til Israel på sociale medier. En Iran-baseret konto identificeret som “Mamadou Archives” var vært for en live session den 13. maj med mere end 25.000 deltagere-primært iranere-der sendte næsten 100.000 tweets ud på syv timer.

For nogle iransk-amerikanske oppositionsaktivister er støtte til Israel ikke et nyt fænomen.

“I det sidste årti har jeg kæmpet med næb og klør på de iranske og internationale fronter for at bevise, at Israel ‘ikke er Irans fjende’, men fjenden til regimet i Iran,” sagde Dr. Reza Parchizadeh, en politisk teoretiker med base i Maryland. “Jeg har fremsat mange forslag til venskab og samarbejde mellem de to lande og i mellemtiden prøvet at påvirke alle dem, der stod i vejen for ‘normalisering’.”

Med det største iransk-amerikanske ex-pat-samfund baseret i Californien sagde aktivister, at de gerne ville begynde at opbygge relationer med israelere og amerikanske pro-israelske grupper på lokalt plan.

En sådan iransk nonprofit i Los Angeles, “Normal Life Council”, er blevet inspireret af den iranske judoka Saeid Mollaei , der vandt en sølvmedalje ved de seneste OL i Tokyo og dedikerede den til Israels folk .

“Vi ville elske at være vært for en udstilling judo eller brydnings begivenhed her i Los Angeles med en lokal israelsk gruppe mellem iranske atleter som Mollaei og israelske atleter for at vise befolkningen i Iran, at der ikke er noget galt i at konkurrere mod israelere,” sagde Ali Ebrahimzadeh , leder af Normal Life Council.

Saeed Deihimi, en iransk-amerikansk pianist og musiklærer på den populære World of Music-skole i Los Angeles, sagde, at hans gruppe ville glæde sig over muligheden for at have fælles iransk-israelske koncerter.

“I de sidste 40 år har det iransk-jødiske samfund næsten på egen hånd holdt Irans musik i live ved at tilskynde deres børn til at lære persiske instrumenter og finansiere iranske musikere eller sangere ved at bringe dem til deres fester,” sagde Deihimi, der ikke er jøde . “Jeg ved, at mange af mine studerende og deres familier ville springe på chancen for at hjælpe med at finansiere og organisere musikalske koncerter, der fremmer venskab mellem israelere og iranere.”

Arielle Mokhtarzadeh, der sidder i bestyrelsen for den iransk-jødiske forening, efter 30 år i Los Angeles, forklarede, at iransk-amerikanske jøder “eksisterer i det grå rum mellem Iran og Israel.”

“Vi har den unikke evne til at oversætte og transformere forholdet mellem ikke-jødiske iranere og israelere,” sagde Mokhtarzadeh. “Vores eksistens som en del af den ene gruppe gør os til et stort aktiv for den anden.”

De iranske jøder i det sydlige Californien har i de sidste par år gennemført en række kulturelle og sociale arrangementer, der har taget godt imod medlemmer af ikke-jødisk iransk samfund.

I september 2019 organiserede den iranske rabbiner Ruben Malekan samfundets første Selichot – bønstjeneste nogensinde i Temple Beth El i West Hollywood, der inkorporerede traditionelle persiske instrumenter. Arrangementet bød på Malekan, der sang hebraiske bønner i persiske melodier, mens den internationalt kendte ikke-jødiske iranske stormester, Manoochehr Sadeghi, spillede Santur-instrumentet, en persisk hamret dulcimer.

“Dette var virkelig en åndelig begivenhed og ikke så meget en religiøs begivenhed, hvor vi bød iranere af alle trosretninger velkommen til at slutte sig til os i en følelse af broderskab,” sagde Malekan. “Som iranske jøder har vi en dyb kærlighed til både Iran og Israel, så jeg ser ingen grund til, at vi ikke skal lave flere lignende musikbegivenheder for at bringe begge disse folk sammen i venskab.”

Beitollahi understregede den langsigtede betydning af at bygge disse nye broer.

“Dette islamiske styre i Iran vil kollapse – det er ikke et spørgsmål om hvis, det er et spørgsmål om hvornår,” sagde han, “og vi skal have vores relationer på plads med israelere for at hjælpe befolkningen i Iran med det sammen at genopbygge nationen, dagen efter mullahs er blevet smidt ud. ”

https://unitedwithisrael.org/iranian-activists-are-openly-supporting-Israel

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Palæstinenserne bygger fire gange så hurtigt som israelerne i Område C i Judæa og Samaria

Danmark og EU finansierer massivt ulovligt palæstinensisk byggeri i israelsk kontrolleret Område C i Judæa og Samaria (Vestbredden).

