Dengang og nu: Dagens Chanukah-mirakler er ikke mindre bemærkelsesværdige

Når usandsynlige omstændigheder passer så tilfældigt og uventet, må vi overveje, om en anden faktor er på spil, og om en større plan er ved at udfolde sig.

Af Rabbi Jonathan Feldman, direktør, Tribe Tel Aviv

I de sidste fem måneder er banen for Israels krig mod dets fjender fuldstændig vendt til vores fordel på måder, som ville have været utænkelige for kun få måneder siden.

Alligevel har det seneste år også beskæftiget sig med massakrerne den 7. oktober, tabet og skaden af ​​vores heltesoldater og gidslerne, der stadig er i fangenskab.

Jeg tror, ​​at vi ikke har tilladt os selv at erkende omfanget af de mirakler, der har udspillet sig foran vores øjne på grund af de udfordringer, der stadig opsluger os.  

Chanukah, højtiden for mirakler og taksigelse, er et passende tidspunkt at prøve at træde tilbage for at se på og tænke på den ekstraordinære udfoldelse af de seneste begivenheder

Spol tilbage til sidste sommer: krigen i Gaza havde stået på i syv måneder med fremskridt i et meget langsomt tempo. Det nordlige Israel blev ramt af missiler fra Hizbollah i Libanon. Israelske soldater faldt i kamp. Nationen kæmpede med et overvældende spørgsmål, der spekulerede på, hvor længe kan vi fortsætte sådan?

Den 31. juli blev Hamas-lederen Ismail Haniyeh myrdet i Teheran. Det, der fulgte, var en hidtil uset række af overvældende succeser:

– Elimineringen af ​​Hizbollah-krigere med eksploderende bipper og walkie-talkies

– Decimeringen af ​​Hizbollahs ledelsesstruktur, affyringssteder og missilkapaciteter

– Elimineringen af ​​Hizbollahs leder, Nasrallah

– Den strategiske erobring af Rafah, Hamas’ hovedkvarter og Philadelphi-korridoren

– Hamas-leder Sinwars død, arkitekt bag massakren den 7. oktober

– Ødelæggelsen af ​​Irans luftforsvar og våbenfremstillingskapacitet

– Assads regimes fald og afviklingen af ​​den syriske militærmagt

Trodser alle forudsigelser

Jake Sullivan, US National Security Advisor, der talte ved 92nd StreetY i New York, bemærkede, at hver af disse præstationer hver for sig kan forklares med den ekstraordinære indsats fra IDF, støttet af USA.

Men han sagde, at deres hurtige og omfattende succes trodsede alle forudsigelser. Faktisk var både de amerikanske og israelske vurderinger af det potentielle ødelæggende antal på Israel forkerte.

Når usandsynlige omstændigheder passer så tilfældigt og uventet, må vi overveje, om en anden faktor er på spil, og om en større plan er ved at udfolde sig.

Guddommelige mirakler manifesterer sig ikke altid som havene, der deler sig eller olien brænder længere, de kan manifestere sig som konvergensen af ​​begivenheder. Det er det, vi kalder et skjult mirakel.

Maharalen fra Prag fortæller, at disse to typer mirakler er centrale for at forklare Chanukah-historien. Han fortæller os, at Chanukah-miraklet med olien i menoraen, der brændte i otte dage, ikke var centralt for genindvielsen af ​​templet.

Så hvorfor bragte Gud dette mirakel i stand for makkabæerne, som var de kohanim, der havde ansvaret for templet? Gud orkestrerede dette åbenlyse mirakel, så jøderne ville forstå, at deres militære sejre selv var mirakler – om end skjulte.

Selvom disse sejre blev opnået gennem menneskelig indsats, var de guddommeligt guidede triumfer. De var skjulte mirakler indlejret i soldaternes handlinger, som resulterede i sejr.

I dag tænder vi Chanukah-lysene for at mindes Guds mirakler, der fejrer både den ekstraordinære genindvielse af Jerusalems tempel og det jødiske lyss sejr over Grækenlands mørke.

Centralt for vores oplevelse af Chanukah er den taknemmelighed, vi udtrykker til den Almægtige for disse mirakler i Chanukah-bønnerne. Vores taknemmelighed strækker sig til at anerkende G-ds rolle i vores liv i dag. Når vi tænder Chanukah-lysene, erklærer vi i den anden velsignelse, at Guds mirakler fandt sted ‘i de dage’ og også ‘i disse tider’. Denne tradition med at huske tidligere mirakler tjener også til at rette vores opmærksomhed mod nutidens mirakler

Denne Chanukah, mens vi tænder vores menorah, lad os stoppe op for at udtrykke taknemmelighed over for den Almægtige for de ekstraordinære mirakler, vi har oplevet i Israels nuværende krige mod vores fjender.

Selvom vi måske ikke har været vidne til åbenlyse, åbne mirakler, er der mange skjulte mirakler – vi behøver kun at åbne vores øjne for at se dem. Og gennem vores taknemmelighed, må vi fortjene at fortsætte med at se vidundere og mirakler for vores folk og få vores egne moderne Chanukah-mirakler fortsætte, indtil vi er trygge og lever i fred.

Chanukah Sameyach! Glædelig Chanukah!

https://unitedwithisrael.org/then-and-now-todays-chanukah-miracles/

 

Print Friendly, PDF & Email

Netanyahu ønsker kristne samfunn over hele verden god jul fra Det hellige land

Benjamin Netanyahu ønsker den kristne verden god jul.

