Hvornår kommer Danmarks handleplan mod antisemitisme?

Vi venter fortsat på en handleplan mod antisemitisme i Danmark.

Af  Rika Sissi Greenberg

oktober 18, 2021

Antisemitismen lever i bedste velgående – også i Danmark. (Illustrativt foto: https://www.flickr.com/photos/healinglight/)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Tidligere på måneden kom EU-kommissionen med første strategi nogensinde i kampen mod stigende antisemitisme i EU. Medlemslandene skal erklære sig enige i strategien og sørge for at gøre noget ved problemet. Ifølge EU-Kommissionen overvejer 38% af jøderne at emigrere, fordi de ikke føler sig trygge i EU.

Ni ud af ti jøder i EU siger at antisemitismen er steget i deres hjemland, 85% af europæiske jøder mener at antisemitisme er et alvorligt problem – læs mere HER.

MIFF har skrevet utallige artikler om antisemitisme i Danmark og i verden – læs HER og behovet for en dansk handleplan mod antisemitisme – læs HER.

Den 1. februar 2021 skrev MIFF; Justitsminister Hækkerup: – Antisemitismen er en trussel mod os alle sammen. Ifølge justitsminister Nick Hækkerup, vil regeringen præsentere dansk handleplan mod antisemitisme i løbet af foråret. Læs HER.

Den 14 september 2020 blev der også afholdt konference om antisemitisme i Danmark på Christiansborg. Her understregede justitsminister Nick Hækkerup at der er et akut behov for at få en handleplan på plads i Danmark – læs HER.

Der er i skrivende stund endnu intet nyt om hvordan Danmark vil bekæmpe antisemitisme eller hvornår en handleplan mod antisemitisme vil være på plads.

Den 26. september skrev historiker Ida Kjær Larsen en kronik i JyskeVestkysten som både understreger behovet for at huske og undervise i Holocaust og hvorfor det er så afgørende at få en dansk handleplan mod antisemitisme på plads – vi venter fortsat på at den lovede handleplan kommer.

MIFF bringer kronikken her:

Ida Kjær Larsen, historiker, Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, Ribe

Kronik: I årene fra 1929 til 1950 stod apotekeren Sophus Levin Hansen for den daglige drift af Kroneapoteket i Kongensgade 36 i Esbjerg. Han kom til byen fra Grindsted sammen med sin kone og to børn.

Sophus Levin Hansen mistede sin kone i 1942, og det skulle markere starten på et hårdt år. To år forinden, den 9. april 1940, var Danmark blevet besat af Nazityskland. Her kommer hans mellemnavn, Levin, i spil. Levin var og er et efternavn, der bæres af flere jødiske slægter i Danmark – apotekerens mor var af jødisk afstamning. Sophus Levin Hansen betegnedes derfor dengang som “halvjøde” af nazisterne. I besættelsens første tre år slap de cirka 8000 danske jøder for tyskernes forfølgelser. Den danske regering nægtede at indføre antijødisk lovgivning, og den tyske besættelsesmagt var interesseret i et fortsat samarbejde med regeringen. Men da regeringens samarbejde med tyskerne faldt den 29. august 1943, forsvandt også beskyttelsen af jøderne.

Den 1.-2. oktober 1943 begyndte besættelsesmagten en deportation af de danske jøder. Heldigvis var mange jøder forinden blevet advaret, og tusindvis var flygtet fra deres hjem, da det tyske politi bankede på. Reelt var der fra tysk side kun givet ordrer om, at “heljøder” skulle deporteres, men angsten blandt de danske jøder gennemsyrede stemningen i dagene omkring aktionen. Mange kendte ikke til den nøjagtige ordre – og hvorfor stole på nazisterne. Sophus Levin Hansen anså tilsyneladende også risikoen for stor og valgte på trods af sin status som “halvjøde” at flygte, selvom han var en ældre mand på 74 år.

De fleste danske jøder flygtede over Øresund i fiskerbåde. Det gjorde Sophus Levin Hansen også. Han ankom til den svenske by Höganäs 28. oktober 1943. Efter krigen blev han igen apoteker i Kongensgade i Esbjerg. Han døde i 1950, 81 år gammel.

Sophus Levin Hansens historie er på mange måder typisk for de danske jøders vilkår under besættelsen.
 Den er også et glimrende eksempel på, hvordan “den store historie” tit kan bindes sammen med helt konkrete, lokale person- og enkelthistorier. Både de personlige beretninger om nazisternes jødeforfølgelser og det brede europæiske perspektiv på katastrofen formidles på Holocaust UndervisningsCentret på Esbjerg Museum til de ældste skoleklasser, ungdomsuddannelserne og til voksengrupper fra foreninger og så videre. Centret er et samarbejde mellem museet og Esbjerg Kommunes Skoletjeneste, Myrthue. Og det er sørgeligt aktuelt.

Den 9. november 2019 blev der blandt andet begået antisemitisk hærværk mod en jødisk kirkegård. Ifølge Rigspolitiets årsrapport fra 2019, skete der knap en fordobling af antallet af antisemitiske hadforbrydelser fra 2018 til 2019. Det fik i januar 2021 regeringen til at ville udarbejde en handlingsplan mod antisemitisme og en stærkere indsats for “at huske historien, så den aldrig kommer til at gentage sig,” som justitsministeren udtrykte det. Der er foreløbig intet nyt om handlingsplanen. Samtidig udløb den nationale bevilling til udviklingen af undervisningsaktiviteter vedrørende Holocaust, herunder afviklingen af den internationale Auschwitz-dag den 27. januar, i 2020.

Man må derfor håbe, at nye tiltag vil styrke viden og bevidsthed om Holocaust. Det er på høje tid. For det er langt fra sikkert, at elever i dagens folkeskoler og på ungdomsuddannelserne undervises i udryddelsen af seks millioner jødiske mænd, kvinder og børn. Ganske vist er den tidligere nævnte jødeaktion i Danmark i 1943 et temapunkt i historiekanonen – men det drejer sig primært om redningen af jøderne, den danske stjernestund i en broget besættelsestid. Holocaust er ikke et selvstændigt kanonpunkt.


En styrkelse af oplysning og undervisning om Holocaust er ikke blevet mindre aktuel med et internet, hvor misinformation og fake news vinder mere og mere terræn. I Holocaust-øjemed trives Holocaust-benægtelse i forskellige former på sociale medier, hvor benægterne rækker ud til unge blandt andet gennem humoristiske memes. Et meme er et visuelt fænomen, typisk et billede, som via en simpel tekst kommunikerer en ultraforenklet version af et eller flere budskaber. Memet er designet til let både at kunne deles og bygges videre på mellem brugere.

Hertil kommer, at benægter-bredden er større, end den var engang – nu rækker den fra yderligtgående venstreorienterede, der relativerer jødeudryddelsen, over islamistisk afvisning og statssponsoreret latterliggørelse til den brune benægtelse i højreradikale miljøer.

Ét formål med Holocaust UndervisningsCentret i Esbjerg er at være et virkeligt faktuelt bolværk mod den virtuelle verden, der nok kan være kilde til megen information, men som bestemt også kan være et dybt, kulsort kaninhul. Ikke blot for elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men også for voksne.

“Vi er blevet klogere end dengang”, erklærede en elev for nylig med henvisning til Holocaust. Det er vigtigt, at elever – og vi alle – bliver konfronteret med de samfundsmekanismer, der viser, at det desværre ikke er rigtigt. Antisemitisme og racisme er slet ikke fortid endnu. At få øje på mekanismerne er det første skridt, for som justitsminister Nick Hækkerup parafraserede den spanske filosof George Santayana er “de, der ikke husker fortiden, dømt til at gentage den”.

https://miff.dk/antisemitisme-i-danmark/2021/10/18hvornaar-kommer-danmarks-handleplan-mod-antisemitisme.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email


APOLOGETICS
JEWISH EVANGELISMMESSIANIC PERSPECTIVETOP ARTICLESVIDEOS & ARTICLES

WHY DON’T MANY JEWS BELIEVE IN JESUS?

ONE FOR ISRAEL

JUNE 2, 2016

It can be bewildering given that Yeshua was an Israeli-born Jew who grew up in a Jewish community, practiced Jewish laws and customs, worshiped God at the Jewish Temple, had Jewish disciples, and taught from the Jewish Scriptures, that so many Jewish people find him incompatible with Judaism… But actually the good news is that there have always been Jews who believe in Jesus. In fact, at first, it was only Jews who believed in him, and today there hundreds of thousands of Messianic Jews, even though they are still in minority compared to non-Jewish followers of Jesus. If you read Acts 15, for example, you will see that back then a different question was asked: “Is it possible for a Gentile to follow the Messiah of Israel?” So why do we often hear today that “Jews don’t believe in Jesus”?

First of all, most Jewish people today don’t really know what following Jesus is all about. Many believe that Jesus was the founder of a new religion called Christianity, a idolatrous religion for the Gentiles that worships three gods instead of one.

Unfortunately the only versions of Jesus many Jews know today are what look like idols – carved images portraying the baby Jesus of Christmas, or the one still hanging on a cross.

They often see him as a false prophet, the illegitimate son of a carpenter, who founded a new religion for the sake of which many Jews were persecuted and killed.

The name of Jesus is associated with the murderous Crusades and the brutal Catholic Inquisition.1 You may be surprised to know that even the Holocaust is perceived by many Jews as something that was done in the name of Christianity, as Hitler used quotes from the Bible and Martin Luther to justify his wicked plans.2  The sad fact is that many so-called Christians have indeed committed atrocities against Jews in the name of Jesus. So, is it such a surprise that many Jewish people do not want to have anything to do with Christianity the way they know it from history?

That said, the truth is that many Jews have a very distorted and warped picture of Christianity and Jesus because they have never seriously studied the issue and never read the New Testament. Indeed, it is considered forbidden and even dangerous to do so. In the Religious communities if anything is taught about Jesus, it is often very biased, negative and sometimes completely untrue.

One of the most serious theological objections to Jesus is the issue of the nature of God, the deity of Jesus, God having a son; the Trinity. For many Jewish people the New Testament sounds like a completely foreign religion that contradicts the main tenet of Judaism – God is one. In reality it is not a contradiction, and although the trinity is extremely hard to understand, it is also found in the Old Testament, where we can find the Father, Son and the Holy Spirit existing together. The problem is that the mainstream Judaism today is not so much Biblical Judaism but so-called Rabbinical Judaism where the Rabbis have made changes in Judaism to adjust to a new reality – no Temple, no sacrifices, living outside of Israel. They have chosen the Talmud and Rabbinical writings as the main guide for the Jewish faith and practice, and many Jewish people do not have a good understanding of what the Hebrew Scriptures actually teach about sin, faith, and the person of the Messiah.