Af  Conrad Myrland

september 1, 2021

Ulovligt EU/dansk finansieret byggeri i Judæa og Samaria (Vestbredden) i Område C som jf. Oslo-aftalerne er under fuld israelsk kontrol. (Foto: Regavim)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Siden medio 1990’erne har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) haft fuld kontrol over Område A & B i Judæa og Samaria (Vestbredden) jf. Osloaftalerne, dvs. at de frit kan bygge der.

Alligevel har palæstinenserne igennem flere år – ledet af PA og finansieret af EU, inkl. Danmark intensiveret ulovligt byggeri i Område C som Israel i henhold til Oslo-aftalerne har fuld kontrol over. Dvs. at PA, EU og Danmark ulovligt bygger i området. Læs MIFFs artikel: EU og Danmark har i årevis givet millioner til ulovlige PA-byggerier i Område C på Vestbredden. Danmark og flere EU-lande undersøger også hvordan de kan “afskrække” Israel fra indførelse af israelsk suverænitet over dele af Judæa og Samaria (Vestbredden).

https://twitter.com/i/status/1432737106275799049

Ifølge Regavims undersøgelse er palæstinensisk byggeaktivitet i område C i Judæa og Samaria øget med 76,5% i perioden 2008-2019. Til sammenligning ligger palæstinensisk byggeri i område A og B på blot 10–14%. Israelsk byggeri i område C er steget med blot 19,8%.

Se MIFFs interview af Naomi Linder Kahn, Regavims internationale leder:

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

https://miff.dk/judaea-og-samaria/2021/09/01palaestinenserne-bygger-fire-gange-saa-hurtigt-som-israelerne-i-omraade-c-i-judaea-og-samaria.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Den ukendte fredskonference, der banede vejen for staten Israel

AF ANDERS HJORTH VINDUM 01. MARCH 2021

Af Rolf W. Jørgensen, marts 2021

Staten Israel blev udråbt i 1948 efter mange års forberedelser og kontroverser i det globale diplomatiske system. En væsentlig, men relativt ukendt faktor for statens juridiske legitimitet blev til i kølvandet på Første Verdenskrig på den såkaldte San Remo-konference i april 1920

For godt 100 år siden var verden ved at komme sig oven på både Første Verdenskrig (1914-18) og den spanske syge (1918-20). To begivenheder, der tilsammen menes at have kostet 60 millioner menneskeliv.

I perioden efter krigen blev der afholdt internationale konferencer og indgået aftaler, som blandt andet medførte store forandringer i Mellemøsten. For det første blev det juridiske grundlag for staten Israel etableret. For det andet blev den arabiske verden ændret markant, fordi det osmanniske rige (datidens Tyrkiet, som kontrollerede hele Mellemøsten frem til Første Verdenskrig) efter 400 år ophørte med at eksistere. Nu skulle de store landområder fordeles på en helt ny måde.

Det var slet ikke alle dele af Mellemøsten, der var klar til fuld uafhængighed, og derfor indgik sejrherrerne aftaler om, hvilke lande der skulle sørge for, at de landområder, der i 400 år havde været under osmannisk overherredømme, blev klargjort til at stå på egne ben. Det drejede sig om mandatområderne Syrien, Mesopotamien (som i dag er Irak) og Palæstina – tre områder uden nogen specifik geografisk afgræsning.

Der var især en begivenhed, der blev juridisk afgørende. Nemlig San Remo-konferencen i 1920. Her mødtes de allierede sejrherrer – statslederne fra Storbritannien, Frankrig, Italien og Japan – i den italienske by San Remo. De havde fået en opgave af Folkeforbundet (som i dag er FN), der blev dannet i 1919: Find ud af, hvad der skal ske med de områder, som tidligere var en del af det osmanniske rige.

Konferencen endte med at danne et vigtigt juridisk grundlag for, at verdens jøder, kunne få »et nationalt hjem i Palæstina« – sådan som det var formuleret tre år tidligere af den daværende britiske udenrigsminister, Arthur Balfour, i en officiel skrivelse til lederen af det britiske jødiske samfund, Lord Rothschild. En skrivelse, der er blevet kendt som »Balfour-erklæringen«.

