– Dette var en melding til Iran

Det israelske forsvar har bombet flere iranske mål i Syrien.

Af  Bjarte Bjellås

 november 19, 2020 kl. 14.44

Illustrationsfotoet er fra en regime-venlig kilde og viser antiluftskyts som forsøger at nedskyde israelske raketter udenfor den syriske hovedstad Damaskus. Billedet er fra et israelsk angreb i maj 2018.



En iransk kommandobase nær lufthavnen i den syriske hovedstad Damaskus var blandt målene som natten til onsdag 18. november blev bombet af den israelske hær (IDF). Luftangrebet var et svar på at israelske soldater blev forsøgt angrebet langs grænsen med Syrien, skriver avisen Times of Israel.

Ifølge IDF var de flere luftangreb udført inde i Syrien en melding til Iran om at komme ud af Syrien, især fra grænseområdet med Israel. Israelske jagerfly har angiveligt bombet otte mål inde i Syrien, omkring halvdelen i nærheden af Damaskus og resten langs grænsen ved Golanhøjderne.

Angrebet mod iranske mål i Syrien sker kort tid efter at antipersonalminer blev opdaget i et israelsk-kontrolleret territorium på Golanhøjderne. Minerne er ifølge IDF blevet plantet af en Iran-loyal milits på vegne af den islamiske republik. Minerne skulle ramme israelske soldater, men blev opdaget og uskadeliggjort.

Tre antipersonalminer blev plantet på israelsk-kontrolleret territorium efter ordre fra Iran. (Foto: IDF)

Ifølge IDFs talsperson Hidai Zilberman var luftangrebene rettet mod anlæg kontrolleret af Irans revolutionsgardes Quds-styrke, som kontrollerer flere iransk-loyale militser i Syrien. Derudover bombede israelske jagerfly en syrisk militærbase og flere syriske luftværnsbatterier som skød mod jagerflyene.

Ifølge Zilberman forsøgte Israel at sende lignende besked til Iran og Syrien i august, efter et andet forsøg på at plante bomber langs grænsen, men «beskeden blev tydeligvis ikke forstået som den burde». Han siger videre at IDF ser på iransk tilstedeværelse i Syrien som en uacceptabel trussel og at de vil gøre alt som står i deres magt for at forhindre det.

IDF er forberedt på gengældelse fra Iran eller Syrien. Raketforsvaret Iron Dome og andre luftforsvarssystemer er i beredskab.

Bombeeksperter fra det israelske forsvar undersøger området hvor minerne blev fundet. (Foto: IDF)

https://twitter.com/i/status/1329077779875254274

 

https://miff.dk/idf/2020/11/19dette-var-en-melding-til-iran.htm

 

Print Friendly, PDF & Email