Another big stumbling block is a common erroneous belief that if a Jewish person comes to faith in Jesus he is no longer Jewish, that is, a person is either Jewish or Christian, but not both. There is often great pressure in families and communities on those who accept Jesus as the Messiah. The cost of following Jesus often times involves separation from friends and families, intimidation, humiliation, loneliness, being called a traitor to your own people. In fact, there is evidence that religious Jews were taught to curse Jewish people who became followers of Jesus.3 In some circles this is still practiced today.

Over the centuries the church has often failed to present Christianity as what it truly is – a living relationship between God and His people (both Jews and Gentiles) through Yeshua the Messiah – and that in its roots it is thoroughly Jewish. Through physical birth a person is either Jewish or a Gentile, but through spiritual birth both a Jew and a Gentile become followers of Yeshua the Messiah. The Bible itself explains why it is hard for a Jewish person to accept Jesus:

Romans 11:25 says that, “Israel has experienced a hardening in part until the full number of Gentiles has come in.” The good news is that at the end the Jewish people will turn back to him as a nation and that, “all Israel will be saved” (11:26).

It is hard to imagine what that will look like, but it is written in the Word of God, and it can only be good!

Jesus is the Jewish Messiah. Believing in Him is the most Jewish thing a Jew can do. We need to explain to our Jewish friends that when a Jewish person accepts Jesus as the Messiah he becomes more Jewish than ever before and his Jewish identity will be deepened, and his love for the God of Abraham, Isaac and Jacob and a passion for the Jewish Scripture will be restored and renewed.

https://youtu.be/ynnjGKwVTjg

  1. Learn more about the Church Crusadesagainst Jewish people
    2. Martin Luther became strongly anti-Semetic later in life and wrote the book, “On The Jews and Their Lies”.
    3. Anthony J. Blasi, Paul André Turcotte, Jean Duhaime, Handbook of Early Christianity: Social Science Approaches(AltaMira Press, 2002) p.369

https://www.oneforisrael.org/bible-based-teaching-from-israel/why-dont-many-jewish-people-accept-jesus-as-messiah/

 

ONE FOR ISRAELhttp://www.oneforisrael.org

ONE FOR ISRAEL is an initiative of native-born Israelis on the forefront of high-tech media evangelism, proclaiming salvation to Israel, raising up spiritual leaders through ONE FOR ISRAEL’s Bible College and equipping them with the tools they need to transform our communities.

 

Print Friendly, PDF & Email

God’s Destiny for Arabs and Jews

By  Asher Intrater

Oct 3, 2021

Each time we meet with Arab Christian leaders, whether locally here in Israel, or in the context of Global Gathering, there are new levels of revelation about God’s destiny for Arabs and Jews. At one Gathering in Jerusalem, an Arab pastor pointed out that there were only 4 people in the Bible who were given names before their birth: Ishmael, Isaac, John the Baptist and Yeshua.

He saw a parallel between Isaac and Yeshua, and therefore a parallel between Ishmael and John the Baptist. In other words, the destiny of the Arab Christian community was to pave the way for end times revival, the Messianic remnant in Israel and the Second Coming, in a similar way to which John prepared the way for Yeshua’s first coming.

Focusing on the Positive

There were many sins and mistakes in the personal biographies of our forefathers, including Hagar and Ishmael, and Abraham and Sarah. Despite these sins and mistakes, God still has a destiny for the Jewish people and also for the Arabs. We have a great challenge to look past the negative histories of our peoples in order to find God’s positive destiny for each.

Even the thought that the Arab peoples have a positive destiny is scandalous to some of us as Jews; perhaps in a similar way that the destiny of the Jewish people is scandalous to some Christians and Arabs. The destiny of Ishmael and the Arab peoples is connected to the Jewish people because of the Messianic covenant that came through Isaac. Messianic Jews and Arab Christians need one another.

Pre-destined Plan

Ishmael was circumcised into the Abrahamic covenant before Isaac was even born. God promised to bless him; and named him before his birth because He had a pre-destined plan for him. One Egyptian pastor shared with me that Ishmael, and therefore the Arab peoples today, were destined to be Isaac’s protective “big brother.” Ishmael was strong, warrior-like and prosperous.

Today’s Arab Christian leaders are beginning to see a divine calling in partnership with the Messianic Jewish community in Israel, and to recognize God’s covenant purpose for the nation of Israel. Let us remember that in every nation, God’s destiny is not found in the “unbelieving majority” but in the “believing minority.” This is true for Europe, for Asia, for America, for Africa, for the Arabs and the Jews.

The Arab peoples have a positive destiny that was pre-destined by God. That destiny is not found in Islamic extremism or politics, but in the Christian Arab community; the born-again, Spirit-filled, Bible-believing remnant found in each nation. We are in covenant with them through our mutual faith in Yeshua, and we believe they will stand with us and our nation in the difficult times ahead.

This article originally appeared on Revive Israel, September 30, 2021, and reposted with permission.

https://news.kehila.org/gods-destiny-for-arabs-and-jews-2/

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

 Opildning mod indenrigspolitiske «fjender» på laveste niveau nogensinde

Naftali Bennett og Yair Lapids koalitionsregering har medvirket til kraftig nedgang i personmotiveret chikane i israelsk politik, påpeger David M. Weinberg.

Af  Conrad Myrland

oktober 6, 2021

Naftali Bennett (t.v.) og Yair Lapid deler premierministerperioden mellem sig. (Foto: Privat)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Naftali Bennett har rundet de første 100 dage på posten som Israels premierminister. I den forbindelse har David M. Weinberg, politisk kommentator i Israel Hayom og Jerusalem Post, fremhævet hvad han mener er seks positive sider ved den brede koalition i israelsk politik:

  1. Der er et liv efter Benjamin Netanyahu. Trods Netanyahu’s store succes med at styrke Israels strategiske bånd til Rusland, Kina, Indien, flere arabiske og afrikanske lande, har Bennett og udenrigsminister Yair Lapid formået at overtage Netanyahus store sko og videreført den positive udvikling. Samtidig har den nye regering forbedret forholdet til Jordan, Egypten og USA.
  2. Repræsenterer Israel godt internationalt. Premierminister Bennett gjorde det godt under sine besøg i Det hvide hus og FN’s generalforsamling, mener Weinberg. «Bennett har også sørget for en respektfuld og god tone i relationerne mellem Israel og diasporaen, uden at gå på kompromis med sine højreorienterede, religiøse principper.»
  3. Effektiv administration. Der var frygt for at den brede koalition ville handlingslamme regeringen, men det har vist sig at regeringen er godt på vej til at få vedtaget hvad Weinberg kalder for et fornuftigt budget. «Det er ikke for socialistisk, til trods for rollen som Arbejderpartiet og Meretz spiller i koalitionen, og der indføres ikke nye højere skatter som Netanyahu helt sikkert ville have gjort,» skriver Weinberg. Budgettet deregulerer flere dele af økonomien, samtidig som der investereres i sundhed, uddannelse og forsvar.

Likud kritiserer regeringen for at gøre sig afhængig at det islamistiske parti Ra’am, og hævder at Bennett ikke har ret til at være premierminister når hans parti bare har seks repræsentanter. Weinberg minder om at det var Netanyahu som først foreslog at hente Ra’am ind som koalitionspartner med Likud, og hvis Bennett formåede at blive premierminister med 6 repræsentanter, er han måske dygtigere til at begå sig i det politiske spil end Netanyahu, som ikke klarede det med 30 repræsentanter?

  1. Frygtløs rekonstruktion af religiøse ordninger.Ministeren for religiøse anliggender, Matan Kahana, har på en gang reformeret konverteringer konverteringer og kontrolordninger for (Kashrut/kosher regler) for jødiske spiseregler. Han vil også reducere de ultraortodokse bibelskolestuderendes (talmidei yshivot) fritagelse fra deres IDF militærtjeneste. Weinberg tvivler på at alle tiltag vil blive gennemført, men håber på at principperne som de bygger på (gennemsigtighed, konkurrence og moderation) på længere sigt vil vinde frem. Weinberg mener også at det er sundt for de ultraortodokse partier at være i opposition i en periode.
  2. Corona-lederskab.Bennett har ladet Israel gå foran som det første land i verden som tilbød sine borgere et 3 stik (booster-stikket) og har holdt både skoler og samfund mere eller mindre åbent under fjerde smittebølge. Weinberg mener at Netanyahu havde valgt at lukke samfundet ned under de jødiske helligdage (også kaldet for Tishreimåned helligdagene).
  3. Afbræk i kultlignende politikerdyrkelse og personchikane. Med Netanyahu-familien ude af premierministerboligen er det også slut med en premierminister-kone eller barn som går i ind i konflikt med politikere eller journalister, påpeger Weinberg. Der er også sket en kraftig nedgang i den giftige retorik i koalitionspartierne, til trods for at regeringen består af partier lige fra islamisterne i Ra’am til bosættelsestilhængerne i Yamina. «De seneste måneder har der næsten ikke været nogle som har kaldt bosætterne for ‘kriminelle’, de ultraortodokse for ‘parasitter’, israelske-arabere for ‘terrorister’, højreorienterede for ‘fascister’ eller venstreorienterede for ‘forrædere’», skriver Weinberg. Han mener at opildning mod indenrigspolitiske «fjender» er på sit laveste niveau nogensinde.

– At skabe relativ ro på indenrigsfronten er nok det vigtigste den nuværende israelske regering har opnået. (…) At Israels rasende politiske feber er faldet efter 32 måneders intens valgkamp er en god ting, skriver Weinberg.

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/politik/2021/10/06opildning-mod-indenrigspolitiske-fjender-paa-laveste-niveau-nogensinde.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Israels umulige valg: Leve med at Iran får atombombe – eller bombe dem

Israelske ledere vil i tiden fremover stå over for svære valg, skriver historikeren Benny Morris.

Af  Bjarte Bjellås

september 29, 2021

Raketter affyres i forbindelse med større iransk militærøvelse i januar 2021. Den store frygt i Israel er at Iran en dag kan placerer et atomsprænghoved på en af raketterne, vil det true hele Israels eksistens. (Foto: IRGC)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Israel vil snart stå overfor et valg: Enten kan de, efter bedste evne, bruge raketter og bomber til at ødelægge Irans atominstallationer, eller leve med at Iran i fremtiden vil have atomvåben, skriver den kendte historiker Benny Morris i en kommentar i den israelske avis Ha’aretz.