Det var en britisk hensigtserklæring, der var blevet til under Første Verdenskrig. Men efter San Remo-konferencen var det ikke blot et enkelt lands hensigt. Nej, nu var det noget, som hele det internationale samfund havde forpligtet sig til at realisere. Konferencen endte nemlig med en aftale, hvor man henviste til Balfour-erklæringen og forpligtede sig til dens mål om et nationalt hjem for verdens jøder. På den måde gav San Remo-konferencen juridisk legitimitet til Israels genopståen.

I San Remo fik Frankrig overdraget Syrien og nutidens Libanon som et såkaldt mandatområde, mens England fik vore dages Irak og Palæstina.

Palæstina-mandatet skilte sig ud fra de andre mandatområder, hvor opgaven var at skabe forudsætninger for selvstyre i en nydannet stat. Briterne skulle på én gang skabe en levedygtig stat for den befolkning, der havde levet der under osmannisk styre, og et nationalt hjem for verdens jøder.

 

Brudte løfter

England fik overdraget opgaven med at gøre Palæstina-mandatområdet klar til selvstyre, men der var kræfter på engelsk side, som var mest interesseret i at tilfredsstille de arabiske ledere frem for de jødiske – både af strategiske og af økonomiske grunde.

Det betød, at England i flere henseender gjorde det modsatte af, hvad de havde forpligtet sig til.

Første skridt på den vej var en beslutning om, at forpligtelsen til at skabe et nationalt hjem for jøder i Palæstina ikke skulle gælde på østsiden af Jordanfloden. Storbritannien valgte kort og godt i 1921 at forære hele området øst for Jordanfloden – Transjordanien – til den arabiske, hashemitiske emir Abdullah som tak for hans hjælp under Første Verdenskrig. Med det træk havde englænderne spillet sig et godt kort på hånden i deres bestræbelser på at holde sig på god fod med araberne. Men til gengæld betød det, at der nu kun var 22 procent af det oprindelige britiske mandatområde tilbage til oprettelsen af et jødisk nationalhjem.

I 1939 satte briterne en stopper for al jødisk immigration til Palæstina-mandatområdet, samtidig med at de lod arabere og andre strømme uhindret til. Selv efter Anden Verdenskrig, da det gik op for de allierede sejrherrer, hvad nazisterne havde foretaget sig i udryddelseslejrene – selv da nægtede briterne de cirka 100.000 overlevende jøder fra udryddelseslejrene indrejse i mandatområdet. De sendte dem med fangeskibe til Cypern, når de ankom til Haifa.

Udviklingen var grotesk i flere henseender. Først og fremmest var det jo Englands eget løfte, at de ville arbejde for at etablere et jødisk hjemland i Palæstina. Dernæst havde de både fået og påtaget sig opgaven med at gennemføre det. Men hverken politisk eller i praksis arbejdede de frem mod det lovede og det ønskede. Tværtimod.

 

Folkestemningen vender

Selvom det juridiske grundlag – altså aftalen, som blev indgået i San Remo i 1920 – var blevet til under en international proces og aftalt mellem de vindende parter, og selvom jøderne ønskede at indvandre til mandatområdet, modarbejdede englænderne altså deres egne oprindelige intentioner såvel som det internationale samfunds interesser. Og derfor tydede en del på, at aftalen fra San Remo om at give jøderne et nationalt hjemsted ikke ville blive realiseret i praksis.

Men cirka 25 år efter San Remo-konferencen var der flere faktorer, som medvirkede til, at jøderne på trods af englændernes stædige modvilje langt om længe havde en chance for at få deres ønske opfyldt. De barbariske myrderier i Hitlers udryddelseslejre, beretningerne om, hvordan en række europæiske lande – herunder Polen – behandlede (læs: myrdede) nogle af de få overlevende, der vendte hjem, og i sidste ende ikke mindst englændernes løftebrud i både ord og praksis gjorde, at folkestemningen i den vestlige verden efter Anden Verdenskrig gik zionisternes vej.

Der var en overbevisning om, at jøderne, som havde mistet så meget gennem århundrederne uden for deres gamle oprindelige hjemland, Israel, og i særdeleshed under Anden Verdenskrig, skulle have deres eget land at være i og at være herrer i. Det lå i luften, at det ville være rimeligt at kompensere jøderne for alle deres forfærdelige tab.

Derfor lagde FN i 1947 et forslag på bordet, som skulle dele definere grænserne for en ny stat, Israel. USA brugte Thanksgiving som undskyldning for at udskyde afstemningen om delingsplanen, og i mellemtiden fik de overtalt et par stater til at stemme for delingsplanen ved at love dem fordelagtige lån.