Mine kjære kristne venner, mens dere samles med familie og venner denne julen, ønsker jeg kristne samfunn i Israel og rundt om i hele verden velsignelse fra Det hellige land.
     I en tid hvor Israel kjemper på sju fronter, setter vi dypt pris på den faste støtten fra kristne venner over hele verden. Dere har stått ved vår side robust, konsekvent og kraftig mens Israel forsvarer vår sivilisasjon mot barbarisme.
     Israels folk er forent i forsvaret av vår nasjon mot dem som vil ødelegge oss. Vi søker fred med alle som ønsker fred med oss, men vi vil gjøre alt som er nødvendig for å forsvare den eneste jødiske staten, arnestedet og kilden for vår arv.
     Israel leder verden i kampen mot det ondes styrker og tyranni, men vårt slag er ennå ikke over. Med deres støtte og med Guds hjelp vil jeg forsikre dere om at vi skal seire.
     Fra Jerusalem, fredens by, ønsker jeg dere god jul og et godt nytt år.

Benjamin Netanyahu

Homepage

Print Friendly, PDF & Email

Hvorfor Rusland og Ukraine ikke kan sammenlignes med Israel og palæstinenserne

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky. (Foto: Præsidentkontoret)

Ruslands invasion af Ukraine har ført til flere forsøg på at drage paralleller mellem krigen i Ukraine og forholdet mellem Israel og palæstinenserne, men det er helt forkert. De to konflikter kan ikke sammenlignes og den slags sammenligninger er et groft misbrug af ukrainernes lidelse for at delegitimere og dæmonisere Israel.

Ukraines kamp ligner Israels kamp

Om noget så minder konflikten om Israels kamp for overlevelse, da den unge jødiske stat blev angrebet af en samlet arabisk verden. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har selv sammenlignet deres kamp for overlevelse med Israels kamp mod arabiske lande. Han har også sagt at Israel ofte er et eksempel for Ukraine og at både ukrainere og israelere verdsætter frihed.  

Kyiv vil lære af Israels forsvar

Kyivs borgmester, tidligere verdensmester i boksning Vitalij Klitsjko, udtaler at han beundrer Israel og ser landet som en inspirationskilde, der giver han inspiration og tro på at de vil kunne vinde mod alle odds. Hvad angår forsvar Ukraines hovedstad, udtaler Klitsjko at de kigger mod Israels forsvarshær (IDF) og lærer af dem fordi de gang på gang har måtte forsvare deres land og folk mod fiendtlige angreb.

Eksempler på misbrug

«Hvordan kan israelske politikere fordømme det der sker i Ukraina samtidig som de okkuperer palæstinensisk land?» sagde en programleder på NRK (svarende til DR) 18. marts 2022.

«Hvorfor reageres der så stærkt på Ruslands okkupation af Ukraine, men ikke mod Israels okkupation af Palæstina?», skriver Bård Malde-Frøyland (Rødt) i Stavanger Aftenblad.

Ligner Ukraines kamp palæstinensernes kamp?

Nej, der er mange argumenter for hvorfor krigen i Ukraine ikke ligner konflikten mellem Israel og palæstinenserne. 

Israel forsvarer sig selv som Ukraine

For det første var det Rusland der begik en uprovokeret og aggressiv angrebskrig mod Ukraine. Israels krigføring handler for det meste om forsvar på aggressioner mod landet – eksempelvis under den seneste Gaza-krig i maj 2021, hvor terrorgrupper i Gaza med Hamas i spidsen angreb israelske byer med tæt civilbefolkning, med mere end 4300 raketter. Ukraine angriber ikke Ruslands civilbefolkning med raketter eller missiler. Det har den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som har kontrolleret Gaza siden 2007, gjort mod Israel i over 20 år. 

De palæstinensiske ledere anerkender ikke Israel

Ukraine anerkender Ruslands suværenitet. Den iransk-støttet terrorgruppe Hamas, der siden 2007 har kontrolleret Gaza hvor der lever omkring 2 millioner palæstinensere anerkender ikke Israel og har som erklæret mål at udslette Israel. De palæstinensiske myndigheder (PA) nægter at anerkende Israel som en jødisk stat. Ukraine har ikke som erklæret mål at angribe eller udslette Rusland. Ukraine er en suværen stat med internationalt anerkendte grænser. «Palæstina» er ikke en suværen stat og har ingen definerede grænser.

Palæstinenserne bruger terror 

I 2005 trak Israel på eget inititativ helt ud af Gaza inkl. alle israelske borgere og soldater. I skrivende stund har Hamas siden da og frem til i dag angrebet israelske byer med over 25.000 raketter og terrorgrupper i Gaza har begået utallige terrorangreb mod israelere. Ukrainerne kæmper ikke mod Ruslands civilbefolkning. Palæstinenserne derimod er igennem årtier gået bevidst efter at ramme Israels civilbefolkning og jøder verden over med brutale terrorangreb. Der har eksempelvis været utallige selvmords-terrorangreb mod busser, restauranter, hoteller, flykapringer, skudangreb, knivangreb, sprængstofballonangreb og mange andre brutale former for terror.