 

«Desværre er det de eneste to muligheder – der er ingen andre alternativer. USA, som har militære kapaciteter der er meget større end dem Israel har, vil ikke gøre arbejdet hverken for os, for sig selv eller resten af verden. De har ikke gjort det som var nødvendigt de seneste årtier, ikke under præsident Bill Clinton, George W. Bush eller Barack Obama», skriver den israelske historiker.

USA gjorde det heller ikke under Donald Trump og Morris mener under alle omstændigheder ikke at USA vil gøre det under nuværende præsident Biden. Ligesom sine forgængere besidder præsident Biden ikke det der kræves, skriver historikeren.

«Ifølge flere eksperter er Iran omkring en måned fra at have tilstrækkeligt beriget uran til at kunne producere atombombe – læs HER. Herefter vil Iran akkumulere mere og mere uran beriget med 60%, mens de fokuserer på at udvikle atomsprænghoveder til sine missiler. Når det er klaret vil Iran hurtigt kunne øge sit lager af uranium med 90% renhed, som der kræves for at kunne udvikle en atombombe».

Det er dog ikke USAs fejl, skriver historikeren, og fortsætter:

«Sandheden er at Israels ledere i løbet af de to seneste årtier ikke har handlet så meget anderledes. Trods ordbrugen (Iran skal aldrig have atomvåben – læs HER) under ledelse af Ehud Barak, Ehud Olmert, Ariel Sharon og Benjamin Netanyahu, var der ingen af dem som tog tyren ved hornene og handlede realistisk mod truslen fra det iranske atomprogram og bogstaveligt talt pulveriseriserede Irans atomanlæg», skriver Morris, som også tidligere har advaret mod at lade Iran få atomvåben – læs HER.

Tungtvandsreaktoren i Arak er et af Irans atomanlæg. (Illustrationsfoto: Wikimedia Commons)

Israel har flere gange formået at bremse Irans atomprogram, med sabotageaktioner og attentater. Israel formåede også at overbevise Obama-administrationen om at indføre strenge sanktioner mod det iranske regime, under truslen om at et israelsk angreb mod Iran var nært forestående.

«Men inderst inde vidste alle israelske ledere, inklusiv Sharon og Netanyahu, at attentater, små eksplosioner og økonomiske sanktioner ikke ville stoppe Irans atomprogram. Alle afstod fra at sætte luftforsvaret ind og angribe Irans atominstallationer. Måske var de usikre på luftforsvarets evner, måske var de bange for hvad der ville ske – også hvis angrebet ville lykkes. Det spiller egentlig ikke en rolle. Faktum er at i dag er Iran tættere på atomvåben end de nogensinde har været», skriver Morris.

Morris mener at situationen minder om 1930’erne, da vesten valgte ikke at gennemføre et forebyggende angreb mod et ekspansionistisk Japan eller Tyskland.

«Den bitre sandhed er at Israel kun har to frygtelig valgmuligheder: Enten bombe eller tie stille og leve med at Iran har kernefysisk våben».

Klik her for at blive medlem af MIFF nu.

Israel har de seneste år brugt milliarder af kroner på de mest moderne jagerfly som F-35, på højteknologiske bomber og tankfly som muliggør luftangreb mod Iran. Men hvad er konsekvensen? Israel bombede en syrisk atomreaktor i Deir el-Zour i 2009 uden at syrerne angreb Israel, men det er urealistisk at Iran ikke vil reagere på israelsk angreb mod deres atomprogram.

«Iran vil sandsynligvis angribe Israel med ballistiske missiler og droner. De vil også begå terror mod israelske og jødiske mål i verden og de ville slippe terrororganisationen Hizbollah løs med deres 150.000 raketter i Syd-Libanon. Iran vil sikkert også kunne terrorgrupperne Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad i Gaza til at angribe Israel. Det vil fører til regulær krig i Mellemøsten som vil betyder at Israel vil være tvunget til at gå ind dybt ind i Libanon og måske også Gaza», skriver Morris.

Professor og historiker Benny Morris under foredrag ved MIFFs årsmøde, 2007. (Foto: Conrad Myrland)

Det andet alternativ er lige så skræmmende som det første; Israel accepterer og “lever” med at Iran får atomvåben.

«Et Iran med atomvåben, ledet af barbariske religiøse fanatikere i fremtiden vil kunne gamble med atomangreb mod Israel – og stole på at Allah beskytter dem fra et israelsk atomsvar. Irans «moderate» præsident, 1989-1997, Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, definerede en gang Israel som en «én-bombe-stat». Med andre ord mente han at én atombombe, mod Tel Aviv, ville være nok til at fjerne Det tredje tempel fra jordens overflade», skriver historikeren.

Men selv hvis Iran ikke angriber Israel med atombombe, vil Israel skulle leve under en konstant trussel om at blive angrebet af atombombe. Det vil både være psykologisk terror mod indbyggerne i Israel og svække Israels position i regionen. Iranske atomvåben vil desuden opmuntrer Irans allierede og støttespillere til at angribe Israel og andre af Irans fjender – eksempelvis Saudi-Arabien, fordi Israel vil være forhindret i at slå hårdt tilbage.

Derudover vil et Iran med atomvåben kraftigt svække Israels økonomi. Udgifterne til det israelske forsvar vil være enorme, det samme vil udgifterne til eksempelvis beskyttelsesrum som kan modstå strålingen fra atombomber, hvilket vil føre til at udenlandske investorer ikke vil investerer i Israel. Det vil også betyde at mange ikke vil flytte til Israel af frygt for atomangreb. Derudover vil de iranske atomvåben fører til atomvåbenkapløb iranske i regionen, hvor Saudi-Arabien, Tyrkiet, Egypten og andre også vil have atomvåben.

«Tiden er ved at rende ud – Israels deadline for at vælge mellem pest eller kolera (forebyggende angreb eller at leve i skyggen af Iran med atomvåben nærmer sig)», afslutter Morris.

Hvad ville der ske hvis Israel blev angrebet af atombombe? Læs et muligt scenarie nedenfor:

DAGEN EFTER IRAN ANGRIBER ISRAEL MED ATOMVÅBEN

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/iran2/2021/09/29israels-umulige-valg-leve-med-at-iran-faar-atombombe-eller-bombe-dem.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

ISRAELS NYESTE FIENDE I USA: «SKVADRONEN»

  1. SEPTEMBER 2021

Prøvde å stoppemillion-bevilgningen til det israelske rakettskjoldet. Av Odd Sverre Hove 26.9.21

Israels nyeste fiende i USA: «Skvadronen»Mens Israel feiret Løvhyttefest og Israel-vennene i USA sov – greide seks folkevalgte i Kongressen å nappe million-bevilgningen til det israelske rakettskjoldet ut av det amerikanske statsbudsjettet.
 


Det gikk heldigvis bra. Flertallslederen i Representanthuset, Steny Hoyer (demokratene), grep inn og fremmet på vegne av begge de politiske partiene en egen bevilgnings lov som uansett gir Israel én milliard dollar til å produsere ny ammunisjon til det israelske rakettskjoldet Jernkuppelen. Bevilgningen ble klubbet med 420 mot 11 stemmer i Representantenes hus, og er deretter blitt oversendt Senatet til godkjenning.
Antirakett-rakettene i rakettskjoldet Jernkuppelen er dyre å produsere. Hver av dem koster over 50.000 dollar. I Gasa-krigen mot Hamas i mai i år fyrte terroristene av 4.500 angrepsraketter mot Israel. Alle som hadde kurs mot bebodde områder, måtte Israel skyte ned i luften ved hjelp av Jernkuppelens antirakett-våpen. Våpenet har heldigvis en treffsikkerhet på over 95 prosent.
 
Dette er «Skvadronen», «The Squad»:
Det er den siste tiden blitt vanlig at pressen i USA omtaler de seks folkevalgte på ytre venstre fløy i Kongressen med deres egen selvbetegnelse: «Skvadronen». Lederen deres er kongressrepresentant Alexandria Ocasio-Cortez. Hun er folkevalgt for Det demokratiske partiet og representerer New York. De andre medlemmene av Skvadronen er Ilhan Omar fra Minnesota, Rashida Tlaib fra Michigan, Ayanna Pressley fra Massachusetts, Jamal Brown fra New York og Cori Bush fra Missouri. Fire av dem ble valgt inn i 2018, og de to siste i 2020.
Ved flere tidligere anledninger har disse seks levert drabelige angrepet på Israel i amerikansk offentlighet. Og nå i september har de altså greid å manøvrere slik i kongressens budsjettbehandling at USAs lovende millionsum til finansiering av det israelske rakettskjoldet – falt helt ut av statsbudsjettet.
 
Mens Israel-vennene sov
Israels største avis, Jisrael HaJom, har (som seg hør og bør) en egen karikatur-tegner. Han heter Sj’lomo Cohen. Torsdag 23 september hadde han på trykk en karikaturtegning som i høy grad speiler relasjonen mellom USA og Israel akkurat nå.
På tegningen ser man den nåværende israelske statsministeren, Naftali Bennet, i én lenestol og den amerikanske presidenten, Joe Biden, i en annen. Mellom dem kan man se den klassiske peisen i Det Hvite Hus som alltid er med på bilder fra statsbesøk.
I lenestolen til venstre ser man den israelske statsministeren med det karakteristiske lure smilet. Han har fingrene løftet mens han snakker overtalende til USAs president. I lenestolen til høyre ser man president Joe Biden med hendene pent foldet foran et stripete slips og med et vennlig smil. Men presidenten har lagt hodet på skakke og lukket øynene. For presidenten skal angivelig ha sovnet under talen til den israelske statsministeren. (Ryggdekningen for dette punktet i karikaturtegningen skal være et video-opptak fra denne lenestol-seansen.)
Tegner Sj’lomo Cohen kalte tegningen sin «Sleepy Joe», «Søvnige Joe», som opprinnelig var Donald Trumps oppnavn på valgkamp-rivalen sin.
 
Napper bort finansieringsplanen
Men der er en annen detalj på tegningen som især avspeiler «Skvadronens» rolle i det store bildet: Inn fra høyre kant i tegningen ser man en hånd som forsiktig napper en konvolutt ut av den sovende presidentens bukselomme. Konvolutten har en påskrift: «Finansieringsplan for Jernkuppelen». Mens den søvnige presidenten sover og den israelske statsministeren snakker, blir hele den amerikanske finansieringsplanen for det israelske forsvarsvåpenet Jernkuppelen, stjålet.
For den israelske venstresiden kom Skvadronens kupp som et sjokk. De hadde nok ventet at USAs demokrater ville ha vist større kjærlighet til Israel etter at venstresiden på bestilling fra USAs demokrater felte Bibi Netanyahu som Israels statsminister.
På den andre siden er det tydelig, ut fra blant annet karikaturtegningen i Israels største avis, at den israelske høyresiden ikke er like overrasket. Sett fra høyresidens synsvinkel bekrefter denne budsjett-hendelsen det som høyresiden gang på gang har sagt: At Israel ikke lenger kan stole på demokratiske folkevalgte i USA som med ord kaller seg venner av Israel, men i handling gang på gang svikter.
 
