Støtter de arabiske lande egentlig palæstinenserne?

– Der er flere grunde til at hverken den arabiske verden eller palæstinenserne vil have en stat – hvorfor dræbe “flygtninge” gåsen som lægger guldæg? Skriver Dr. Mordechai Kedar.

Af  Rika Sissi Greenberg

 -oktober 2, 2020 kl. 10.33

Hasbara Fellowship og tidligere oberstløjtnant i IDF Grisha Yakubovich sørgede for vi fik en unik mulighed for at besøge den nybyggede palæstinensiske by Rawabi (Foto: Rika Greenberg)


Dr. Mordechai Kedar er seniorforsker ved Begin-Sadat Center for Strategic Studies. Han har aftjent i den israelske hær i 25 år i IDF’s militære efterretningstjeneste med speciale i Syrien, arabisk politisk diskurs, arabiske medier, islamistiske grupper og israelske-arabere. Kedar er ekspert i det muslimske broderskab (som terrorgruppen Hamas udspringer fra) og andre islamistiske grupper, skriver avisen The AlgemeinerLæs også hos Begin-Sadat Center for Strategic Studies.

Her er Kedars vurdering af de arabiske landes holdning til palæstinenserne:

I Israel og hovedparten af den vestlige verden tror at den arabiske verden er forenet i sin støtte til palæstinenserne – at det den ønsker mest af alt er løse det palæstinensiske problem ved at give dem en stat, og at alle arabere og muslimer elsker palæstinenserne og hader Israel. Det er en forenklet og ufuldstændig opfattelse, skriver Kedar. Selv om det er rigtigt, at mange, måske endda flertallet, af arabere og muslimer hader Israel, er der en hel del, der hader palæstinenserne lige så meget. Læs også MIFF’s artikel – Ben Dror Yemini: – Den arabiske verden er træt af palæstinenserne.

Israels succes på trods af alle odds skaber arabisk had
Arabernes had mod Israel stammer fra den jødiske stats succes med at overleve trods alle odds – krige, terror, boykot og konstant fjendskab. Hadet stammer fra det faktum, at en jødisk stat overhovedet eksisterer, selvom jødedommen efter muslimsk opfattelse blev afløst af islam, som de anser for at være den “sande religion”. Deres had forstærkes af andre tydelige forskelle: Israel er et demokrati, mens mange arabere og muslimer lever under diktaturer, Israel er rig, mens mange arabere og muslimer er fattige, Israel er et paradis sammenlignet med flere arabiske lande. Kort sagt foragter de Israel, fordi de er lykkedes på områder, hvor araberne har fejlet.

Men hvorfor skulle de så hade de palæstinensiske arabere? Ifølge den arabiske myte blev palæstinensisk jord jo stjålet, og de blev tvunget til at blive flygtninge – så de fortjener vel de arabiske landes fulde støtte? Svaret er kompliceret, skriver Kedar. Der er tale mellemøstlig kultur, som hverken alle israelere eller de fleste vesterlændinge forstår eller anerkender fuldt ud.

I arabiske øjne er snyd det værste man kan blive udsat for
En af de værste ting at opleve i arabiske øjne er at blive snydt, narret eller udnyttet, skriver Kedar. Hvis nogle forsøger at snyde en araber – og endnu værre, hvis vedkommende lykkedes med det – vil det arabiske offer blive rasende vred – selv hvis den som snyder er hans egen fætter. Han vil opfordre sin bror til at hævne sig på fætteren i tråd med det arabiske ordsprog: “Min bror og jeg mod min fætter – og min bror, min fætter, og jeg mod en fremmed.”

De fleste palæstinensere er IKKE oprindelige palæstinensere – de er indvandrere, der kom til landet Israel fra hele den arabiske verden under det britiske mandat for at finde beskæftigelse i byerne og gårdene som jøderne havde bygget. Indvandrerne har stadig navne som Hourani (fra Houran i det sydlige Syrien), Tzurani (fra Tirus i det sydlige Libanon), Zrakawi (fra Mazraka i Jordan), Masri (den egyptiske), Hijazi (fra Hijaz-provinsen på den arabiske halvø), Mughrabi (fra Maghreb) og mange andre navne, der peger på deres sande geografiske oprindelse. Hvorfor, spørger de andre arabere, bør de få særbehandling på bekostning af de arabere, der blev i deres oprindelige lande?

Israels Uafhængighedskrig – vendepunkt i arabisk politik
Efter Israels Uafhængighedskrig i 1948, begyndte den arabiske verden at koncentrere sin politik om Israel og det “palæstinensiske problem” – løsningen skulle opnås ved at eliminere Israel og ganske enkelt fjerne den spæde jødiske stat fra landkortet. For at lykkes med missionen blev de arabiske “flygtninge” holdt i lejre med eksplicitte instruktioner fra Den Arabiske Liga om, at de skulle opbevares der og ikke integreres i andre arabiske lande.