Molotov-cocktail angreb er blevet symbolet på Ukraines modstandskamp. Der er en meget stor forskel på hvordan vesentlig ukrainerne bruker molotov-cocktails og hvordan palæstinenserne bruger dem. Mens ukrainerne kaster dem mod russiske tankvogne, angriber palæstinenserne med molotov-cocktails mod civile israelske biler.

Israel følger krigens folkeret «godt over gennemsnittet»

Når Israel er i forsvarskrig mod palæstinensiske terrorgrupper, sørger Israel for at gennemføre flere tiltag for at undgå civile tab. Israels tiltag er unikke og bruges ikke af nogen anden hær i verden. Blandt andet ringer Israels forsvarshær (IDF) til civile i nærheden af Hamas-militære mål inden de bliver bombet for at advare de civile så de kan nå at blive evakueret fra området. IDF bruger også hvad der kaldes for «bank på taget», der er tale om et missil uden sprængstof som advarer de civile om at ejendommen vil blive angrebet så de kan nå at forlade ejendommen uskadt. Russland kommer ikke med advarsler inden de bomber Ukraines byer. 

Israel og og Ukraine er demokratier

Både Israel og Ukraine er demokratier. I de palæstinensiske selvstyreområder (PA) som ligger i Område A og B i Judæa og Samaria (Vestbredden) og i terrorgruppen Hamas’ Gaza har der ikke været afholdt valg siden 2006 og både PA og Hamas er absolut ikke demokratiske. 

https://miff.dk/hvorfor-rusland-og-ukraine-ikke-kan-sammenlignes-med-israel-og-palaestinenserne

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Netanyahu på den nordlige grænse: ‘Assads fald åbner nye muligheder for hele regionen’ 

Premierministeren taler tæt på den syriske grænse, hilser Assad-regimets fald som en “historisk dag” for Mellemøsten og lover, at ingen fjendtlig styrke vil få lov til at etablere sig på grænsen mellem Israel og Syrien.

Israels nationale nyheder

  1. december 2024, 15:02 (GMT+2)

Se video med Netanyahu.

https://youtu.be/njtlxr2WzSs

Syrienden syriske borgerkrigBenjamin NetanyahuAssads regime

Premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Israel Katz besøgte Mount Bental i Golanhøjderne i morges (søndag), et observationspunkt ud mod den syriske grænse. Lederen af ​​Golan Regional Council, Uri Kellner, deltog også i besøget.

Netanyahu omtalte Assads undergang som “en historisk dag i Mellemøstens historie. Assad-regimets sammenbrud, det tyranniske styre i Damaskus, byder på store muligheder, men er også fyldt med betydelige farer. Dette sammenbrud er det direkte resultat af vores kraftfuld aktion mod Hizbollah og Iran, Assads vigtigste tilhængere.

Han tilføjede: “Men det betyder også, at vi er nødt til at gribe ind over for mulige trusler. En af dem er sammenbruddet af styrkeadskillelsesaftalen fra 1974 mellem Israel og Syrien. Denne aftale holdt i 50 år. I aftes brød den sammen. Den syriske hær opgav sine stillinger. Vi gav den israelske hær ordre til at overtage disse stillinger for at sikre, at ingen fjendtlig styrke indlejrer sig lige ved siden af ​​Israels grænse en midlertidig forsvarsposition, indtil en passende ordning er fundet.”

Premierministeren henvendte sig derefter til befolkningen i Syrien og udtalte: “På samme måde sender vi en hånd i fred til alle dem uden for vores grænse i Syrien: til druserne, til kurderne, til de kristne og til muslimerne, der ønsker at leve i fred med Israel. Vi kommer til at følge begivenhederne meget nøje ikke, vi vil gøre hvad som helst for at forsvare staten Israel og Israels grænse”.

Relaterede artikler:

Forsvarsminister Israel Katz udtalte: “Assads fald er et vanskeligt slag mod den iranske ondskabs akse, som har til formål at ødelægge staten Israel. Blækspruttens fangarme bliver skåret af den ene efter den anden.”

“Vi kom her for klart at sige, at vi er fast besluttet på at sørge for sikkerhed for samfundene på Golanhøjderne. Vi instruerede IDF – premierministeren og jeg selv – med regeringens godkendelse, at tage bufferzonen og de befalende positioner til sikre forsvaret af alle israelske samfund i Golanhøjderne – de jødiske og de drusiske – så de ikke bliver udsat for trusler fra den anden side.

“Vi er fast besluttet på, at situationen ikke vender tilbage til situationen den 6. oktober, i Golanhøjderne og andre steder.”

https://www.israelnationalnews.com/news/400400

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Sjúrður Skaale: – Vi er blinde over for ufrihedens kræfter, der vil os det ondt

Færøsk folketingsmedlem under sin tale i Oslo: – Israel er demokratiets forpost i Mellemøsten.


Folketingets bedste taler er færing og hedder Sjúrður Skaale. For få uger siden fyldte MIFF og Israels ambassade lokalet op i København, hvor Sjúrður Skaale og Naser Khader holdt eminente taler i forbindelse med mindedagen for jødiske flygtninge fra arabiske lande.

Nu har Skaale også mindet de jødiske flygtninge fra arabiske lande i Oslo, hvor mindedagen blev arrangeret af MIFF og HJH.