Et rent selvforsvarsvåpen
Det israelske rakettskjoldet Jernkuppelen er ellers et rent selvforsvars-våpen. Jernkuppelen, The Iron Dome, har de siste ti årene reddet tusenvis av sivile liv i Israel fra palestinaarabiske rakettangrep. For rakettskjoldet skyter angrepsrakettene ned i luften før de når frem til de israelske bolig-områdene, hvor de ellers ville ha lagt bydel etter bydel i ruiner.
Det er dette selvforsvars-våpenet ytre venstre i USA – under ledelse av Skvadronen – nå vil nekte å finansiere. Men det betyr jo da i rent logisk konsekvens – at Israels nye fiender i USA mener mange flere sivile israelere burde dø hver gang de palestina-arabiske terroristene skyter angrepsraketter mot Israel.

https://www.ordetogisrael.no/aktuelt-2-2-2/israels-nyeste-fiende-i-usa-skvadronen

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Ukraine vedtager lov mod antisemitisme

I dag er under 1% af Ukraines 40 millioner indbyggere jøder. For 80 år siden blev over 30.000 jøder myrdet i Babi Yar-massakren.

Af  Rika Sissi Greenberg

september 23, 2021

Her ses Ukraines præsident Volodymyr Zelensky da han ankom på officielt besøg i Israel tidligere på året.(Foto: https://www.flickr.com/photos/israel-mfa/)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Ukraines parlament vedtog i går en lov som definerer hvad antisemitisme er og har forbudt antisemitisme i landet. Lovforslaget blev godkendt med 283 stemmer og afventer nu godkendelse af Ukraines præsident Volodymyr Zelensky hvorefter loven vil træde i kraft.

“Den manglende definition af hvad antisemitisme er i ukrainsk lovgivning betyder at myndighederne ikke har de rette værktøjer til klassificering af antisemitiske angreb,” udtaler politikerne som står bag lovforslaget.

Loven definerer antisemitisme som had til jøder, inkl. antisemitiske angreb, hadefulde/falske udtalelser om jøder, benægtelse af massudryddelserne af ukrainske jøder under Holocaust og angreb mod jødiske- religiøse institutioner.

Vedtages den nye lov vil ofre for antisemitisme kunne kræve erstatning for moralsk og materiel skade.

Chef for Verdens Zionistorganisation, Yaakov Hagoel roser Ukraine for lovforslaget:

“Jeg roser det ukrainske parlament for deres præcedensskabende tiltag. Det er en vigtig milepæl i den lange internationale kamp mod antisemitisme, udtalte han og udtrykte håb om at præsident Zelenskij som selv er jøde, vil underskrive loven og gøre den til “en model for parlamenter rundt om i verden.”

I dag er under 1% af Ukraines 40 millioner indbyggere jøder. I år er det 80 år siden Babi Yar-massakren i Ukraine, hvor over 30.000 jøder blev myrdet i løbet af kun to dage i en kløft uden for hovedstaden Kiev.

Til sammenligning har Danmark INGEN handleplan eller noget andet værn mod antisemitisme.
Læs: – Akut behov for dansk forskningscenter i antisemitisme. – I Danmark har vi hverken en handleplan mod antisemitisme, en definition af hvad antisemitisme er eller et forskningscenter i antisemitisme, der er akut behov for at tage fat om roden på antisemitisme i Danmark, påpeger Maja Gildin Zuckerman, Ph.d., Antropolog og historiker, Postdoc, Copenhagen Business School.

Læs mere om antisemitisme i Danmark HER.

Vi venter fortsat på handleplan mod antisemitisme i Danmark
Efter terrorangrebet mod synagogen 14. februar 2015, lovede den danske regering at der ville komme en handleplan mod antisemitisme, men 6 år senere er den ikke kommet endnu. Det er en skandale at der ikke er politisk vilje til at tage fat om roden på problemet. De danske jøder er ikke tjent med at skulle vente i årevis på at blive hørt og taget alvorligt. I december 2018 offentliggjorde EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) en undersøgelse af europæiske jøders erfaringer med antisemitisme. 41% af de adspurgte danske jøder svarede at de skjuler jødiske symboler, 25% svarede at de kender til folk som har været udsat antisemitisk chikane eller overfald i Danmark. 85% af de europæiske jøder mener antisemitisme er det største samfundsproblem vi har og 89% mener problemet er vokset over de seneste fem år. Læs undersøgelsen her. Det er en falliterklæring for danske jøders ret til at leve et jødisk liv uden frygt i Danmark. Danske jøder tvinges til at dyrke deres religion bag pigtråd og bevæbnet politi- og militær. Det kan vi ikke være bekendt over for vores jødiske medborgere. Det er uacceptabelt at danske jøder skal frygte at vise deres jødiske identitet i det offentlige rum. Der skal politisk handling til for at komme antisemitismen til livs. Danmark kunne starte med at tilslutte sig IHRAs arbejdsdefinition af hvad antisemitisme er:

”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder som kan udtrykkes som had overfor jøder. Verbale og fysiske manifestationer af antisemitisme rettet mod jøder eller ikke-jøder og / eller deres ejendom og mod jødiske kulturelle og religiøse institutioner.” [Vedtaget af IHRA i Bukarest den 26. maj 2016. Læs MIFFs uofficielle oversættelse HER.]

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/ukraine/2021/09/23ukraine-vedtager-lov-mod-antisemitisme.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

 

Abrahamaftalerne er katalysator for større forandringer i Mellemøsten

Udenrigsminister Abdullah bin Zayed Al Nahyan & udenrigsminister Yair Lapid: – Israel og Emiraterne har vist at gennembrud er mulige – men der er lang vej endnu.

Af  Rika Sissi Greenberg

september 16, 2021

  1. september 2020 underskrev Israels premierminister Benjamin Netanyahu normaliseringsaftaler (Abrahamaftalerne) med Emiraternes udenrigsminister Abdullah bin Zayed Al Nahyan, og Bahrains udenrigsminister Khalid bin Ahmed Al Khalifa. Donald Trump underskrev på vegne af USA som støttespiller af aftalerne. (Foto: Twitter)

Emiraternes & Israels udenrigsministre har skrevet et indlæg i Financial Times i forbindelse med 1. års dagen for Abrahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne & Bahrain 15. september 2020. Læs om Abrahamaftalerne HER.

MIFF bringer her udenrigsminister Abdullah bin Zayed Al Nahyan & udenrigsminister Yair Lapids indlæg i sin fulde længde:

I løbet af det seneste år blev en nyretransplantation mulig takket være et fælles donorprogram mellem Emiraterne og Israel. Den emiratiske kunstner Tareq Al Menhai gennemførte en virtuel koncert sammen med Jerusalem Symphony Orchestra og den israelske gruppe Shalva som består af musikere og sangere med handicap. Amerikanske og israelske iværksættere har udvidet deres sundhedsfødevarevirksomhed ved at samarbejde med emiratiske Al Barakah Dates Factory, og Abu Dhabis Mubadala har netop fået en aftale på plads med en investering på mere end 6,6 milliarder kroner i Israels Tamar-gasfelt.

Abrahamaftalerne underskrevet mellem Emiraterne og Israel i september 2020, har vist sig at være yderst stabile – også trods Corona-krisen, som tvang mange lande til at se indad. Rejser og personlig kontakt blev kraftigt begrænset. Nye regeringer i USA og Israel stod over for opfordringer som betød at Abrahamaftalerne måtte nedprioriteres. I maj var der desuden den 11 dage lange Gaza-krig hvor den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har haft kontrollen over Gaza siden 2007, angreb Israels civilbefolkning med over 4.300 raketter – læs om krigen HER.

Trods ovennævnte udfordringer er de officielle bånd mellem de to lande både vokset og blevet tættere. Ambassader blev etableret i Abu Dhabi og Tel Aviv. Højtstående embedsmænd brugte åbne kanaler til direkte kommunikation. Kabinetsministre besøgte hinanden personligt. Sundhedsministerierne begyndte et intensivt samarbejde om Corona-initiativer. Aftaler om eksempelvis handel er også blevet indgået.

Efter et år med åbne bånd og fred mellem Emiraterne og Israel sker der virkelig ændringer. Nu er det vores mål at gøre endnu mere – at uddybe freden og udbrede den til hele regionen.

Regeringer kan indgå aftaler, men emiraterne og israelerne viser os alle hvordan mennesker slutter fred mellem sig. De nedbryder hurtigt barrierer motiveret af fælles interesser og fælles værdier.

Et generationsskifte i tankegang understøtter også Abrahamaftalerne. Unge iværksættere, forskere og kulturelle trendsættere taler et nyt fredssprog. De omfavner innovation, implementerer teknologi, udnytter risikovillig kapital, planlægger opstart og udvekslinger ideer inden for kunstig intelligens, grøn økonomi, rumforskning, indholdsudvikling og vandsikkerhed.

Mens vi fejrer de mange præstationer, skal israelerne og emiraterne bevarer fokus på noget større. Abrahamaftalerne var altid tænkt som en katalysator som skulle fremme større forandringer. Hvordan kan vi nu arbejde sammen om at opnå en fred baseret på innovation, der favner hele regionen?

For det første skal fordelene ved normalisering af alle underskriverne af aftalerne inkl. Egypten og Jordan realiseres/accepteres. En Rand Corporation-undersøgelse satte det regionale potentiale på $ 1tn i ny økonomisk aktivitet.

Som to af verdens mest dynamiske og avancerede lande kan Emiraterne og Israel sammen hjælpe med at skabe en turboladning af økonomiske muligheder ved at presse på for en dybere regional integration. Et element bør være nye institutioner og samarbejde for at lette handel og samarbejde om folkesundhed og udvikling.

For det andet er fortsat amerikansk og europæisk involvering kritisk. Republikanerne og demokraterne er ikke enige om meget, men normaliseringen er blevet modtaget med entusiastisk opbakning af både Trump og Biden-administrationerne og på tværs af politiske uenigheder i USA’s kongres. Abrahamaftalerne har også fået en varm modtagelse i Europa.

Aktiv amerikansk og europæisk politisk, finansiel og teknisk støtte vil hjælpe med at realisere Abrahamaftalernes fulde potentiale, ligesom udnævnelsen af ​​særlige udsendinge til at koordinere bestræbelserne. De tiltag vil blive budt velkommen som et klart signal om vores venners vedvarende engagement i stabiliteten og sikkerheden i regionen.

