Spørgsmål til dansk jøde:-Hvor mange palæstinensere har du smurt på maden i dag?

Dansk jøde fortæller om den antisemitisme hun oplever i det daglige.

Af  Rika Sissi Greenberg

marts 16, 2020 kl. 14.53

Mange europeiske jøder føler seg utrygge ved å bære en kippa i det offentlige rom. (Foto: Amanjeev/Flickr)


Linda Herzberg er dansk jøde og ungdomsskolelærer, den 8. marts skrev Linda sine kommentarer i Berlingske Tidende efter den seneste tids debat om antijødiske holdninger i venstrefløjen.

Her er Linda Herzbergs kommentarer:

Det er så velkomment, at der kommer en debat om venstrefløjens antijødiske holdninger, og at der bliver taget hul på de fordomme, som stadig eksisterer, for debatten er desværre stadig aktuel.

Som dansk jøde har jeg gennem årene oplevet en del antijødiske holdninger. Jeg er lærer, og jeg har oplevet antisemitisme fra elever med arabisk baggrund, men de antijødiske holdninger findes også i lærerværelserne. Hen over frokostbordene har jeg ofte oplevet antijødiske holdninger fra mine kolleger (som gerne politisk stod omkring Enhedslisten og SF). Jeg har også været aktiv i alle mulige organisationer mod diskrimination, FN-forbundet, og Jødisk-Muslimsk Platform som repræsentant for det jødiske samfund.

Jeg er lærer, og jeg har oplevet antisemitisme fra elever med arabisk baggrund, men de antijødiske holdninger findes også i lærerværelserne. Hen over frokostbordene har jeg ofte oplevet antijødiske holdninger fra mine kolleger (som gerne politisk stod omkring Enhedslisten og SF). Jeg har også været aktiv i alle mulige organisationer mod diskrimination, FN-forbundet, og Jødisk-Muslimsk Platform som repræsentant for det jødiske samfund.

Jeg vil her nævne nogle eksempler på, hvordan antijødiske holdninger kommer frem. Dette er mine helt personlige oplevelser, som jeg har samlet op gennem årene. For mig er antijødiske holdninger, når nogle mener at vide, hvad jøder tænker og derfor har forudfattede formodninger om os.

1) Min seminarielærer spørger i klassens påhør: »Grunden til, at du er så mærkelig, er det fordi, du er jøde?« På det tidspunkt var seminariet gennemsyret af anti-amerikanske, anti-jødiske og anti-israelske holdninger.

2) På lærerværelset: »Hvor mange palæstinensere har du smurt på maden i dag?«

3) En lærerkollega ville ikke længere lytte til Bob Dylan, fordi han havde opdaget, at han er jøde.

4) På lejrskolen i Berlin fortæller jeg, at herfra flygtede min far i 1939. En kollega overfalder mig verbalt: »Du har kun opnået noget, fordi andre jøder har hjulpet dig til de forskellige poster«. (Den jødiske verdenssammensværgelse)

5) Sidder til Krystalnatinitiativet hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening for nogle år siden med fagforeningsfolk og spiser en Jaffa-appelsin. Pludselig er der ledige pladser ved siden af mig og kommentarer som »Hvordan kan du spise noget fra Israel?«

6) Til krystalnatmarkeringer konfronteres jeg med »Boykot Israel«-brochurer, som uddeles af et medlem af Enhedslisten.

7) Er medlem af Menneskebiblioteket, hvor jeg kan udlånes som »bog«: Min titel er jøde. Et ægtepar, som siger, at de er medlemmer af Enhedslisten, meddeler, at de gerne vil låne mig med ordene: »Vi har jo fordomme mod Israel og jøder. Lad os se, om du kan lave om på det.«

8) Sidder ved et middagsselskab. Værtinden er venstreorienteret, og jeg sidder med min menneskebibliotekstrøje, hvorpå bemærkninger hagler ned over mig: »Skammer du dig ikke? Hvordan kan du være bekendt at repræsentere sådanne jøder?«

10) En tidligere klassekammerat (medlem af Enhedslisten) »un-friender« mig på Facebook, fordi mine jødiske venner er alt for »rabiate og fundamentalistiske«.

Sådan kunne jeg blive ved. Officielt kan det godt være, at dele af venstrefløjen ikke er anti-jødiske, og det er derfor konstruktivt, at Pernille Skipper tager afstand fra antisemitisme. Det er uhyre vigtigt, at der arbejdes med disse antijødiske holdninger både i partiet, blandt dets medlemmer, og i de miljøer, hvor antisemitismen trives ganske godt.

MIFFs kommentarer
Det er ikke ligegyldigt hvad vores politikere siger eller mener. Den førte politik afspejles også i befolkningen. Der skal politisk handling til for at komme antisemitismen til livs. Danmark kunne starte med at tilslutte sig IHRAs arbejdsdefinition af hvad antisemitisme er:

”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder som kan udtrykkes som had overfor jøder. Verbale og fysiske manifestationer af antisemitisme rettet mod jøder eller ikke-jøder og / eller deres ejendom og mod jødiske kulturelle og religiøse institutioner.” [Vedtaget af IHRA i Bukarest den 26. maj 2016. MIFFs uofficielle oversættelse.]

Den 12. februar skrev socialdemokratiets (S) indfødsretsordfører og udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund i Berlingske Tidende, at Danmark bør tilslutte sig IHRAs definition af antisemitisme.

Et af Stoklunds argumenter for antisemitismens fremmarch – også i Danmark er at mindet om Holocaust udviskes i takt med de sidste overlevende og vidner til antisemitismens ultimative ondskab går bort. Ifølge Stocklund stiller det nogle helt særlige krav til os som samfund. Derfor ønsker Socialdemokratiet, ifølge Stoklund, en national samtale om antisemitismens væsen. Stoklund understreger desuden at vi bør tage antisemitismen alvorligt og at den ikke må accepteres uanset hvordan den viser sig. Stoklund mener derfor at IHRAs definition af antisemitisme er et fornuftigt værktøj i bekæmpelsen af antisemitisme. Han understreger også at den på ingen måde griber ind i ytringsfriheden i Danmark.

Læs nogle af MIFFs artikler om antisemitisme her:

Læs MIFFs artikel om IHRA definition af antisemitisme her.

Læs MIFFs artikel om ADL’s undersøgelse af danskernes holdning til jøder her, inklusiv kort oversigt over jødernes historie i Danmark og antisemitiske angreb i Danmark.

Læs MIFFs artikler om antisemitisme i Danmark her.

Læs MIFFs artikel om terrorangrebet mod synagogen i København her.

Læs MIFFs referat af Hanna Ziadehs artikel om jødehad blandt arabere i Mellemøsten og Danmark her.

En undersøgelse foretaget af EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) viste at 89 pct. af jøderne i Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Spanien, Sverige og Storbritannien føler antisemitismen er steget det seneste årti. Læs undersøgelsen her.

Næsten halvdelen er bekymret for at blive fornærmet eller chikaneret offentligt fordi de er jøder og mere end en tredjedel frygter at blive udsat for fysiske angreb.

MIFF vil endnu engang understrege hvor vigtigt det er at alle Israel-venner støtter op om Israels sag – det jødiske folk har hårdt brug for vores opbakning! Bliv medlem af MIFF NU!

https://miff.dk/antisemitisme-i-danmark/2020/03/16spoergsmaal-til-dansk-joede-hvor-mange-palaestinensere-har-du-smurt-paa-maden-i-dag.htm

 

 

Print Friendly, PDF & Email