Se Skaales tale i Oslo her: 

https://youtu.be/T6_IWu3o4ng

https://miff.dk/medisraelforfred/2024/12/05sjurdur-skaale-vi-er-blinde-over-for-ufrihedens-kraefter-der-vil-os-det-ondt.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

Endelig kan 150.000 israelske børn komme i skole

First grade students arrive to their first day of school at tali geulim school in Jerusalem on September 01, 2020. Photo by Noam Revkin Fenton/Flash90

Her ses 1. klasseselever blive budt velkommen på første skoledag i Israel i 2020. (Foto: Flash90)

Omkring 16.000 israelske børnehave- og skolebørn kan fortsat ikke komme i skole endnu efter mere end et års intensive angreb fra Libanon.

Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Israel blevet udsat for raket/missil- og droneangreb fra flere fronter som GazaLibanonIrakYemen og Iran.

Våbenhvile, for få dage siden godkendte Israels sikkerhedskabinet forslag om våbenhvile mellem Israel og terrororganisationen Hizbollah i Libanon, der har udsat Israel for massive raket, missil- og droneangreb siden Syd-Israel i 2023 blev udsat for 7. oktober-massakren fra Hamas-kontrolleret Gaza. Du kan læse mere om våbenhvilen her.

Over 70.000 israelere vidste ikke hvornår de kunne vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023. Siden 7. oktober-massakren mod Syd-Israel, har de israelske børn i Nord-Israel været tvunget til at undvære deres venner og trygge rammer i deres skoler. Nu har skolerne i Nord-Israel endelig kunne byde deres elever hjem igen efter mere end et års krig.

Skal holde sig tæt på beskyttelsesrum, de mange israelske børnehave- og skolebørn, har glædet sig til at vende tilbage til en normal hverdag i en unormal tid. At alt ikke er som det plejer understreges også af, at de 150.000 børn skal holde sig tæt til beskyttelsesrummene og omkring 16.000 børn kan ikke vende tilbage endnu, fordi deres børnehave/skole ligger for udsat i forhold til angreb fra Libanon. Derfor tvinges børnene til fortsat alternativ undervisning.

11-årige Shani fortæller om glæden ved at komme hjem til sin skole: – Jeg var meget bange under krigen, nu er jeg mere rolig. Jeg forstod at vi alle er i samme situation og mine forældre gav mig tryghed. Nu tror jeg på, at krigen er slut og jeg kan fortsætte med at gå i 6. klasse sammen med mine venner.

Israels indbyggere og natur har betalt en høj pris efter mere end et års massive angreb fra Libanon, 2874 bygninger blev skadet af de massive raketangreb, heraf er 841 totalskadet. Alene i byen Kiryat Shmona, beliggende meget tæt på grænsen til Libanon, blev 382 bygninger skadet og de fleste af byens indbyggere blev allerede tvunget til at flygte fra angrebene i 2023. Kibbutz Manara samt byerne Nahariya og Shlomi blev også hårdt ramt af raketangreb. Skaderne estimeres at løbe op i flere milliarder kroner. Dertil skal lægges de omfattende fysiske og psykiske konsekvenser for alle israelere. Hvert eneste angreb mod Israel, har alvorlige konsekvenser for indbyggernes mentale sundhed. Israels natur har også betalt en høj pris for terrorkrigen mod verdens eneste jødiske stat. De massive angreb har ødelagt omkring 55.000 hektar skov, reservater, parker og åbne landskaber i Nord-Israel og Golanhøjderne.

Hizbollah overholder ikke FN-resolution 1701 som Danmark stemte for i 2006, hensigten med resolutionen var at give Israels indbyggere sikkerhed og stoppe angrebene mod Nord-Israel. Men virkeligheden på jorden har vist, at resolutionen ikke er det papir værd som den er skrevet på. For nylig fortalte en tidligere dansk FN-soldat, der var udstationeret i Libanon, at han rapporterede om daglige brud på resolutionen, men blev ignoreret af sine overordnede, og FN har ikke håndhævet resolutionen.

FN og den libanesiske hær har svigtet Israel, hverken FN’s fredsbevarende styrker eller Libanons hær har stoppet Hizbollahs massive angreb mod Israel, der har tvunget over 70.000 israelere på flugt fra deres hjem.

Vil Danmark kræve FN-resolution 1701 håndhæves? Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel? 

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/12/02endelig-kan-150-000-israelske-boern-komme-i-skole.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

Israel udsat for flere hundrede raketangreb fra Libanon

Israeli security and rescue forces at the scene where a missile fired from Lebanon hit and caused damage at a moshav in central Israel, November 24, 2024. Photo by Erik Marmor/Flash90

Sådan så et bolighus ud i Israel efter weekendens massive raketangreb fra Libanon, 24. november 2024. (Foto: Flash90)

Flere israelere er blevet såret af de massive raketangreb fra Libanon.

Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Israel blevet udsat for raket/missil- og droneangreb fra flere fronter som GazaLibanonIrakYemen og Iran.

FN-resolution 1701 er ikke det papir værd som den er skrevet på. I 2006 var Danmark var med til at stemme for resolutionen, der skulle beskytte Israel mod angreb fra Libanon, siden er resolutionen blevet brudt igen og igen, hvilket har kostet utallige israelske liv.