UNRWA holder konfliktgryden i kog
FN-organet UNRWA sørgede for, at de fik mad, uddannelse og lægehjælp uden beregning – det vil sige, at verdenssamfundet betalte regningen, mens de arabiske naboer til de evige “flygtninge” selv måtte arbejde for at skaffe mad, uddannelse og lægehjælp til deres familie. “Flygtninge”, der blev forsynet med gratis madvarer som ris, mel, sukker og olie, solgte ofte noget af det til deres arabiske ikke-flygtninge naboer og tjente godt på det. Læs MIFF’s artikler om hvorfor UNRWA er en del af problemet frem for en del af løsningen.

Beboerne i flygtningelejrene betaler ikke kommunal skat. Skattefritagelsen har fået et betydeligt antal “flygtninge” til at leje deres hjem ud og til høj leje sammenlignet med dem, der lejer lejligheder i nærliggende byer. Med andre ord subsidierer verden flygtningenes skatter, mens flygtningene fylder lommerne.

I Libanon blev der bygget flere flygtningelejre nær Beirut, men de blev indarbejdet i den ekspanderende by og derefter omdannet til luksuriøse højhuskvarterer. Nogle tjente mange penge på den fidus, og det var ikke den arabiske mand på gaden – så han har al mulig grund til at føle sig snydt, skriver Kedar.

Terrorgruppers overtagelse af palæstinensiske “flygtningelejre” førte til libanesisk borgerkrig
De palæstinensiske “flygtningelejre” i Libanon blev overtaget af terrorgrupper som PLO, ISIS, Hamas, PFLP (som får dansk støtte – læs MIFF’s artikler om det her), Den Demokratiske Front og salafistiske, jihadi-terrorgrupper. Terrorgrupperne var voldelige over for de libanesiske indbyggere – det førte til den libanesiske borgerkrig i 1975 som varede i 14 år med blodsudgydelse og ødelæggelse. I krigen blev hundredetusinder af libanesere tvunget til at forlade deres landsbyer for at leve liv med frygtelig lidelse i teltlejre over hele landet. Mange søgte tilflugt i palæstinensiske “flygtningelejre”, men de libanesiske flygtninge modtog mindre end 10% af, hvad de palæstinensiske arabere modtog. Det forårsagede også meget intern jalousi og had.

“Black September” i Jorden
I Jordan i 1970 forsøgte palæstinensiske terrororganisationer, ledet af PLO-leder Yasser Arafat, at overtage landet ved at etablere egne autonome regioner i nord, komplet med vejspærringer og bevæbnede palæstinensiske arabere, der udfordrede monarkiet. I september 1970, kendt som “Black September”, besluttede kong Hussein, at han havde fået nok og ville vise dem, hvem der var chef i Jordan. Den krig, han erklærede mod dem, kostede tusinder af menneskeliv på begge sider. Læs også MIFF’s artikel om dansk hyldest af Den kristne, palæstinensiske terrorist Theresa Halsa som sidste overlevende medlem af gruppen Black September som kaprede Sabena-fly 571 i 1972. Black September stod blandt andet også bag München-massakren på israelske atletter under sommer-OL i München i 1972.

Samtidigt i Israel, er 20% af indbyggerne inden for grænserne før 1967 “palæstinensiske” araber, der ikke gør oprør eller kæmper mod staten. Med andre ord nyder de “palæstinensere”, der levede i Israel før 1967 livet i det eneste demokrati i Mellemøsten, mens de arabiske lande ofrer deres soldaters blod for at befri “Palæstina”. Mange arabiske soldater er blevet udnyttet med deres liv som indsats for den meningsløse sag, skriver Kedar.

Hvad endnu værre er og hvad enhver araber ved, skriver Kedar – palæstinensiske araber har i mindst et århundrede solgt jord til jøder og tjent enorme summer på det – herefter klager de til deres arabiske brødre og beder dem befri “Palæstina” fra den “zionistiske besættelse.”

Klik her for at blive medlem af MIFF nu.

International bistand – lukrativ aftale for palæstinenserne
I årenes løb fik de palæstinensiske araber mange milliarder euro og dollars af verdens nationer, så den årlige indkomst pr. indbygger er flere gange større end den egyptiske, sudanesiske eller algeriske mand eller kvinde i gaden. Deres liv er mange gange bedre end hos araberne, der har boet i Syrien, Irak, Libyen og Yemen – i særdeleshed i løbet af de sidste syv år.

