Flertal i fire arabiske lande støtter normaliseringsaftaler med Israel

Meningsmålingen blev foretaget i Saudi-Arabien, Emiraterne, Jordan og Egypten.

Af  Conrad Myrland

 oktober 12, 2020 kl. 13.47

Emiraterne og Bahrain underskrev fredsaftaler med Israel 15. september 2020. (Foto: Avi Ohayon, GPO)
Den amerikanske virksomhed Zogby Analytics har udført en meningsmåling blandt 3600 arabere i Saudi-Arabien, Emiraterne, Jordan, Egypten og de palæstinensiske selvstyreområder. Målingen blev ledet af James Zogby, grundlægger og formand for Arab-American Institute. Resultaterne blev offentliggjort af Sky News Arabia i De Forenede Arabiske Emirater og også i avisen Israel Hayom.

I den palæstinensiske befolkning er et flertal (61 procent) negative over for Israels normaliseringsaftaler med Emiraterne og Bahrain, men ikke i de arabiske lande. 59 procent af jordanerne og saudierne er positive, 58 procent af egypterne og 56 procent af befolkningen i Emiraterne. Ønsket om stabilitet og den militære situation i Mellemøsten opgives som hovedårsagen til støtten.

Den 12. oktober meddelte premiereminister Benjamin Netanyahus kontor at der er planlagt et topmøde med Emiraternes kronprins Mohammed bin Zayed Al Nahyan «om kort tid». De to statsledere har talt sammen i løbet af weekenden.

– Jeg inviterede ham på besøg i Israel, og han inviterede på besøg i Abu Dhabi, fortalte Netanyahu til sine regeringsmedlemmer.

Mandag vedtog den israelske regering enstemmig at sende normaliseringsaftalerne (Abrahamaftalerne) videre til formel godkendelse i Knesset.

https://miff.dk/arabiskelande/2020/10/12flertal-i-fire-arabiske-lande-stoetter-normaliseringsaftaler-med-israel.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email