Tilbage i oktober fortalte danske Michael, der var tidligere FN-soldat i Libanon om sin frustration over de daglige brud på resolutionen som blev ignoreret af hans overordnede, han fortalte blandt andet: – Vi indberettede dagligt overtrædelser af resolution 1701 til vores overordnede herunder især begrænsning af vores bevægelsesfrihed, og vi var instrueret i at rapportere alle overtrædelser uanset antal. Men der skete aldrig noget. Vi hørte ikke tilbage fra dem, og intet blev igangsat. Det var vildt frustrerende, og det bekræftede mig kun i, hvad jeg havde oplevet i andre lande, jeg var udsendt; FN er inkompetent.

Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel? 

I weekenden blev det nordlige og det centrale Israel udsat for mere end 250 raketangreb fra Libanon som sårede flere israelere – en mand i 60’erne blev alvorlig såret af raketsplinter, en mand i 50’erne blev lettere såret af raket splinter, mens en kvinde i 50’erne blev lettere såret.

Også den unikke by Ma’alot-Tarshiha, hvor israelere på tværs af religion lever sammen, blev igen ramt af raketangreb, der skadede en fabrik i byen. Ved tidligere raketangreb mod byen blev en ung israelsk-arabisk mand dræbt og flere børn blev såret. 

De massive raketangreb mod Israel rammer alle israelere på tværs af religion, etnicitet, køn og alder. Tilbage i juli kostede massive raketangreb fra Libanon flere israelsk-drusiske børn livet, mens de spillede fodbold.

Weekendens massive raket- og droneangreb fra Libanon var hovedsageligt rettet mod det nordlige Israel, men også centrale byer som Israels tætbefolket metropol Tel Aviv, blev udsat for angreb. I Petah Tikva blev en kvinde i 70’erne moderat såret af røgskader og flere israelere er blevet behandlet for angst og skader mens de løb i sikkerhed fra angrebene. Derudover er mange boliger blevet skadet.

Raketangrebene mod Israel fortsætter også i dag. I skrivende stund er der meldinger om at en mand i 60’erne er såret i hovedet af raket splinter. 

Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.

Har du et bud på, hvad der skal til for at få implementeret FN-resolution 1701 og få FN-styrkerne til at gøre deres arbejde? Skriv din mening længere nede i kommentarfeltet.

Her ses raketskaderne mod boliger og biler i byen Petah Tikva. (Foto: MDA)


https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/11/25israel-udsat-for-flere-hundrede-raketangreb-fra-libanon.htm

 

Print Friendly, PDF & Email



KU-ansat: Aldrig har Israel og jøderne været mere truet på deres eksistens  

Abdulla Salih: – Vi må ikke forholde os inaktive over for den urimeligt hårde, hadske og ensidige kritik af hverken zionister, israelere eller jøder. Vi er nødt til at konfrontere antisemitismen i alle dens varianter – både når den viser sig til underskriftsindsamlinger, teltlejre og debatarrangementer. Aldrig igen er nu. Aldrig mere krystalnat – aldrig mere Holocaust. På billedet ses to israelske piger bede på jernbaneskinnerne ved Auschwitz – Birkenau, 11. august 2019. (Foto: ewg3D, iStock)

Abdulla Salih: – Når jeg på vej til arbejde går forbi den militær- og politibeskyttede synagoge, bliver jeg mindet om, hvor truede vores jødiske medborgere er. Selv jødiske børn kan ikke gå i skole uden beskyttelse fra tungt bevæbnede vagter på den jødiske skole. Derfor bør universiteterne indtage en central rolle i diskussionen af nutidens had til Israel og antisemitisme. Og oplyse om hadet, antisemitismen og de farer, der er forbundet med den for israelere og jøder.

Abdulla Salih er uddannet Cand.scient.soc. og TAP-ansat i Københavns Universistets (KU) Fællesadministration.

Her er hans debatindlæg om Israel i KU’s avis:

Tidligere islamist og KU-ansat: »En ende for Israel« er ikke noget at klappe ad

Det skal selvfølgeligt være muligt at kritisere enhver stat og enhver befolkning.

Derfor burde jeg måske ikke bekymre mig om den kritik, som et højtråbende mindretal af de studerende og ansatte på universitetet ytrer om Israel og israelere i ny og næ.

Jeg mener, hvor farligt kan det være, at 600 ansatte på KU underskriver en erklæring med opfordring til boykot af israelske universiteter? Eller at man finder et par håndmalede sten med påskriften #Houthierne, #Hamas og #Free Palestine ved den propalæstinensiske teltlejr på KU?

Hvor alvorligt kan det være, at der til et debatarrangement med den antizionistiske historiker Ilan Pappé lyder et rungende bifald fra KU-folket, da hovedtaleren siger: »Der kommer en ende for Israel. Det er jeg ikke i tvivl om. For det projekt holder ikke vand«?

Ukritisk medløberi

Jo, det er faktisk meget farligt og meget alvorligt. For Israel og jøderne i Israel er truet på deres eksistens – hver evig eneste dag.

Mange mennesker og stater i Mellemøsten har et brændende ønske om, at Israel fjernes fra verdenskortet, så islams tredjehelligste by, Jerusalem, endeligt befries fra jøderne.

I Europa deles det samme ønske utvivlsomt af langt flere borgere end for 50 år siden – også på universiteter og andre læringsinstitutioner og især blandt borgere med muslimsk baggrund.

Selv har jeg mine rødder i Tyrkiet og er opvokset som muslim. Som muslim og islamist i mine tidlige ungdomsår har også jeg været stærkt anti-jødisk og anti-israelsk.