Det endte med, at FN 29. november 1947 vedtog delingsplanen for Palæstina med en jødisk og en arabisk stat. Der blev festet hele natten blandt jøder i mandatområdet og andre steder, hvor man sagde ja tak til en selvstændig jødisk stat. England var meget imod delingen. Det samme var araberne, der sagde nej tak til at få en selvstændig stat.

Næste morgen begyndte blodet at flyde, og englænderne besluttede at trække sig ud af såvel mandatområdet som den forpligtelse, de havde påtaget sig og fået overdraget af det internationale samfund allerede efter Første Verdenskrig.

 

Hvad ville FN mon have gjort?

I løbet af det sidste halve år, hvor briterne var i Palæstina-mandatområdet, overlod de deres stillinger og våbendepoter til araberne og gjorde i øvrigt, hvad de kunne for at obstruere de jødiske bestræbelser på at leve og få tingene til at fungere.

Med arabisk modstand mod delingsplanen og englænderne på vej ud faldt ansvaret tilbage på FN, som skulle tage over dagen efter englændernes rømning af området, som skete 14. maj 1948.

Mens FN endnu drøftede, hvad de skulle gøre, udråbte David Ben-Gurion den jødiske stat, Israel, selv samme dag som englænderne rejste. Drømmen var langt om længe blevet til virkelighed. Dels gennem det juridiske fundament fra San Remo-konferencen efter Første Verdenskrig, dels som følge af FN’s beslutning om at opdele mandatområdet efter Anden Verdenskrig. Det er det formelle grundlag i international lov for staten Israels oprettelse.

Men uden de mindre formelle elementer såsom den jødiske indvandring og deres etablering af kibbutzer og byer var det næppe sket. Desuden kan man rejse spørgsmålet, om det var blevet til virkelighed uden den vestlige folkestemning, der sagde, at man skulle kompensere jøderne oven på Anden Verdenskrigs rædsler.

FN havde i nogen grad gennemført, hvad sejrherrerne efter de to verdenskrige havde forhandlet på plads og stemt om, mens englænderne nærmest må siges at have gjort det modsatte.

Ingen ved, hvad FN ville have fundet på at gøre, hvis ikke jøderne selv havde udråbt deres stat 14. maj 1948 og derefter både overlevede og vandt den krig, som seks arabiske lande startede næste morgen. Måske ville FN bare have ventet og set, om jøderne rent faktisk ville overleve – og om der så overhovedet fortsat var et menneskeligt grundlag for en jødisk sta

https://www.ordetogisrael.dk/israels-historie/den-ukendte-fredskonference-der-banede-vejen-for-staten-israel

 

Print Friendly, PDF & Email

Israel igen udsat for brandterrorangreb fra Gaza – gæt overskrifterne i danske medier

Vi kan varmt anbefale danske medier at følge MIFFs mediedækning fra Israel…

Af  Rika Sissi Greenberg

 august 30, 2021

Sprængstofballon-angreb mod børnehave i Sderot i løbet af weekenden – medio august 2020. (Foto: @StandWithUs)

MIFF har skrevet utallige artikler om brandterroren fra Gaza som i flere år har hærget både indbyggere, landbrug, natur- og dyreliv i Syd-Israel, læs HER.

Seneste weekend var der som det er sket i årevis, igen brandterrorangreb mod Syd-Israel:

Den 24. august skrev MIFF: Brandterroren fra Gaza er tilbage igen – IDF har angrebet Hamas-mål. Hamas-talsmand: – Israelske angreb vil ikke stoppe vores beslutsomhed mod zionisterne. Læs HER.

  1. august skrev MIFF: Den 21-årige israelske grænsesoldat, Barel Hadaria Shmueli fra Be’er Yaakov blev kritisk såret af hovedskud på klods hold under voldelige optøjer i Gaza i løbet af weekenden. Ikke overraskende havde den nyhed ikke nyhedsværdi for danske medier – læs HER.

MIFF har gentagende gange afdækket danske mediers forkerte, unuanceret, ubalanceret, ukorrekt og decideret sjusket dækning af hvad der sker i Israel – læs HER.