Arafat støttede Iraks invasion af Kuwait
På den politiske arena har palæstinenserne formået at vække hadet hos mange af deres arabiske brødre. I 1990 støttede Arafat Saddam Husseins irakiske invasion af Kuwait. Som hævn udviste Kuwait, efter de var blevet befriet for den irakiske erobring, omkring 400.000 palæstinensere, hvoraf de fleste havde levet i golfstaten i årtier – Kuwait efterlod dem i fattigdom. Det førte til en økonomisk krise for deres familier på Vestbredden og Gaza, som havde modtaget regelmæssig økonomisk hjælp fra deres slægtninge i Kuwait.

Iransk støtte til Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad i Gaza
I dag støttes terrorgrupperne Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad af Iran, et land afskyet af mange araber, der husker, at flykapringer og den deraf følgende afpresning blev opfundet af de palæstinensiske arabere. Det var dem, der kaprede et El Al-fly på vej til Algier i 1968 og startede terrorkrigen som verden fortsat lider under.

“Palæstina” – undskyldning for shiitisk overtagelse af Libanon
På trods af Taif-aftalen fra 1989 som afsluttede borgerkrigen i Libanon og skulle føre til nedrustning og opløsning af alle de libanesiske militser, tillod Syrien den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah at beholde sine våben og uhindret udvikle sin militære magt. Den gentagne undskyldning var, at våbnene var beregnet til at ”befri Palæstina” og ikke ville være rettet mod libaneserne. Det er logik for burhøns, skriver Kedar, at Palæstina-historien var en undskyldning som dækkede over den triste sandhed, at våbnene skulle rettes mod Hizbollahs syriske og libanesiske fjender. ”Palæstina” var ganske enkelt en undskyldning for shiitisk overtagelse af Libanon. Læs om forskellen mellem shia- og sunni islam her.

Palæstinensiske krav hæmmer fred i Mellemøsten
Værst af alt er det palæstinensiske krav om at de arabiske lande undgår ethvert forhold til Israel indtil det palæstinensiske problem er løst til PLO’s og terrorgruppen Hamas-ledernes tilfredsstillelse. En stor del af den arabiske verden kan ikke se fællesnævnere som kan forene PLO og terrorgruppen Hamas. Da de så at deres endeløse skænderier ødelagde chancerne for fremskridt i forhold til Israel, opgav den arabiske verden troen på, at en intern palæstinensisk forsoning var mulig, skriver Kedar.

For at opsummere situationen sætter den arabiske verden – den del som ser Israel som det eneste håb i håndteringen af ​​Iran – ikke pris på forventningen om, at skulle satse deres fremtid og eksistens på den interne magtkamp mellem PLO og Hamas. Og lad os ikke glemme, at Egypten og Jordan har underskrevet fredsaftaler med Israel, har bevæget sig uden om “befrielsen af ​​Palæstina”, forladt deres palæstinensiske arabiske “brødre” og overladt dem til selv at tackle problemet. Læs MIFF’s artikler om PLO her.

En stor del af den arabiske og muslimske verden er overbevist om, at “palæstinenserne” faktisk ikke ønsker deres egen stat. Når alt kommer til alt, hvis den stat blev oprettet, ville verden stoppe med at udbetale de faste enorme summer. Der ville ikke være flere “flygtninge”, og palæstinensiske arabere ville skulle arbejde ligesom alle andre gør. Hvordan kan de det, når de i flere generationer er blevet afhængige af at få udbetalt meget store beløb i bistand uden at der stilles krav til dem?

Læs også MIFF’s artikel om hvordan dansk bistand til palæstinenserne bliver misbrugt af de palæstinensiske myndigheder til at udarbejde jihad-pensum som blandt andet opfordrer palæstinensiske skolebørn til at blive selvmordsbombere og dræbe israelere: Se hvordan palæstinensiske myndigheder spytter Folketinget og regeringen i ansigtet

Det kan med sikkerhed siges at den arabiske verden, her 72 år efter oprettelsen af ​​”det palæstinensiske problem” har indset, at ingen løsning vil tilfredsstille dem, der har gjort “flygtninge-isme” til et meget lukrativt erhverv. Det “palæstinensiske problem” er blevet en følelsesmæssig og økonomisk fidus, der kun tjener til at berige de korrupte ledere i Ramallah og Gaza.

Hvis du også synes det er på tide at gøre op med dansk bistand som bliver misbrugt af de palæstinensiske myndigheder til at oplære palæstinensiske børn i had og begå terrorangreb mod israelere, udbetaling af løn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden – listen af misbrug af danske skattekroner er lang.
Del artiklen, kommenter den nedenfor – giv din mening til kende!
Meld dig ind i MIFF her og få samtidig GRATIS medlemskab året ud ved at betale for 2021 nu
Giv en gave til MIFF her – hjælp os med at stå op for Israel.
Tak for din støtte!

https://miff.dk/arabiskelande/2020/10/02stoetter-de-arabiske-lande-egentlig-palaestinenserne.htm

Print Friendly, PDF & Email