Senere blev jeg ateist og sidenhen socialist, men kunne uden videre være ligeså anti-israelsk, for det er desværre normalen i miljøet på venstrefløjen.

Da jeg begyndte på universitetet, var det fortsat normalen. Emnet for mit førsteårsprojekt på RUC blev den ’forfærdelige’ pro-israelske lobbys magt i USA. Og det var der faktisk to ud af seks grupper, der havde som emne. Begge grupper fulgte strømmen og anlagde den kritiske vinkel over for de Israel-venlige amerikanske regeringer.

Med tiden begyndte jeg dog at undre mig over, at vi på venstrefløjen forholdt os så kritisk over for israelerne, men at vi på samme tid i denne konflikt undlod at stille krav til og var meget ukritiske overfor israelernes modpart.

Som årene gik, forstod jeg meget langsomt den svære situation, som jøderne og israelerne står i, og at de ikke er den primære ansvarlige for konflikten: At de først og fremmest kæmper en eksistenskamp.

Det gjorde jøderne under nazisterne, og det gjorde israelerne og jøderne faktisk også i 1948, 1967, i oktober 1973, og det gør de også i dag og desværre også i morgen.

Jødehad har mange former

Når jeg flere gange ugentligt på vej til mit arbejde i Universitetsfirkanten går forbi den militær- og politibeskyttede synagoge, bliver jeg kortvarigt mindet om, hvor truede vores jødiske medborgere er.

Selv jødiske børn kan ikke gå i skole uden beskyttelse fra tungt bevæbnede vagter på den jødiske skole.

Derfor bør universiteterne indtage en central rolle i diskussionen af nutidens had til Israel og forbindelsen til antisemitisme. Og oplyse om hadet, antisemitismen og de farer, der er forbundet med den for israelere og jøder.

Sjúrður Skaales tale ved Folketinget afslutningsdebat i maj er værd at (gen)høre/-læse i sin helhed. Jeg vil her blot citere følgende:

»Alle ved, hvad jødernes skæbne bliver i Mellemøsten, den dag de ikke har den stat. De vil være en skildpadde uden skjold.«

Vi må ikke forholde os inaktive over for den urimeligt hårde, hadske og ensidige kritik af hverken zionister, israelere eller jøder.

Vi er nødt til at konfrontere antisemitismen i alle dens varianter – både når den viser sig til underskriftsindsamlinger, teltlejre og debatarrangementer.

Aldrig igen er nu. Aldrig mere krystalnat – aldrig mere holocaust.

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/11/15ku-ansat-aldrig-har-israel-og-joederne-vaeret-mere-truet-paa-deres-eksistens.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

Internationalt anerkendt forsker i folkedrab: – Anklagerne om at Israel begår folkedrab er ren propaganda

Israeli Merkava tank pull back from the Gaza Strip near the border with Israel on August 3, 2014. Ground troops withdrew from the Gaza Strip as Israel wrapped up an operation to destroy tunnels, but airstrikes continued, killing at least 15 Palestinians. A military official said that most combat troops were back in Israeli territory by the morning. Photo by Flash90

Her ses en israelsk Merkava tank på vej ud af Hamas-kontrolleret Gaza, 3. august, 2014. (Foto: Flash90)

Den katolske præst Patrick Desbois er internationalt anerkendt for sin ekspertise i folkedrab, derfor ved han hvad han taler om, når han kalder verdens hykleri mod Israel for anti-israelsk propaganda.

Fader Patrick Desbois, er en fransk kotolsk præst, der har viet sit liv til at forske i Holocaust, bekæmpe antisemitisme og fremme forholdet mellem katolikker og jøder. Udover at være præst, er han præsident for den internationale organisation Yahad – In Unum, som han grundlagde i 2004. Organisationen er dedikeret til at identificere og mindes stederne i Østeuropa, hvor jøder og romaer blev henrettet under Anden Verdenskrig.

Internationalt anerkendt for banebrydende forskning i folkedrab. Fader Desbois er professor ved Georgetown University ved fakultetet for Center for Jewish Civilization. Derudover har han været direktør for den bispelige komité for katolsk-jødiske forhold i 1999-2016 i regi af den franske bispekonference. Under Anden Verdenskrig, var hans bedstefar fange i Rawa Ruska-lejren ved grænsen mellem Polen og Ukraine. I 2004 begyndte han at forske i Holocaust-ofre (både jøder og ikke-jøder), der blev myrdet i Østeuropa, der blev myrdet af nazisternes mobile drabsenheder, Einsatzgruppen. I kraft af sit arbejde i Yahad – In Unum, er Fader Desbois blevet internationalt anerkendt og har modtaget flere priser for sit banebrydende arbejde med dokumentation af folkedrab. 

Fader Desbois har skrevet bogen “The Holocaust by Bullets: A Priest’s Journey to Uncover the Truth Behind the Murder of 1,5 Million Jews“, han har vundet National Jewish Book Award, og udgivet bogen “The Fabric of Terrorists: Into the Secrets of Daesh”, baseret på hans undersøgelse af folkedrabet mod det yezidiske folk i Irak.

Efter Israel, den 7. oktober 2023, blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, er verdens eneste jødiske stat blev udsat for voldsom dæmonisering og er blevet udsat for absurde beskyldninger om folkedrab i Gaza. 