Og det måske ikke så underligt at MIFF igen og igen kan afdække absurd mangelfuld og forkert dækning af Israel i danske medier. Tilbage i maj kunne vi fortælle hvorfor er så mange journalister er “Palæstina”-aktivister – Den svenske kirke «driver et målbevidst, strategisk og langsigtet arbejde for at mediedækningen kun skal formidle et ensidig syn på konflikten og et negativt billede af Israel», skriver den svenske journalist Annika Borg. Læs HER.

I dag gennemgår vi seneste dækning af weekendens brandterrorangreb mod Syd-Israel i Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende, Kristeligt Dagblad og B.t.

Alle aviserne vi har tjekket bruger Ritzau som kilde. Overskrifter, billede og indhold er stort set enslydende.

Aviserne kalder den iransk-støttet, nazi-inspireret terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007 for; militant, palæstinensisk bevægelse Hamas. Hamas er en terrorgruppe som blandt andet står på EU’s terrorliste – læs om Hamas HER. Læs om Irans rolle HER. Derfor bør man kalde Hamas for hvad de er – en brutal terrorgruppe som træder på menneskerettigheder og ikke anser menneskeligliv for at have en værdi.

Hvad danske aviser referer til som protester i Gaza ved grænsen med Israel, er i virkeligheden Hamas’ velorkestrerede og yderst voldelige sammenstød med israelsk militær til ære for udenlandske medier – det er Hamas’ propagandakrig mod Israel som udenlandske medier glædeligt hopper med på uden at stille de kritiske spørgsmål. Det er meget lettere at bruge et nyhedsbureau som kilde uden brug af kritisk journalistik. Hamas’ propagandataktik virker og har stået på i mange år, så intet nyt under solen her.

I avisernes reference til seneste Gaza-krig i maj hvor terrorgruppen Hamas og andre terrorgrupper i Gaza angreb Israels civilbefolkning med mere end 4.300 raketter i løbet af 11 dage, står således; Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben. Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel. Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret. Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj. Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

Klik her for at blive medlem af MIFF nu.

Aviserne skriver; Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Seneste Gaza-krig var en regulær krig startet af Hamas som tvang flere millioner israelere til at sidde i beskyttelsesrum 24/7 under de voldsomme raketangreb fra Gaza. Læs om krigen HER.

Israel bomber terrorgruppen Hamas’ militære anlæg med rigtig god grund – Israel står over for en reel trussel mod sin sikkerhed, hvilket FN allerede slog fast i 2011 – læs HER.

Aviserne afslutter således; Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Hvad aviserne ikke nævner er at Egypten er rasende på Hamas og har givet dem klar besked om at de vil have terrorgruppen stopper sine voldelige demonstrationer og andre angreb mod Israel. Egypten lukkede derfor sin grænseovergang til Gaza.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

Nej! Israel afbrød ikke våbenhvilen – Israel besvarede terrorangreb fra Hamas. Se MIFFs gennemgang af hvordan danske medier spiller med på Pallywoods fløjte. Efter flere brandterrorangreb fra Gaza har IDF bombet Hamas-mål. Kan du gætte dagens overskrifter i danske medier? Læs HER.

Se danske avisers seneste Copy/Paste dækning af Israel.

Berlingske Tidende, 29 august 2021. Kilde: Ritzau.

Israel bomber militæranlæg og tunnel tilhørende Hamas i Gaza

Et israelsk luftangreb mod Gaza kommer i kølvandet på protester nær grænsen tidligere lørdag, oplyser hæren.

Gaza City. Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en “terrortunnel”.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag.

Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben.

Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel.

Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

/ritzau/

Politiken, 29. august 2021. Kilde: Ritzau

Israel bomber militæranlæg og tunnel tilhørende Hamas i Gaza

Et israelsk luftangreb mod Gaza kommer i kølvandet på protester nær grænsen tidligere lørdag, oplyser hæren.

Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas, oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en »terrortunnel«. Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag. Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante. Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben. Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel. Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

ritzau

Jyllands-Posten, 29. august. Kilde: Ritzau

Israel har bombet militæranlæg og tunnel tilhørende Hamas i Gaza

Et israelsk luftangreb mod Gaza kommer i kølvandet på protester nær grænsen tidligere lørdag, oplyser hæren.

Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en ”terrortunnel”.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag.

Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben.

Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel.

Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

/ritzau/

Fyens Stiftstidende, 29. august. Kilde: Ritzau

Israel bomber militæranlæg og tunnel tilhørende Hamas i Gaza

Et israelsk luftangreb mod Gaza kommer i kølvandet på protester nær grænsen tidligere lørdag, oplyser hæren.

Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en “terrortunnel”.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag.

Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben.

Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel.

Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

/ritzau/

Kristeligt Dagblad, 29. august. Kilde: Ritzau

Israel bomber militæranlæg og tunnel tilhørende Hamas i Gaza

Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en “terrortunnel”.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag.

Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben.

Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel.

Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

/ritzau/

B.T., 29. august. Kilde: Ritzau

Et israelsk luftangreb mod Gaza kommer i kølvandet på protester nær grænsen tidligere lørdag, oplyser hæren.

Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en “terrortunnel”.

Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag.

Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante.

Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben.

Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel.

Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj.

Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

/ritzau/

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2021/08/30israel-igen-udsat-for-brandterrorangreb-fra-gaza-gaet-overskrifterne-i-danske-medier.htm

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Rapport: Iran har fordoblet sine styrker langs grænsen mod Israel siden 2018

Iran og pro-iranske militser kontrollerer nu 88 militærbaser i Syrien.

Af  Bjarte Bjellås

august 23, 2021

Gammel israelsk kamvogn ser ned på den syriske by Quneitra fra Galonhøjderne. (Foto: Hadas Parush/Flash90)

Iransk tilstedeværelse langs den syrisk-israelske grænse er et kendt faktum, nu slår ny rapport fast at Irans tilstedeværelse langs Israels nordlige grænse er langt større end hidtil antaget.

Rapporten er udgivet af instituttet Jusoor for Studies i Istanbul med tætte bånd til den syriske opposition af præsident Bashar al-Assads regime, skriver den israelske avis Israel Hayom.

I 2018 blev Rusland, USA, Jordan og Israel enige om at arbejde for at reducere iransk tilstedeværelse ved Golan-højderne, ifølge rapporten er iransk tilstedeværelse i Syd-Syrien mere end fordoblet siden 2018. De er udplaceret i forberedelsen af mulig fremtidig konfrontation med Israel.

Ifølge rapporten er antallet af militærbaser og udposter af pro-iranske militser og Hizbollah i Syd-Syrien vokset fra 40 til 88 i 2018-2021. Ifølge rapporten er fungerer flere af Syriens militære baser også som logistikstøtte for de pro-iranske militser i landet. I så fald modstrider det tidligre påstande om at Iran neddrosler sin aktivitet i Syrien – læs HER, grundet de mange israelske luftangreb i landet.

Derudover inkluderer rapporten også information om at der i militserne er krigere fra Afghanistan, Pakistan, Irak og Libanon. Kommandoen består angiveligt af medlemmer fra den iranske revolutionsgarde forklædt som milits eller syriske officerer.

Der er i hovedtræk to rækker af militærbaser: Den ene række er lokaliseret tæt på den israelske grænse. Den anden række ligger længere væk og bruges til forsyninger og affyring af raketter og artilleri mod fronten.

Israel har udtalt at iransk tilstedeværelse ved landets nordlige grænse er en rød linje – læs HER. Derfor har Israel i løbet af de seneste år gennemført flere hundrede luftangreb mod iranske mål og iransk-støttet militser i Syrien – læs HER.

https://miff.dk/iran2/2021/08/23rapport-iran-har-fordoblet-sine-styrker-langs-graensen-mod-israel-siden-2018.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Afghanistan er her

 Afghanistan er her

– Vestens model med at hælde milliarder i “opbygning af demokratier” som ikke vil være demokratier, gentager sig i Afghanistan, Irak, de palæstinensiske myndigheder (PA) og Gaza, skriver Itai Reuveni fra NGO Monitor.

Af  Rika Sissi Greenberg

august 20, 2021

Hamas-leder Ismail Haniyeh (t.h.) under møde med Talibanss ledelse i Doha (Qatar), maj 2021 efter seneste Gaza-krig mod Israel.

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

NGO Monitors kommunikationsansvarlige Itai Reuveni, skriver i Israel Hayom: – Meget er blevet sagt om Afghanistan og vanskelighederne med at kontrollere udviklingen i landet.

Reuveni forklarer blandt andet i sin kommentarer om Afghanistan, at den vestlige verden bør få ros for sit forsøg på at bringe stabilitet til Afghanistan. Der er blevet investeret milliarder og atter milliarder i udvikling, i institutioner, humanitær bistand og uddannelse, således at Afghanistan kunne blive et velfungerende land den dag de udenlandske tropper var taget hjem. Lyder bekendt, ikke?