For det tredje understregede Abrahamaftalerne at selvom der fortsat ikke er udsigt til en omfattende fredsaftale, er bedre vilkår for palæstinenserne en fælles interesse som vi alle deler. Normalisering skal bidrage til at lette øgede investeringer, handel og udvekslinger mellem palæstinenserne og den arabiske verden.

Skeptikerne vil forblive skeptiske, men de bør se på hvad der er sket i det forløbne år mod alle odds. Nye tankegange og fælles interesser giver mulighed for gennembrud og opbygning af relationer. De tilskynder andre i regionen til at indlede nye kanaler for diplomatisk dialog.

Rigtige gennembrud er hårde, men emiraterne og israelerne har vist, at det er muligt. Det er kun begyndelsen – det næste trin er at udvide mulighederne og forbinde mennesker på tværs af regionen. Det er den bedste modgift mod pessimisme og en destruktiv ekstremistisk ideologi som alt for længe har holdt Mellemøsten tilbage.

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/israel-og-dets-naboer/2021/09/16abrahamaftalerne-er-katalysator-for-stoerre-forandringer-i-mellemoesten.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

 

Beder FN-systemet stoppe diskriminering af ​​Israel

Danmark, Sverige og Norge har sammen med politikere fra hele verden underskrevet protest mod FN’s absurde forskelsbehandling af Israel.

Af  Rika Sissi Greenberg

september 16, 2021

Danmarks tidligere forsvarsminister og nuværende EU-parlamentariker Søren Gade har underskrevet protest mod flere års diskriminering af Israel i FN-systemet sammen med 311 andre politikere fra hele verden – se listen. (Foto: Magnus Fröderberg, Wikimedia Commons)

312 politikere fra hele verden har underskrevet opfordring til EU’s medlemslande og andre demokratier om at stoppe den systematiske diskrimination af Israel i FN, skriver AJC & Transatlantic Institute.

Her er nogle eksempler på hvordan Israel udsættes for systematisk diskriminering af FN:

I 2020 vedtog FNs generalforsamling 17 resolutioner rettet mod Israel, mens de øvrige 192 medlemslande kun fik 6 resolutioner til sammen for krænkelser af menneskerettigheder. Israel er det eneste land som FN’s menneskerettighedsråd har et særskilt punkt på dagsorden om (punkt 7). Derimod har FN èt dagsordenspunkt (nr. 4) for menneskerettighedskrænkelser i alle andre lande.

På nuværende tidspunkt er 21% af FN’s Menneskerettighedsråd vedtaget resolutioner mod Israel. I september 2020 fordømte FN’s økonomiske og sociale råd alene Israel blandt nationerne for angiveligt at have krænket kvinders rettigheder.

I 2019 stemte Danmark sammen med lande som Iran og Saudi Arabien JA til at fordømme Israel for krænkelse af kvinders rettigheder – læs HER.

FN’s absurde fordømmelse af verdens eneste jødiske stat sker i en tid med stigende global antisemitisme. Derfor er FN’s urimelige behandling af Israel særlig farlig og må stoppe. Israel skal ligestilles og kritiseres på lige fod med ethvert andet land. Det er på tide at FN’s forhold til Israel normaliseres.

Som stærke tilhængere af en regelbaseret international orden frygter vi at FN’s dobbeltmoral mod Israel også vil skade FN selv. Ved at krænke FN’s egne formål og principper som forpligter FN til at “udvikle venlige forbindelser mellem nationer” og “princippet om suveræn ligestilling mellem alle sine medlemmer”, undergraver FN sin troværdighed og mister offentlig støtte. Derudover bruger FN unormalt meget tid på Israel og leder dermed både knappe ressourcer og opmærksomhed fra presserende internationale kriser. Som den tyske udenrigsminister Heiko Maas udtrykte det i 2019:

– Israel bliver fortsat fordømt, behandlet fordomsfuldt og marginaliseret af FN’s organer. Den er en smertefuld og utilfredsstillende situation – i særdeleshed fordi FN er kernen i den multilaterale og regelbaseret orden som er afgørende for international sikkerhed og fred, udtalte Tysklands udenrigsminister Heiko Maas.

Vi opfordrer derfor EU-medlemslande og alle andre demokratier til at:

  • Stemme imod det store antal anti-israelske resolutioner i FN’s generalforsamling og andre FN-organer. Når alle demokratiske medlemslande står sammen vil FN’s diskriminerende resolutioner beslutninger miste deres legitimitet.
  • Arbejde for at reformere FN’s Menneskerettighedsråd og afskaffe deres diskriminerende dagsordenspunkt 7 som udelukkende har til formål at censurere og stigmatisere Israel.
  • Arbejde på at stoppe diskriminerende FN-udvalg og programmer inden for FN-systemet med et specifikt mandat til at fremme en anti-israelsk dagsorden, som kun tjener til at underminere udsigterne for fred inden for rammerne af en forhandlet to-statsløsning.

    Som afdøde FN’s generalsekretær Kofi Annan sagde, både Israel og FN rejste “sig fra asken af ​​Holocaust.” Det transatlantiske fællesskab af demokratier har således en hellig pligt til at sikre, at FN-systemet ikke længere misbruges til systematisk ødelæggelse af den jødiske stat og dermed også skade FN selv og FN’s universelle værdier.

Her er de 312 underskrivere, inkl. Søren Gade, Vice Chair, European Parliament’s Fisheries Committee, Renew Europe, Denmark (nr. 99). Se også norsk og svensk protest mod FN’s behandling af Israel:

  1. Lukas Mandl, Vice Chair, European Parliament’s Security and Defence Subcommittee, EPP, Austria (Co-Initiator)
  2. Anna-Michelle Asimakopoulou, Vice Chair, European Parliament’s International Trade Committee, EPP, Greece (Co-Initiator)
  3. Petras Auštrevičius, Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Afghanistan, Renew Europe, Lithuania (Co-Initiator)
  4. Carmen Avram, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, S&D, Romania (Co-Initiator)
  5. Dietmar Köster, Member, Foreign Affairs of the European Parliament, S&D, Germany (Co-Initiator)
  6. Alexandr Vondra, Member, Security and Defence Subcommittee of the European Parliament, ECR, Czech Republic (Co-Initiator)
  7. Ondrej Benesik, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s European Affairs Committee, Deputy Chair, Christian and Democratic Union – Czechoslovak People’s Party, Czech Republic (Co-Initiator)
  8. Martin Engelberg, Vice Chair, National Council’s European Union Affairs Standing Subcommittee, ÖVP, Austria (Co-Initiator)
  9. Michał Kamiński, Deputy Speaker, Senate of Poland, Member of the Foreign Affairs and EU Committee, Union of European Democrats, Poland (Co-Initiator)
  10. Paweł Zalewski, Deputy Chair, Sejm’s Foreign Affairs Committee, Civic Platform, Poland (Co-Initiator)
  11. Emanuelis Zingeris, Chair, Transatlantic Relations and Democratic Development Subcommittee of the Parliament of Lithuania, Homeland Union – Lithuanian Christian Democrats, Lithuania (Co-Initiator)
  12. Dr. Michael von Abercron, Member, Food and Agriculture Committee of the German Bundestag, CDU/CSU, Germany
  13. Patriciu-Andrei Achimaș-Cadariu, Secretary, Health and Family Committee of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  14. Lars AdaktussonMember, Foreign Affairs Committee of the Swedish Parliament, KD, Sweden
  15. Ivan Adamec, Vice Chair, Economic Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  16. Florin-Alexandru Alexe, Vice Chair, PNL Parliamentary Group, Secretary, Romanian Communities Abroad Committee of the Chamber of Deputies, National Liberal Party, Romania
  17. Georgios Amyras, Deputy Minister of Environment and Energy, New Democracy, Greece
  18. Ben-Oni Ardelean, Vice Chair, Foreign Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, PNL Party, Romania
  19. Baroness Rosalind Miriam Altmann CBE, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  20. Lord Ian Austin of Dudley, Member, House of Lords, Non-affiliated, United Kingdom
  21. Xenofon Baraliakos, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  22. Antonio Barboni, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  23. Matthias Bartke, Chair, Labour and Social Affairs Committee of the Bundestag, SPD, Germany
  24. Jan Bartošek, Chair, KDU-ČSL Party Parliamentary Group, Czech Republic
  25. Giuseppe Basini, Member, Chamber of Deputies, Lega Norde, Italy
  26. Jan Bauer, Vice Chair, Social Policy Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  27. José Ramón Bauzà Díaz, Member of the European Parliament, Renew Europe, Spain
  28. Martin Baxa, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Culture Subcommittee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  29. Petra Bayr, Secretary, National Council’s Foreign Policy Committee, SPÖ, Austria
  30. Lord Jeremy Beecham, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  31. Nicola Beer, Vice President, European Parliament, Renew Europe, Germany
  32. Maik Beermann, CDU/CSU Spokesperson, Digital Agenda Committee of the Bundestag, CDU, Germany
  33. Petr Beitl, Vice Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Foreign Affairs Committee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  34. Judith Bellaïche, Co-President, Startups and Entrepreneurship Parliamentary Group, National Council, Green Liberal Party, Switzerland
  35. Veronika Bellmann, Member of the Bundestag, CDU, Germany
  36. Pavel Bělobrádek, Chair, Parliament of the Czech Republic’s Standing Commission for Control of the Activities of the Security Information Service, Christian and Democratic Union – Czechoslovak People’s Party, Czech Republic
  37. Marek Benda, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Constitutional and Legal Committee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  38. Stefan-Heinrich Berger, Member of the European Parliament, EPP, Germany
  39. Alexander Bernhuber, Member, European Parliament, EPP, Austria
  40. Massimo Berutti, Member, Senate of the Republic, Identity and Action, Italy
  41. James Bezan, Vice Chair, House of Commons’ National Defence Standing Committee, Conservative Party, Canada
  42. Inbar Bezek, Chair, Knesset’s Caucus for the Development of the Galilee, Yesh Atid, Israel
  43. Gus Bilirakis, Ranking Member, U.S. House of Representatives’ Consumer Protection and Commerce Subcommittee, Republican Party, U.S.
  44. Paola Binetti, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  45. Bob Blackman, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  46. Steven Blaney, Vice Chair, Official Languages Standing Committee of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  47. Pavel Blazek, Chair, Justice System and Court Administration Subcommittee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  48. Lord Blencathra, Chair, Delegated Powers and Regulatory Reform Committee of the House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  49. Andrea Bocskor, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  50. Sandra Boëlle, Member, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, Les Républicains, France
  51. Konstantinos Bogdanos, Member, Greek-Israeli Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  52. Franc Bogovič, Vice Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Serbia Stabilisation and Association Parliamentary Committee, EPP, Slovenia
  53. Rossana Boldi, Vice Chair, Social Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Lega, Italy
  54. Christos Boukoros, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  55. Jens Brandenburg, FDP Spokesperson, Education, Research and Technological Impact Assessment Committee of the Bundestag, Germany
  56. Gudrun BrunegårdMember, Swedish Parliament, Christian Democratic Party, Spokesperson on International Aid and Relief issues, The Committee on Foreign Affairs, Sweden
  57. Sandra Bubendorfer-Licht, Member, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  58. Pierre Cabaré, Member, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, La République En Marche, France
  59. Andrea Cangini, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  60. Eduardo Carazo, Member, Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  61. Emilio Carelli, Member, Chamber of Deputies, Mixed Group, Italy
  62. Alberto Casero, Member, Foreign Affairs Committee of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  63. Miriam Cates, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  64. Jana Černochová, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Defence Committee, Civic Democratic Party, Czech Republic
  65. Steve Chabot, Ranking Member, U.S. House of Representatives’ Asia, the Pacific, Central Asia and Nonproliferation Foreign Affairs Subcommittee, Republican Party, U.S.
  66. Miltiadis Chrysomallis, Secretary, Iran Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  67. Ilana Cicurel, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, Renew Europe, France
  68. Lord Tony Clarke of Hampstead, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  69. Gitta Connemann, Vice Chair, Bundestag’s German-Israeli Inter-Parliamentary Group, CDU, Germany
  70. Rosie Cooper, Member, House of Commons, Labour Party, United Kingdom
  71. The Rt Hon Stephen Crabb, Chair, House of Commons’ Conservative Friends of Israel, Conservative Party, United Kingdom
  72. Den Crenshaw, Member, U.S. House of Representatives’ Energy and Commerce Committee, Republican Party, U.S.
  73. Peter van Dalen, Vice Chair, Fisheries Committee of the European Parliament, EPP, Netherlands
  74. Athanasios Davakis, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  75. Lord John Quentin Davies of Stamford, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  76. Romana Deckenbacher, Member, National Defence Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  77. Baroness Ruth Deech, Member, House of Lords, Crossbench, United Kingdom
  78. Andor Deli, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  79. Salvatore De Meo, Member of the European Parliament, EPP, Italy 
  80. Felice Maurizio D’Ettore, Vice Chair, Investigation on the Banking and Financial System Committee of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  81. Ted Deutch, Chairman for the Subcommittee on the Middle East, North Africa, and Global Counterterrorism on the Foreign Affairs Committee, U.S. House of Representatives, Democrat, FL, United States
  82. Tamás Deutsch, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  83. Christoph de Vries, Member, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, CDU, Germany
  84. Marco Di Maio, Member, Chamber of Deputies, Partito Democratico, Italy
  85. Jonathan Djanogly, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  86. Lord Bernard Donoughue, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  87. Mónika Dunai, Member, Hungarian-Israeli Friendship Group of the National Assembly, Fidesz, Hungary
  88. Gatis Eglītis, Deputy Chair, Parliament of the Republic of Latvia’s European Affairs Committee, New Conservative Party, Latvia
  89. Marcus Faber, Member, Defence Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  90. Ted Falk, Member, Canada-Israel Interparliamentary Group of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  91. Dominik Feri, Vice Chair, TOP 09 Parliamentary Group, Czech Republic
  92. Doris Fiala, Member, Security Policy Committee of the National Council, FDP, Switzerland
  93. Petr Fiala, Chair, Civic Democratic Party in the Chamber of Deputies of the Czech Republic, Civic Democratic Party, Czech Republic
  94. Emanuele Fiano, Member, Chamber of Deputies, Partito Democratico, Italy
  95. Daniel Florea, Member of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  96. János Fónagy, Chair, Hungarian-Israeli Friendship Group of the National Assembly, Fidesz, Hungary
  97. Michael Freilich, Member, National Defence Committee of the Chamber of Representatives, New Flemish Alliance, Belgium
  98. Linda Frum, Member, Senate of Canada, Conservative Party, Canada
  99. Søren GadeVice Chair, European Parliament’s Fisheries Committee, Renew Europe, Denmark
  100. Kinga Gál, Member of the European Parliament, EPP, Hungary
  101. Spyridon-Adonis Georgiadis, Minister for Development and Investment, New Democracy, Greece
  102. Carlo Giacometto, Member of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  103. Stergios Giannakis, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  104. Joël Godin, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  105. Lord David Laurence Gold, Member, House of Lords, Conservative, United Kingdom
  106. Fabien Gouttefarde, Government Whip, National Assembly’s National Defence and Armed Forces Committee
  107. Jonathan Gullis, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  108. Andrew Gwynne, Member, House of Commons, Labour, United Kingdom
  109. Enikő Győri, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  110. András Gyürk, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  111. Martin Haab, Member, National Council, SVP, Switzerland
  112. Meyer Habib, Secretary, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, Union of Democrats and Independents, France
  113. Robert Halfon, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  114. Svenja Hahn, Member of the European Parliament, Renew Europe, Germany
  115. Jerzy Hardie-Douglas, Member, Polish-Israeli Friendship Group of the Sejm, Civic Platform, Poland
  116. Sharren Haskel, Member, Foreign Affairs and Defence Committee of the Knesset, New Hope, Israel
  117. Niclas Herbst, Vice Chair, Committee on Budgets of the European Parliament, EPP, Germany
  118. Balázs Hidvéghi, Member, Civil Liberties, Justice and Home Affairs Committee of the European Parliament, Fidesz, Hungary
  119. Gero Clemens Hocker, Member of the Bundestag, FDP, Germany
  120. Monika Hohlmeier, Chair, European Parliament’s Budgetary Control Committee, EPP, Germany
  121. Libor Hoppe, Member, Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  122. Franz Hörl, Secretary, Environment Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  123. Anthony Housefather, Chair, Canada-Israel Interparliamentary Group of the House of Commons, Liberal Party, Canada
  124. The Rt Hon. the Lord Howard of Lympne CH QC, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  125. Jānis Iesalnieks, Member, Parliament of the Republic of Latvia, National Alliance, Latvia
  126. Hans-Jürgen Irmer, Member, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, CDU/CSU, Germany
  127. Bogdan-Gruia Ivan, Vice Chair, Information and Communication Technologies Committee of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  128. Jan Jakob, Member, Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  129. Jakub Janda, Chair, Tourism Subcommittee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  130. Lívia Járóka, Vice President, European Parliament, Fidesz, Hungary
  131. Andrea Jenkyns, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  132. Gyde Jensen, Chair, Human Rights Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  133. Bill Johnson, Member, U.S. House of Representatives, Republican, United States
  134. Daniel Jositsch, Vice Chair, Legal Affairs Committee of the Council of States, SPD, Switzerland
  135. Rasa Juknevičienė, Vice Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Armenia Parliamentary Partnership Committee, the EU-Azerbaijan Parliamentary Cooperation Committee and the EU-Georgia Parliamentary Association Committee, EPP, Lithuania
  136. Marian Jurecka, Vice Chair, Economic Affairs Committee of the Chamber of Deputies, KDU-ČSL, Czech Republic
  137. Konstantinos Karagounis, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  138. Symeon Kedikoglou, Member, Greek-Isaeli Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  139. Maria-Alexandra Kefala, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  140. Olga Kefalogianni, Vice Chair, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  141. Iannos Kefalogiannis, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  142. Christos Kellas, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  143. Vasileios Kikilias, Minister of Health, New Democracy, Greece
  144. Sven-Christian Kindler, Vice Chair, Bundestag’s German-Israeli Inter-Parliamentary Group, Bündnis 90/Die Grünen, Germany
  145. Rebecca Kirchbaumer, Member of the Immunity Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  146. Volkmar Klein, Chair, Economic Cooperation and Development Committee of the Bundestag, CDU/CSU, Germany
  147. Peter Kmec, Deputy Chair, European Affairs Committee, National Council, Direction – Social Democracy – SMER, Slovakia
  148. Ondřej Knotek, Member, European Parliament, Renew Europe, Czech Republic
  149. Pascal Kober, FDP Spokesperson, Labor and Social Committee of the Bundestag, Germany
  150. Miroslav Kollár, Vice Chair, Culture and Media Committee of the National Council, Za ľudí, Slovakia
  151. Ádám Kósa, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  152. Andrey Kovatchev, Vice President, European People’s Party Group in the European Parliament, EPP, Bulgaria
  153. Karel Krejza, Chair, Standing Commission on Data Delivery by the Central Evidence of Accounts of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  154. Peter Kremský, Chair, Economic Affairs Committee of the National Council, OĽaNO, Slovakia
  155. Gudrun Kugler, Deputy Chair, Human Rights Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  156. Andreas Kühberger, Secretary, Consumer Protection Committee, Secretary, Agriculture and Forestry Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  157. Martin Kupka, Vice Chair, Public Administration and Regional Development Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  158. Damien Kurek, Member, Canada-Israel Interparliamentary Group of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  159. Stelios Kympouropoulos, Member, Parliamentary Assembly of the Union for the Mediterranean Delegation of the European Parliament, EPP, Greece