– Terroristerne bag massakren mod Israel bør stilles for retten. For nylig besøgte Fader Desbois kibbutzerne og lokalsamfundene i Syd-Israel, der blev hårdt ramt af massakren, da flere tusind terrorister fra Hamas-kontrolleret Gaza, stormede ind i Israel og gik til angreb mod forsvarsløse babyer, børn, kvinder, gravide, handicappede, ældre og mænd. Under sit besøg i Israel sagde Fader Desbois til Times of Israel: – Vi er nødt til at vise forbrydelserne, men vi skal [også] navngive forbryderne. Uden forbryderne har du ingen forbrydelser

Rejste til Israel for at mindes massakre-ofrene. Israel vil aldrig komme sig over 7. oktober-massakren, hvor over 1.200 børn, kvinder, ældre og mænd blev myrdet med ubeskrivelig brutalitet, hvor flere tusind blev såret på krop og sjæl, hvor utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Derfor har Fader Desbois været i Israel for at give en stemme til dem, der ikke længere har en stemme. Han er kendt for sine innovative metoder til at bringe sandheden frem i lyset og søge retfærdighed for ofrene af folkedrab, uanset om det er Holocaust-ofre, romaer, yazidier eller israelere.

Forarget over verdens påstand om at Israel begår folkemord. Fader Desbois er ekspert i folkedrab, derfor ved han, hvad han taler om, når han kalder verdens hykleri mod Israel for anti-israelsk propaganda. Han uddyber: – Anklagen om folkedrab er [anti-israelsk] propaganda. Hvorfor, er der ingen, der spørger ingen, om Bashar Assad i Damaskus har begået folkedrab mod sit eget folk?

Bruger unikke metoder i sin efterforskning af massakre og folkedrab. I sine undersøgelser af moderne folkedrab, interviewer Desbois øjenvidner og indsamler fysiske beviser. For at præcisere placeringen af ​​flere Holocaust-massakresteder, har hans team af forskere eksempelvis brugt kuglehylstre baseret på øjenvidenberetninger fra dem, der så massakrene.

Fader Desbois har brugt de samme metoder i bjergene i det nordlige Irak og har i skrivende stund, lokaliseret 30 massegrave fyldt med yazidier myrdet af ISIS.

Nogle af beviserne som Desbois har indsamlet i Irak, er også blevet brugt i Belgien i forbindelse med retsforfølgelsen af islamistiske terrorister, der var rejst hjem til Europa. Fader Desbois har registreret flere eksempler på, at ISIS-terrorister havde hjernevasket små drenge helt ned til syv år som terrorister og solgt små piger som slaver.

Fader Desbois trækker flere paralleller mellem det der sker i dag og tiden efter Anden Verdenskrig, hvor mange nazister havde travlt med at vaske deres blodige fortid ren igen. Han fortæller: – [De militante] kommer tilbage nu [til Europa] og siger, at de ikke gjorde noget, ligesom nazisterne gjorde [efter Holocaust].

Opfordrer israelske embedsmænd til at dele forbrydernes identitet og retsforfølge dem. Under sit seneste besøg i Israel, har Fader Desbois mødt flere israelske embedsmænd og opfordret dem til at bruge hans 25 års erfaring med at efterforske forbrydelser mod menneskeheden, til at give massakre-ofrene retfærdighed og stille deres forbrydere til ansvar. Det kan eksempelvis gøres ved at identificere og sætte navn på forbryderne i offentlige fora og undersøge “naboernes” motivation, dvs. alle dem der stod på sidelinjen og så passivt til, mens massakren skete for øjnene af dem.

Alan Schneider fra B’nai B’rith International, der var Fader Desbois’ vært i Israel, fortæller at møderne med de israelske embedsmænd har banet vejen for “nye veje til at retsforfølge terroristerne.”

– Jeg forsøger at gøre, hvad andre ikke gør. Fader Desbois har tidligere lagt navnene frem på 150 SS-officerer, der stod bag den værste massakre mod jøder under Holocaust. Ved en kløft uden for Kiev, kaldet Babyn Yar, myrdede SS-folk og deres kollaboratører 33.770 jøder i løbet af to dage.

Fader Desbois fortæller, at han blev mødt af kraftig modstand, da han besluttede at offentliggøre navnene på de 150 SS-officerer. Men han understreger, at vi er forpligtede til at sætte navn på forbryderne. Gør vi ikke det, hjælper vi benægterne, der afviser at forbrydelserne fandt sted. 

Urolig over massakren mod kibbutz Be’eriKibbutzen, der engang var et trygt lille idyl, er blevet omdannet til en skygge af sig selv. Fader Desbois gik igennem kibbutzen, hvor over 132 indbyggere blev massakreret under massakren. I kibbutzen så præsten det ene hus efter det andet, som terroristerne havde brændt ned til grunden. På en væg så Fader Desbois følgende graffiti på arabisk: “Død over zionisterne, underskrevet af Abu Ali”. Fader Desbois tilføjer: – Terroristen har underskrevet sin graffiti. I generationerne frem, vil Abu Ali være kendt i sin familie, som manden der dræbte jøder.

Massakren blev livestreamet på sociale medier. Fader Desbois fortæller: – Terroristerne delte, hvad de gjorde mod deres ofre på sociale medier. Ikke nok med det, terroristerne viste også verden, hvor let det er at begå grusomme massakre.