Vesten har hældt milliarder og atter milliarder i Afghanistan og andre lande for at “opbygge demokratiske institutioner”, “menneskerettigheder” og “humanitær bistand”, uden at sørge for at få de rette processer på plads. Det samme skete i Irak, Gaza og de palæstinensiske myndigheder – alle klassiske eksempler på hvordan afhængighed af bistand fra Vesten skaber forudsigelige resultater. Vesten investerede milliarder i at bygge landene op, uden forståelse for deres unikke egenskaber, begrænsninger, virkeligheder og konsekvenserne den dag de fremtidige stater skulle etablere og vedligeholde sig selv uden udenlandsk hjælp.

Ifølge undersøgelse foretaget af NGO Monitor, har EU investeret en halv milliard euro om året i at fremme rettigheder, opbygge demokratiske institutioner og yde humanitær bistand til Afghanistan. USA investerede endnu mere – nu er det hele forsvundet i løbet af 72 timer.

Læs om den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007 HER. Læs om Irans rolle HER. Læs hvordan de palæstinensiske myndigheder (PA) misbruger dansk bistand til terroraktiviteter HER. Hør Folketingets debat om PA-misbrug og MIFFs information HER.

Læs.: Hamas hylder Taliban efter sejren. – Alle undertrykte folk kan lære af Talibans sejr i Afghanistan, Tweetede Hamas top, Moussa Abu Marzouk.

Ifølge Reuveni, skyldes fiaskoen i Afghanistan ikke kun manglende forståelse eller indsigt i hvordan du gradvist og klogt trækker militære styrker ud af landet igen. Det er tale om meget mere uansvarlighed, påpeger Reuveni. Der føres simpelthen ikke tilsyn med bistandsindustrien, hvis mange aktører for længst har droppet principperne om neutralitet, fremme af universelle værdier eller uafhængighed af politiske interesser. Reuveni understreger at det samme ses hos donorlandene, især i statslige finansieringssystemer. Pengene er farvet af interesser og generelt er der ingen måde at finde ud af, hvordan der blev truffet beslutning om at finansiere en eller anden organisation – også selvom de katastrofale konsekvenser ved at finansiere en givet organisation på forhånd blinker med røde neon-bogstaver!

I det internationale systems anarki er princippet enkelt: Jo længere tid støttemodtagerne er afhængige af donorlandene, jo større er risikoen for at stop for bistand uden ordentlig planlægning vil få katastrofale konsekvenser. Reuveni påpeger at det både gælder USA’s lange militære tilstedeværelse i Afghanistan og Irak, milliarderne som hvert år vælter ind i de palæstinensiske myndigheders (PA) pengekasse uden tilsyn med hvad de går til og milliarderne til den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som kontrollerer Gaza.

Læs: Facebook-opslaget som fortæller mere end noget andet hvordan de palæstinensiske myndigheder tænker. Terrorister er helte og HELE Israel er «okkuperet territorie».

Læs: Qatar og FN enige om at overføre bistand direkte til Gaza-indbyggernes konto med israelsk tilsyn. Qatar og FN vil overfører over 265 millioner kroner til Gaza.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan sørge for at der opbygges institutioner i en fremtidig uafhængig stat, uden det ender med at blive en terrorstat?

Reuveni slutter: – Uden at komme ind på hvorvidt løsningen på konflikten mellem Israel og palæstinenserne er oprettelsen af ​​en palæstinensisk stat inden for X eller Y grænser, må vi se på modellerne brugt i Afghanistan, Vietnam, Libanon og Gaza og sandsynligvis også Judæa og Samaria (Vestbredden). Der skal ske en tankeændring for at undgå endnu et katastrofe scenario. Først og fremmest skal der tages fat om de væsentlige spørgsmål: Hvem er de ekstremistiske aktører? Hvad er samfundsstrukturen? Og vigtigst af alt – hvor stærk er elitens ønske med forskellige interesser om at etablere en uafhængig politisk enhed som ikke vil udgøre en trussel mod deres nabostater?

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/dansk-bistand-til-palaestinenserne/2021/08/20afghanistan-er-her.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Rapport: Hizbollah har flere hundrede kilometer tunnel-netværk

Nordkorea har hjulpet med at bygge det enorme underjordiske terrornetværk som er endnu større end terrorgruppen Hamas’ «metroen» netværk i Gaza.

