BORTRYKKELSEN

Af Ole Andersen

Kilde: ‘Ordet og Israel’ oktober 2000

Genudsendt af Admin proisrael.dk 09/07/2016

Hjælp til at forstå bortrykkelsen Bibelen siger, at Jesus en dag vil hente – bortrykke – sin troende menighed. Men blandt kristne er der forskellige måder at forstå denne bortrykkelse på. Det er emnet for denne måneds bibelstudium i Ordet og Israel. I den første artikel præsenterer Ole Andersen de forskellige forståelser af bortrykkelsen og peger på både deres fortrin og svagheder. Derefter giver Samuel Roswall og Jan Frost deres personlige bud på, hvilken forståelse der er rigtig, og forklarer, hvilke argumenter der har ført dem til de forskellige standpunkter, de har. Samuel Roswall er formand for Ordet og Israel, og Jan Frost er medlem af bestyrelsen. Bortrykkelsen – hvornår sker den?

Toget drøner ud af skinnerne. Men pludselig er togføreren væk, og toget fortsætter førerløst på vej mod katastrofen. Familien sidder omkring bordet, men pludselig er moderen og den ene datter væk. Og henne i kirken forsvinder de fleste af menighedens medlemmer pludseligt og efterlader resten i forvirret rædsel.

Det er bortrykkelsen, der er indtrådt. Jesus har hentet dem, der tilhører ham. Alle andre er ladt tilbage i forvirring og fortvivlelse, mens livet på jorden fortsætter.

Sådan husker jeg skildringen af bortrykkelsen i et par af de romaner, der gjorde indtryk i min tidlige ungdom. Men hvad siger Bibelen egentlig om bortrykkelsen? Er romanernes billede rigtigt, eller er det noget helt andet, vi skal forvente?
Kristne er splittede i spørgsmålet om bortrykkelsen. Selv blandt bibeltro kristne er der flere meget forskellige måder at forstå bortrykkelsen på. Dertil kommer, at der i de fleste menigheder kun sjældent undervises i spørgsmål som bortrykkelsen. En del kristne opfatter hele spørgsmålet som meget forvirrende, fordi der kun sjældent bliver givet en oversigt over, hvad de forskellige forståelser går ud på.

Formålet med denne artikel er at præsentere de tre hovedopfattelser af bortrykkelsen. Præsentationen vil bestå af tre dele. Først en beskrivelse af, hvordan det pågældende syn forstår bortrykkelsen og tidspunktet for den. Derefter en kort omtale af, hvem der har været fortaler for netop dette syn. Til sidst en oversigt over de vigtigste argumenter for og imod synet.

Det er indlysende, at der findes mange flere end tre syn på bortrykkelsen. De tre syn, der bliver præsenteret i denne artikel, er hovedopfattelser. Det vil sige, at der inden for hvert syn findes en lang række varianter. Det betyder, at det ikke er alle fortalere for syn 1, der vil være enig i alt det, der siges under beskrivelsen af syn 1. Men for at gøre oversigten bare nogenlunde overskuelig vil vi holde os til de overordnede hovedopfattelser.

Formålet med artiklen er at lægge de forskellige forståelser frem til overvejelse – ikke at tage stilling til dem. Udgangspunktet er, at der vil komme en bortrykkelse, fordi Bibelen siger det. Spørgsmålet er bare, hvornår den kommer.

Den bibelske baggrund

Det er Paulus, der har givet os den vigtigste tekst om bortrykkelsen. I 1 Thess 4,13-18 skriver han om, hvad der skal ske, »når Herren kommer«. Paulus vil trøste dem i menigheden, som har mistet nogle af deres kære. Det gør han ved at anføre rækkefølgen på de begivenheder, der skal ske i forbindelse med, at Herren stiger ned fra himlen. Signalet til Herrens komme vil blive en tredobbelt lyd: en befaling, et råb fra en ærkeengel og Guds basun. Derefter skal der ske tre ting:

– først skal de døde troende opstå,

– så skal de levende troende sammen med de opstandne rykkes bort for at møde Herren i luften,

– derefter skal alle de bortrykkede for altid være sammen med Herren.

Denne rækkefølge betyder, at Jesus ikke vil gøre forskel på de troende, der er døde inden hans komme, og dem, der stadig lever. De afdøde kristne vil ikke gå glip af noget. Alle troende vil nemlig være med i bortrykkelsen og skal fra det øjeblik af for evigt være sammen med Jesus.

I 1 Kor 15,50-57 uddyber Paulus, hvad der skal ske i det øjeblik, hvor basunen lyder: »Vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles«.