Massakren mod Israel blev fejret. Fader Desbois fortæller: – Der var store festligheder i Istanbul og Bagdad. Hadefuld ideologi ødelægger menneskets hjerne. De tror på, at det er en hellig pligt at dræbe jøder.

– Jeg elsker den jødiske stat. Den franske præst har besøgt Israel flere gange og har et tæt samarbejde med Israels Holocaust-museum, Yad Vashem i Jerusalem. Han fortæller: – Jeg elsker den jødiske stat og jeg er meget urolig over de mange fjender, som Israel må kæmpe mod. Vi lever i en farlig tid.

Vil efterforske 7. oktober-massakren mod israelske-beduiner. Alle israelere på tværs af etnicitet, religion, alder og køn, blev hårdt ramt af massakren. Det gælder også Israels beduinske minoritet. Fader Desbois slutter således: – Halvtreds israelske-beduinere blev myrdet under massakren. Hamas dræbte ikke kun jøder. Jeg vil undersøge, hvad Israels beduinere blev udsat for og give dem en stemme, 

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/10/29internationalt-anerkendt-forsker-i-folkedrab-anklagerne-om-at-israel-begaar-folkedrab-er-ren-propaganda.htm

 

Print Friendly, PDF & Email

 Derfor må vi støtte Israels kamp mod Hizbollah og Hamas

Her ses en israelsk soldat uden for den største terrortunnel hidtil afdækket i Hamas-kontrolleret Gaza. (Foto: IDF)

Dan Harder: – Man må håbe, at Israel formår at modstå det internationale pres og ignorerer sine vestlige venners “gode” råd.

MIFF har delt flere artikler fra Dan Harder som driver hjemmesiden www.israel-online.dk. På hjemmesiden kan du læse om mediernes Israel-dækning og relaterede emner. For nyhedsmails, skriv til: nyhedsbrev@israel-online.dk

Her er hans debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 3. oktober:
Forleden stod Lars Løkke Rasmussen på FN’s talerstol og sagde – med reference til Israels optrappede kampagne imod Hizbollah i Libanon – at »det må stoppe nu«. Herefter opfordrede han til en styrkelse af det palæstinensiske selvstyre og et kompromis i form af en tostatsløsning. 

Men den drøm er fuldstændig urealistisk, så længe islamisterne i Hamas og Hizbollah har vetoret over udviklingen.

For få år siden var der enighed i Vesten om, at de islamistiske terrororganisationer al-Qaeda og Isis skulle nedkæmpes. Og det blev de. 

Men når det kommer til Hamas og Hizbollah, to islamistiske terrorgrupper, som har Israels ødelæggelse som mål, er det pludselig utroligt vigtigt med en våbenhvile. For verdensfredens skyld, forstås.

At implementere en permanent våbenhvile mellem Israel og landets islamistiske fjender vil være en monumental fejltagelse. For det vil efterlade militserne som en fortsat trussel imod den jødiske stat og dermed sikre, at konflikten bare fortsætter.

Det har netop været resultatet af alle tidligere våbenhviler. Alle de krige, som Israels islamistiske fjender de seneste par årtier har indledt, er blevet afsluttet med internationalt sponsorerede våbenhviler, som hver gang har forhindret Israel i at opnå en afgørende sejr. Det skete over for Hamas i 2009, 2014 og 2021 og over for Hizbollah i 2006.

I sidstnævnte tilfælde indgik man en våbenhvile baseret på FN’s Sikkerhedsråds resolution 1701, som kræver afvæbning af Hizbollah og forbyder organisationens militære tilstedeværelse i det sydlige Libanon. 

Men Hizbollah efterlevede aldrig aftalen, og det internationale samfund rørte ikke en finger for at håndhæve den.

Resultatet var, at Hizbollah gennem 18 år kunne opruste uhindret for den 8. oktober sidste år at indlede en ny krig imod Israel, som har lagt det meste af det nordlige Israel øde, og som nu tvinger Israel til at nedkæmpe en endnu stærkere modstander, end hvis man havde gjort arbejdet færdigt i 2006. 

Det samme gælder Hamas, der fik mulighed for at vokse sig stærk nok til den 7. oktober sidste år at begå den værste anti-jødiske pogrom siden Holocaust.

Det er konsekvensen af, at man gennem årene har forhindret Israel i at nedkæmpe de fanatiske terrororganisationer, som det per definition er umuligt at indgå fred med. Alligevel er det præcis, hvad Danmark og det internationale samfund nu igen presser på for.

De to terrorgrupper er i øjeblikket markant svækkede, hvilket udgør en gylden mulighed for endelig at få has på dem. Man må derfor håbe, at Israel fortsat formår at modstå det internationale pres og ignorerer sine vestlige venners ”gode” råd.

Det er på tide at holde op med at begå den samme fejl igen og igen. Vi bør tværtimod støtte Israel i kampen for én gang for alle at få skovlen under islamisterne, både i Gaza og i Libanon. Ikke bare for Israels egen skyld, men også for palæstinensernes og libanesernes. Et Gaza uden Hamas vil være et langt bedre Gaza. Og et Libanon uden Hizbollah vil være et langt bedre Libanon. 

Uden deres islamistiske undertrykkere får de to samfund en chance for at udvikle sig i en mere konstruktiv og fredelig retning. Alternativet er business as usual.

https://miff.dk/terrorkrigen-mod-israel/2024/10/14derfor-maa-vi-stoette-israels-kamp-mod-hizbollah-og-hamas.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email