Af  Bjarte Bjellås

august 13, 2021

Hizbollah har et enormt netværk af underjordiske tunneller. Tunnellen på billedet nåede ind i Israel. (Foto: IDF)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

De seneste måneder er Nord-Israel gentagende gange blevet angrebet af raketangreb fra Libanon som er under Irans håndlanger, terrororganisationen Hizbollahs fulde kontrol. Den 6. august skrev MIFF: Hizbollah har angrebet Israel med mindst 20 raketter fra Libanon. Den israelske hær angriber kilden i Libanon. Læs HER.

Samme dag skrev MIFF: Se vrede indbyggere i Libanon angribe Hizbollah-terrorist og stoppe raketangreb mod Israel. – Film det så hele verden kan se at Hizbollah affyrer raketter fra vores hjem!, råbte vrede libanesiske indbyggere som stoppede Hizbollah-terrorist i at angribe Israel med raketter. Læs HER.

Nu viser ny rapport udgivet af det israelske center Alma – læs om centret HER, at den libanesiske terrororganisation Hizbollah har bygget et enormt interregionalt netværk af tunneller, som dækker store dele af Libanon. Terrortunneller er bygget på en måde så terrororganisationen kan flytte terrorister og våben. Læs om terrororganisationen Hizbollah HER. Læs om Irans rolle HER.

Almas rapport hedder «Tunnellandet» – centret forsker i de sikkerhedsudfordringer som Israel står overfor ved den nordlige front med Libanon som naboland, skriver Jerusalem Post.

Ifølge rapporten begyndte terrororganisationen Hizbollah allerede sit storstillede tunnelprojekt efter Anden Libanon Krig i 2006 – læs mere om krigen HER. Terrororganisationen har fået hjælp fra NordKorea og Iran til tunnelnetværket som er meget større end tunnelnetværket også kendt som «metroen» – læs HER på 150 kilometer som den iransk-støttet terrorgruppe Hamas har i Gaza (terrorgruppen har kontrolleret enklaven siden 2007. Læs om terrorgruppen Hamas HER.

Hizbollahs tunnelnetværk forbinder Beirut-området som er terrororganisationens hovedkvarter, med Beqaa-området, som terrororganisationen har brugt som operativ base, til sit kerneområde i Syd-Libanon. Tunnellerne betyder at Hizbollah hurtigt og usynligt kan flytte flere hundrede af sine terrorister med fuld udstyr under jorden.

Hizbollahs underjordiske tunneller er så store at eksempelvis motorcykler, ATVer (offroad køretøj) og andre mindre køretøjer kan køre igennem dem, på den måde kan terrororganisationens terrortropper let komme fra et sted til sted, styrke forsvarspositioner eller angribe.

Terrororganisationens terrortunnel-netværk er på flere hundrede kilometer.

Kom med ned i en af Hizbollahs terrortunneller her:

https://youtu.be/iC0exbDctqU

Ligesom Hamas’ tunnelsystem, har Hizbollahs terrortunneller også underjordiske kommando- og kontrolrum, våben- og forsyningsdepot, feltklinikker og skakter hvorfra terrororganisationen kan angribe Israel med alle typer raketter.

Hizbollahs terrortunneller kan desuden håndterer artilleriangreb og har skakter som åbnes kortvarigt og lukker igen efter artilleriet er affyret. Skakterne er godt kamufleret og kan ikke ses fra jord niveau.

Terrortunnellerne krydser ikke grænsen ind i Israel og er samme tunnelnetværk som Nordkorea har. Et nordkoreansk mineselskab har hjulpet med at bygge terrororganisationens enorme terrororganisationens enorme netværk af underjordiske tunneller.

Tidligere er der også blevet afsløret terrortunneller som løber ind i Israel. I 2018 begyndte det israelske forsvar (IDF) Operation Northern Shield for at ødelægge seks Hizbollah-tunneller som var gravet ind i israelsk territorium. Tunnellerne skulle efter planen bruges til et større angreb mod Israel, det blev blandt andet også afsløret at Hizbollah havde planer om at belejre israelsk landsby – læs HER.

Alle seks Hizbollah-tunneller som løb ind over grænsen til Israel blev ødelagt – læs HER. Det var et stort slag for Irans håndlanger. Ifølge IDF har Hizbollah ikke forsøgt at genopbygge terrortunnellerne igen.

SE HIZBOLLAH-TERRORISTENS UDTRYK DA HAN INDSER AT HAN ER BLEVET OPDAGET – KLIK HER.

https://miff.dk/hizbollah/2021/08/13rapport-hizbollah-har-flere-hundrede-kilometer-tunnel-netvaerk.htm

 

Print Friendly, PDF & Email