  160. Konstantinos Kyranakis, Secretary, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  161. Ilhan Kyuchyuk, Vice President, ALDE Party, Renew Europe, European Parliament, Bulgaria
  162. Jean-Luc Lagleize, Vice Chair, Antisemitism Working Group of the Assemblée Nationale, Mouvement Démocrate, France
  163. Sergey Lagodinsky, Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Turkey Joint Parliamentary Committee, Greens/EFA, Germany
  164. Yorai Lahav Hertzanu, Chair, Caucus for Promoting Youth Movements and Organizations in Israel of the Knesset, Yesh Atid, Israel
  165. Helena Langšádlová, Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Migration and Asylum Policy Subcommittee, TOP 09, Czech Republic
  166. Robert Largan, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  167. Antero Laukkanen, Vice Chair, Christian Democratic Parliamentary Group in the Parliament of Finland, Finland
  168. David LegaMember, Foreign Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Sweden
  169. Constance Le Grip, Vice Chair, Cultural Affairs and Education Committee of the National Assembly, Les Républicains, France
  170. Edward Leigh, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  171. Miriam Lexmann, Member, Foreign Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Slovakia
  172. Michael Link, FDP Spokesperson, European Union Subcommittee of the Bundestag, FDP, Germany
  173. Baron Livingston of Parkhead, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  174. Raimundas Lopata, Chair, Parliament of Lithuania’s Committee for the Future, Liberals Movement, Lithuania
  175. Leopoldo López Gil, Vice Chair, Delegation to the EU-Chile Joint Parliamentary Committee of the European Parliament, EPP, Spain
  176. Antonio López-Istúriz White, Secretary General, European People’s Party, Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Israel, EPP, Spain
  177. Jack Lopresti, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  178. Oliver Luksic, FDP Spokesperson, Transport and Infrastructure of the Bundestag, FDP, Germany
  179. Arminas Lydeka, Vice Chair, Parliament of Lithuania’s European Affairs Committee, Liberals Movement, Lithuania
  180. Lucio Malan, Chair, Senate of the Republic’s Interparliamentary Friendship Group Italy-Israel, Fratelli d’Italia, Italy
  181. Massimo Mallegni, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  182. Anna Mani-Papadimitriou, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  183. Johannes Margreiter, Secretary, Ombudsman Committee of the National Council, NEOS, Austria
  184. Dimitrios Markopoulos, Chair, Hellenic Parliament’s Greek-Armenian Friendship Committee, New Democracy, Greece
  185. Sérgio Marques, Member of the Assembly of the Republic, Social Democratic Party, Portugal
  186. Jaroslav Martinů, Chair, Rural Development Subcommittee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  187. Fulvio Martusciello, Chair, European Parliament’s Delegation to the EU-Kazakhstan, EU-Kyrgyzstan, EU-Uzbekistan and EU-Tajikistan Parliamentary Cooperation Committees and for Relations with Turkmenistan and Mongolia, EPP, Italy
  188. Márta Mátrai, Deputy Chair, Hungarian-Israeli Friendship Group of the National Assembly, Fidesz, Hungary
  189. David McAllister, Chair, European Parliament’s Foreign Affairs Committee, EPP, Germany
  190. Steve McCabe, Chair, Labour Friends of Israel, Labour Party, United Kingdom
  191. Peter Meijer, Ranking Member, U.S. House of Representatives’ Subcommittee on Oversight, Management, & Accountability, Republican party, U.S.
  192. Attila Mesterházy, Deputy Chair, National Assembly’s Foreign Affairs Committee, Deputy Chair, Hungarian-Israeli Parliamentary Group, Hungarian Socialist Party, Hungary
  193. Koen Metsu, Chair, Chamber of Representatives’ Inter-Parliamentary Union Belgium-Israel, New Flemish Alliance, Belgium
  194. Jean-Michel Mis, Vice Chair, National Assembly’s Cybersecurity and Digital Sovereignty Working Group, La République En Marche, France
  195. Marty Morantz, Member, Foreign Affairs Committee of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  196. Adrien Morenas, Vice Chair, Sustainable Development and Regional Planning Committee of the National Assembly, La République En Marche, France
  197. Alexander Müller, Chair, Defence Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  198. Frank Müller-Rosentritt, Member, Foreign Affairs Committee of the Bundestag, FDP, Germany
  199. Vojtěch Munzar, Vice Chair, Budgetary Control Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  200. Sheryll Murray, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  201. Osvaldo Napoli, Member, Foreign Affairs Committee, Chamber of Deputies, Coraggio Italia, Italy
  202. Pedro Navarro López, Member of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  203. Costel Neculai Dunava,  Vice-Chair of the Standing Committee for Legal Matters, Discipline and Immunities, Chamber of Deputies, Social Democratic Party Branch of Bacau County, Romania
  204. Ljudmila Novak, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, EPP, Slovenia
  205. Matthew Offord, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  206. Lajos Olah, Vice Chairman, National Assembly’s European Affairs Committee, Democratic Coalition, Hungary
  207. Andrea Orsini, Member, Foreign and European Union Affairs Committee of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  208. Peter Östman, Chair, Christian Democratic Parliamentary Group in the Parliament of Finland, Chair, Parliamentary Israel Friendship Group, Christian Democratic Party, Finland
  209. Cem Özdemir, Chair, Transport and Digital Infrastructure Committee of the Bundestag, Bündnis 90/Die Grünen, Germany
  210. Peter Osuský, Vice Chair, National Council’s Foreign Affairs Committee, Freedom and Solidarity, Slovakia
  211. Andreas Ottenschläger, Vice Chair, Transport Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  212. Adriano Paroli, Vice Chair, Industry, Trade, and Tourism Committee of the Senate of Republic, Forza Italia, Italy
  213. Martin Patzelt, Member, Bundestag, CDU/CSU, Germany
  214. Jeremy Patzer, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  215. Pierre Paul-Hus, Counsellor, Canadian NATO Parliamentary Association of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  216. Andrew Percy, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  217. Marco Perosino, Member, Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  218. Patrice Perrot, Member, National Assembly, La République En Marche, France
  219. Marijana Petir, Chair, Interparliamentary Friendship Group Croatia-Israel, Chair, Agriculture Committee of the Croatian Parliament, Independent, Croatia
  220. Pina Picierno, Member, Delegation for Relations with Israel of the European Parliament, S&D, Italy
  221. The Rt Hon the Lord Eric Pickles, Chair, House of Lords’ Conservative Friends of Israel, Conservative Party, United Kingdom
  222. Benoît Piedboeuf, Chair, Mouvement Réformateur Parliamentary Group of the Chamber of Representatives, Belgium
  223. Philippe Pivin, Vice Chair, Justice Committee of the Chamber of Representatives, Mouvement Réformateur, Belgium
  224. Lord Stuart Polak CBE, Member, EU Security and Justice Subcommittee of the House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  225. Pavel Popescu, Vice Chair, National Liberal Party Group in the Chamber of Deputies, National Liberal Party, Romania
  226. Gaetano Quagliariello, Member of the Senate of the Republic, Identity and Action, Italy
  227. Lia Quartapelle, Partito Democratico Spokesperson, Chamber of Deputies, Italy
  228. Jurgis Razma, First Deputy Speaker of the Parliament of Lithuania, Homeland Union – Lithuanian Christian Democrats, Lithuania
  229. Brad Redekopp, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  230. Baroness Redfern, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  231. Nicola Richards, Member of the House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  232. Frédérique Ries, Vice President, Renew Europe Group in the European Parliament, Renew Europe, Belgium
  233. María Carmen Riolobos Regadera Spokesperson of the Health and Consumer Affairs Committee of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  234. Maria Rizzotti, Member of the Senate of the Republic, Forza Italia, Italy
  235. Carlos Rojas García, Vice Chair of the Justice Committee of the Congress of Deputies, People’s Party, Spain
  236. Robert Roos, Vice Chair, European Conservatives and Reformists Group, The Netherlands
  237. Andrew Rosindell, Member, Foreign Affairs Committee of the House of Commons, Conservative Party, United Kingdom,
  238. Gianfranco Rotondi, Member of the Chamber of Deputies, Forza Italia
  239. Marco Rubio, Vice Chair, U.S. Senate’ Select Committee on Intelligence, Republican Party, U.S. 
  240. Bert-Jan Ruissen, Vice Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Israel, ECR, The Netherlands
  241. Christian Sagartz, Member of the European Parliament, EPP, Austria
  242. Ernő Schaller-Baross, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  243. Corinna Scharzenberger, Member, Human Rights Committee of the National Council, ÖVP, Austria
  244. Simone Schmiedtbauer, Member, European Parliament, EPP, Austria
  245. Bradley S. Schneider, Member of the U.S. House of Representatives, Democrat, U.S.
  246. Ingjerd SchouMember, Standing Committee on Foreign Affairs and Defence of the Storting, Conservative Party, Norway
  247. Karel Schwarzenberg, Vice Chair, Chamber of Deputies of the Czech Republic’s Foreign Affairs Committee, TOP 09, Czech Republic
  248. Mojca Škrinjar, Deputy Chair, National Assembly’s Education, Science, Sport and Youth Committee, Slovenian Democratic Party, Slovenia
  249. Gert-Jan Segers, Chair, ChristenUnie Party, House of Representatives, The Netherlands
  250. Maximos Senetakis, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  251. Nelly Shin, Member, House of Commons, Conservative Party, Canada
  252. Lord Kevin Shinkwin, Member, House of Lords, Conservative Party, United Kingdom
  253. Erich von Siebenthal, Chair, Switzerland-Israel Friendship Group of the National Council, SVP, Switzerland
  254. Radosław Sikorski, Chair, Delegation for Relations with the United States of America of the European Parliament, EPP, Poland
  255. Giorgio Silli, Member, Defence Committee of Chamber of Deputies, Cambiamo!, Italy
  256. Pavel Sindelar, Member, Security Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  257. Jan Skopecek, Vice Chair, Budget Committee of the Chamber of Deputies, Vice Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  258. Mindaugas Skritulskas, Member, Group for Inter-Parliamentary Relations with the Knesset of the Parliament of Lithuania, Homeland Union – Lithuanian Christian Democrats, Lithuania
  259. Sara Skyttedal, Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with Iraq, EPP, Sweden
  260. Greg Smith, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  261. Josef Smolle, Member, National Council, ÖVP, Austria
  262. Michaela Šojdrová, Member of the European Parliament, EPP, Czech Republic
  263. John Spellar, Member, House of Commons, Labour Party, United Kingdom
  264. Zbynek Stanjura, Chair, ODS Parliamentary Group, Czech Republic
  265. Ivan Štefanec, Member of the European Parliament, EPP, Slovakia
  266. Benjamin Strasser, FDP Spokesperson, Interior and Homeland Committee of the Bundestag, Germany
  267. Marianne Streiff-Feller, President, Evangelical People’s Party, National Council, EVP, Switzerland
  268. Tadeja Šuštar, Chair, Friendship Parliamentary Group with the State of Israel of the National Assembly, New Slovenia – Christian Democrats, Slovenia
  269. Bohuslav Svoboda, Vice Chair, Health Care Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  270. Antonio Tajani, Chair, European Parliament’s Committee on Constitutional Affairs, Chair, Conference of Committee Chairs, EPP, Italy
  271. Antonel Tănase, Secretary, Defense, Public Order and National Security Committee, Chamber of Deputies, National Liberal Party, Romania
  272. Alexandra Tanda, Member, National Council, ÖVP, Austria
  273. Rudolf Taschner, Chair, National Council’s Education Committee, Deputy Chair, Science Committee, ÖVP, Austria
  274. Simona-Maya Teodoroiu, Vice Chair, Human Rights, Religions and National Minority Affairs Committee of the Chamber of Deputies, PSD, Romania
  275. Riho Terras, Member of the European Parliament, EPP, Estonia
  276. Barbara Thaler, Member of the European Parliament, EPP, Austria
  277. Boaz Toporovsky, Chair of Yesh Atid Faction at the Knesset, Israel
  278. Evžen Tošenovský, Member of the European Parliament, ECR, Czech Republic
  279. Edina Tóth, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  280. Craig Tracey, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  281. Maria Tripodi, Member of the Chamber of Deputies, Forza Italia, Italy
  282. László Trócsányi, Member, European Parliament, Fidesz, Hungary
  283. Zisis Tzikalagias, Member, Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  284. Andrew Ullmann, FDP Spokesperson, Health Committee of the Bundestag, Germany
  285. Frantisek Vacha, Vice Chair, TOP 09 Parliamentary Group, Czech Republic
  286. Dimitrios Vartzopoulos, Member, Greece-Israel Friendship Group of the Hellenic Parliament, New Democracy, Greece
  287. Silviu Vexler, Chair, Friendship Parliamentary Group with the State of Israel of the Chamber of Deputies, Parliamentary Group of the National Minorities, Romania
  288. Loránt Vincze, Vice Chair, European Parliament’s Constitutional Affairs Committee, EPP, Romania
  289. Manousos Voloudakis, Member, Hellenic Parliament’s Israel Friendship Group, New Democracy, Greece
  290. Makis Voridis, Minister for the Interior, New Democracy, Greece
  291. Sofia Voultepsi, Deputy Minister for Migration and Asylum, New Democracy, Greece
  292. Marek Vyborny, Chair, Executions, Insolvency and Debt Deleverage Subcommittee of the Chamber of Deputies, KDU-ČSL- Czech Republic
  293. Jaroslav Vymazal, Member, Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  294. Kees van der Staaij, Chair, Reformed Political Party Group in the House of Representatives, Reformed Political Party, The Netherlands
  295. Tako Van Popta, Member, Public Safety and National Security Standing Committee of the House of Commons, Conservative Party, Canada
  296. Veronika Vrecionová, Member of the European Parliament, ECR, Czech Republic
  297. Lord John Woodcock Walney, Member, House of Lords, Non-affiliated, United Kingdom
  298. John Weinerhall, Member of the Swedish Parliament, Moderate Party, Sweden
  299. Christian Wakeford, Member, House of Commons, Conservative Party, United Kingdom
  300. Randy K. Weber, Ranking Member, U.S House of Representatives’ Energy Subcommittee, Republican Party, U.S.
  301. Marian Wendt, Chair, Petition Committee of the Bundestag, CDU/CSU, Germany
  302. Baron Winston, Member, House of Lords, Labour Party, United Kingdom
  303. Angelika Winzig, Member, European Parliament, EPP, Austria
  304. Lord Anthony Ian Young of Norwood, Member, House of Lords, Labour, United Kingdom
  305. Javier Zarzalejos, Member, Civil Liberties, Justice and Home Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Spain
  306. Pavel Žáček, Vice Chair, Security Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  307. Jan Zahradník, Vice Chair, Environment Committee of the Chamber of Deputies, ODS, Czech Republic
  308. Tomáš Zdechovský, Vice Chair, European Parliament’s Employment and Social Affairs Committee, EPP, Czech Republic
  309. Lee Zeldin, Member Foreign Affairs Committee, U.S. House of Representatives, Republican, NY, United States
  310. Juan Ignacio Zoido Álvarez, Member, Delegation to the Parliamentary Assembly of the Union for the Mediterranean of the European Parliament, EPP, Spain
  311. Željana Zovko, Member, Foreign Affairs Committee of the European Parliament, EPP, Croatia
  312. Milan Zver, Vice Chair, European Parliament’s Delegation for Relations with the Countries of South Asia, EPP, Slovenia

