– Jøder i Hebron er ikke en hindring for fred, men en prøve i sameksistens

Den israelske præsident Reuven Rivlin mener, at flere jøder skal bosætte sig i Hebron.

Af  Bjarte Bjellås

september 6, 2019 kl. 13.46

Den israelske præsident Reuven Rivlin ved Patriarkernes grotte i Hebron d. 4 september 2019. (Foto: Amos Ben Gershom)

Det jødiske samfund i Hebron er ikke “en hindring for fred”, men en prøve i jødernes og arabernes evne til at leve sammen. Det sagde den israelske præsident Reuven Rivlin i en tale i Kiryat Arba-bosættelsen nær Hebron. udtalelsen kom på markeringen af ​​90-årsdagen for Hebron-massakren.

”Det ville være en stor fejltagelse, hvis vi ikke bosatte os i Hebron, en by, der ligger tæt på Jerusalem og er dens historiske forgænger,” sagde Rivlin.
Den israelske præsident mener, at det jødiske samfund i Hebron skal vokse så hurtigt som muligt. Han opfordrede premierminister Benjamin Netanyahu til at tillade et nyt jødisk kvarter i byen. Rivlin ved, at Netanyahu er under pres fra højresiden om tilladelse af byggeri i kvarteret Avraham Avinu.

-Hebron er ikke en hindring for fred. Det er en test af vores evne til at leve sammen, jøder og arabere, til at leve anstændige liv side om side, sagde Rivlin.

Præsidenten og hans egen familie har en tæt forbindelse til Hebron, som er jødenes anden helligste by. Hans bedstefar Eliyahu Yosef Rivlin betragtes som en af ​​grundlæggerne af Chabadbevægelsen i byen. Præsidenten var selv en af ​​soldaterne, der befriede byen fra Jordanierne under Seksdagskrigen.

Du kan læse denne artikel på dansk, fordi der er Israel-venner, der støtter MIFFs arbejde med kontingenter og gaver. Klik her for at blive medlem af MIFF!

“Her i Hebron, i patriarkernes by, i en hule, der blev købt til fuld pris, blev vores ret til dette land etableret som fair og moralsk, en ret til det land, der er og altid vil være ubestrideligt,” sagde præsidenten under sin tale.

Historien, han henviste til, findes i 1. Mosebog i Det Gamle Testamente om, at Abraham køber en grav i Hebron. Stedet er kendt som Patriarkernes grav eller Makpela-hulen og er i dag et hellig sted for både jøder og muslimer.

Siden den tid, indtil den brutale massakre i 1929, var byen en af ​​fire hellige byer med en kontinuerlig jødisk bosættelse, som blev fornyet igen efter sejren under Seksdagskrigen, fortalte Rivlin om jødernes historie i byen.

Læs mere om Hebron-massakren her:

https://miff.dk/bosaettelser/2019/09/06joeder-i-hebron-er-ikke-en-hindring-for-fred-men-en-proeve-i-sameksistens.htm

 

Print Friendly, PDF & Email