Lawmakers who may also hold government positions have signed as parliamentarians only.

https://miff.dk/fn2/2021/09/16beder-fn-systemet-stoppe-diskriminering-af-israel.htm

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Flere anti-israelske aktivister valgt ind i Norges Storting

Kæmper for boykot og drømmer om at FN vil angribe Israel med præcisionsraketter.

Af  Bjarte Bjellås

september 15, 2021

Flere af de nyvalgte stortingspolitikere har boykot af Israel som en af deres mærkesager. Billedet er fra 1. maj optog i Oslo i 2017. Flere af deltagerne gik under paroler med krav om boykot af Israel. (Foto: Roland Baltzersen)

 Nu er MIFF også i Sverige! 

Vis din støtte – klik her for at blive medlem af MIFF nu eller give en gave til informationsarbejdet. Du kan også sende SMS med kodeord MIFF til 1245 (200 kr).

Stortingsvalget 2021 i Norge er overstået med flertal til de rødgrønne partier. Hvad betyder det for Norges Israel-politik? Som MIFF allerede har skrevet er det kun Senterpartiet som nu kan undgå at Norge begår samme fejl som Sverige med ensidig anerkendelse af «Palæstina».

Rødt er nået over spærregrænsen, hvilket betyder at flere anti-israelske aktivister er blevet valgt ind i Norges Storting. Også fra andre partier er der valgt repræsentanter ind som både har en klar anti-israelsk agenda og politik. MIFF har gennemgået nogle af repræsentanterne og hvor de står når det gælder Norges forhold til Israel.

Hege Bae Nyholt (43): Valgt ind for Rødt i Trøndelag. Markant anti-israelsk stemme. Hun har været leder af Palæstinakomiteen i Trondheim og stod i 2020 bag boykotvedtagelse i Trøndelags amtskommune. Som leder af Palæstinakomiteen kæmpede hun for total boykot af Israel, deltog og var med til at fjerne israelske varer fra butikshylderne. I 2009 forsøgte hun at forhindre drengefoboldhold fra den israelske by Petah Tiqwa i at spille mod deres norske venskabsby Trondheim. De israelske fodbolddrenge  var inviteret til at deltage i Scandia Cup.

Tobias Drevland Lund (25): Valgt ind for Rødt i Telemark. Har som politiker markeret sig som stærk modstander af Israel. Den nyvalgte stortingspolitiker talte under sin 1. maj-tale i let løselige koder om at udslette Israel.

Seher Aydar (32): Valgt ind til at repræsentere Rødt i Oslo. Hun var tidligere stedfortræder i Stortinget. En af hendes mærkesager er kommunal boykot af Israel, hun har udtalt at «tålmodigheden med Israel må stoppe». Hun var tidligere leder af Rød Ungdom og deltog i 2012 blandt andet i moddemonstration mod støttemarkering til Israel. – Vi er her for at vise at Norge ikke kan tie når Israel terroriserer indbyggerne i Gaza, udtalte hun til NRK.

Marie Sneve Martinussen (35): Næstleder i Rødt, valgt ind i Akershus. Ligesom resten af partiet, har hun også markeret sig som anti-israelsk stemme. Hun vil blandt andet have at Oljefondet trækker sig ud af israelske virksomheder.

Sofie Marhaug (31): Valgt ind for Rødt i Hordaland. Litteraturforskeren svarede på spørgsmål fra Forskerforum at hun ikke har en mening om akademisk samarbejde med Kina, men vil ikke samarbejde med Israel.

– Rødt har ikke et klart program om akademisk samarbejde med Kina. Vi stiller os dog kritisk når det gælder samarbejde med Israel, hvor vi mener at målrettede sanktioner mod Israels systematiske undertrykkelse af palæstinenserne er nødvendig. Det er selvsagt begrænset hvor detaljeret politikerne kan og bør styre forskningen. Vi mener alligevel at det at arbejde mod bindende institutionelle aftaler mellem Norge og Israel kan være et effektivt virkemiddel for at vise modstand mod israelsk okkupation.

På Instagram skriver hun at «når Israel bomber Gaza, bomber de civile», selv om størstedelen af dem som blev dræbt under den 11 dage lange Gaza-krig i maj mellem Israel og den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, var medlemmer af terrorgrupper i enklaven.

Det er ikke kun Rødt-politikere som vil dreje norsk politik i retningen af boykot og isolering af Israel. Flere nyvalgte politikere fra Sosialist Venstreparti har været langvarigt engageret i anti-israelske aktiviteter.

Klik her for at blive medlem af MIFF nu.

Ingrid Fiskaa (44): Valgt ind for SV i Rogaland. Hun var tidligere stedfortræder i Stortinget i 1997-2001, 2001-2005 og 2009-2013. Derudover var hun statssekretær i 2009-2012. Hun var også en af dem som forsøgte at presse den forrige rødgrønne regering til at vedtage boykot af Israel i regeringsforhandlingerne. Hun blev mødt af et NEJ.

I 2006 kritiserede hun daværende udenrigsminister Jonas Gahr Støre efter regeringen delvist frøs pengestøtten til palæstinenserne som en konsekvens af at den palæstinensiske iransk-støttet terrorgruppe Hamas i 2006 vandt det palæstinensiske valg i Gaza. I en artikel i Klassekampen i 2008 luftede Fiskaa mørke drømme om at FN ville «affyrer præcisionsraketter mod udvalgte israelske mål».

Andreas Sjalg Unneland (27): Valgt ind for SV i Oslo. Han var tidligere leder af Sosialistisk Ungdom og leder af Venstrealliansen ved Universitet i Bergen. Han har blandt andet kritiseret tidligere olje- og energiminister Tord Lien og NTNU for at vurdere et norsk-israelsk samarbejde om olieforskning. «At et sådant samarbejde overhovedet vurderes er mildt sagt forkasteligt», skrev han i Klassekampen i 2016.

Marian Abdi Hussein (35): Valgt ind for SV i Oslo. Omtaler stadig Israel som en apartheidstat og vil have at den eneste jødiske stat i verden boykottes. «BOYKOT ISRAEL! Norge må anerkende Palæstina som stat. Okkupationen av palæstinensiske områder og blokaden af Gaza må stoppe. De ulovlige bosættelser på Vestbredden må tilbageføres til palæstinenserne», Tweetede hun 11. maj 2021.

Hun var ikke begejstret da MIFF deltog i Debatten på NRK, 19. maj 2021. Hun Tweetede: «Seriøst, for helvede. Hvordan var MIFF en nyttig deltager i NRK-debat».

Udover ovennævnte politikere er der også andre af de nyvalgte politikere som er stærkt engageret i ant-israelske aktiviteter. Derfor bliver det også spændende at se hvordan norsk Israel-politik vil udvikle sig i løbet af den kommende stortingsperiode. Vi minder også om at manden som efter alt at dømme vil blive Norges nye statsminister, har omtalt Israel som en apartheidstat.

Apartheid-anklagen bruges ofte af venstrefløjspolitikerne. MIFF vil derfor gerne henlede opmærksomheden til vores side: Hvorfor Israel IKKE er en apartheid-stat:

HVORFOR ISRAEL IKKE ER EN APARTHEID-STAT

Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

https://miff.dk/norge-og-israel/2021/09/15flere-anti-israelske-aktivister-valgt-ind-i-norges-storting.htm

Print Friendly, PDF & Email