I forbindelse med bortrykkelsen vil der altså ske en forvandling af alle troende. Både de døde og de levende troende vil få et nyt, uforgængeligt legeme – et herlighedslegeme af samme slags som det legeme, Jesus fik ved sin opstandelse (jf. Fil 3,21 og 1 Joh 3,2).

Hvornår sker bortrykkelsen?

De fleste bibeltolkere er enige om, at bortrykkelsen vil omfatte alle, der tror på Jesus, og at den er forbundet med en forvandling, så de bortrykkede får et herlighedslegeme. Men så ophører enigheden. For hvad er det for et tidspunkt, Paulus tænker på? Er det Jesu synlige genkomst? Eller er det noget, der går forud for den? Det er bibeltro kristne uenige om.

Jesus taler om, at der før hans komme skal være »en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme« (Matt 24,21).

Spørgsmålet er, om bortrykkelsen skal ske ved Jesu synlige komme efter den store trængsel, eller om den vil ske på et tidligere tidspunkt – enten før eller midt i den store trængsel.

Model 1: Før trængslen

Ifølge det første syn sker bortrykkelsen inden den store trængsel. Bortrykkelsen sker altså ikke ved Jesu synlige genkomst, men er en tidligere begivenhed, hvor Jesus henter de troende bort fra jorden, inden den sidste store trængselstid bryder ud.

Fortalerne for denne forståelse formulerer det på forskellige måder. Nogle taler om to genkomster: en usynlig genkomst for at hente menigheden og en synlig genkomst for at overtage magten i verden. Andre taler om én genkomst i to faser eller om, at den ene genkomst har to sider, der er adskilt af et kort tidsrum: en »inderside« hvor Jesus henter sin menighed, og en »yderside« hvor han besejrer det onde i verden.

Denne forståelse betyder, at begivenhederne i forbindelse med Jesu genkomst vil ske i følgende rækkefølge:

a. Bortrykkelsen. Jesus vil komme usynligt i himlens skyer. De døde, der har troet på Jesus, vil opstå. Sammen med de levende troende vil de blive rykket bort i skyerne og møde Jesus i luften. Derefter vil de være sammen med Jesus i himlen.

b. Den store trængsel. Livet fortsætter på jorden, men bliver forfærdeligt, fordi Antikrist vil tage magten, og fordi Gud i sin vrede vil lade frygtelige trængsler overgå mennesker på jorden. Nogle tilhængere af denne forståelse mener på baggrund af Dan 9,27, at denne periode vil blive på syv år (én »åruge«), hvoraf de sidste tre og et halvt år bliver de frygteligste (nogle bibeltolkere skelner mellem »trængslen« i de første tre og et halvt år og »den store trængsel« i de sidste).

c. Jesu synlige komme. Efter den store trængsel vil Jesus komme synligt i magt og herlighed sammen med den bortrykkede menighed og endegyldigt besejre Antikrist.

d. Tusindårsriget. Derefter vil Jesus være konge på jorden i »tusind år«. (I denne artikel vil vi ikke gå nærmere ind på det omstridte spørgsmål om tusindårsriget og den nye jord; interesserede henvises til bogen Når Guds rige kommer.)

e. Verdensdommen.

f. Den nye jord og den nye himmel.

I teologisk fagsprog kaldes denne forståelse for pretribulationalisme (fordi bortrykkelsen sker pre [før] tribulationen [trængslen]). Forståelsen er forholdsvis ny i kirkehistorien, og det er næppe muligt at finde fortalere for den blandt kirkefædrene. I dag er forståelsen især udbredt blandt bibeltro kristne i USA. Den udgør bl.a. et vigtigt led i den retning, som kaldes dispensationalisme, og som opstod i 1800-tallet under indflydelse af John Nelson Darby. I Norge har forståelsen vundet en del tilslutning fra bibeltro kristne, f.eks. O.K. Indergaard, John Hardang og Per Gunnstein Nes. I Danmark er udbredelsen knap så stor.

For og imod model 1

Fortalerne for en bortrykkelse før den store trængsel anfører en lang række bibelske argumenter for deres forståelse. Ikke alle fortalere er enige i alle argumenterne. Nogle af de vigtigste argumenter er følgende:

1. Nogle skriftsteder viser, at Jesus når som helst kan komme og hente sin menighed. Andre steder taler om begivenheder, der nødvendigvis må ske, før Jesus kan komme synligt igen – f.eks. må Antikrist træde frem, inden Jesus kan komme og dræbe ham med et åndepust (jf. 2 Thess 2,8). Ifølge fortalerne for model 1, er denne model den eneste mulige løsning på denne tilsyneladende modsætning. Bortrykkelsen kan ske når som helst; Jesu synlige komme vil først ske efter Antikrists fremtræden og efter den store trængsel. At bortrykkelsen kan ske når som helst forklarer, hvorfor menigheden altid skal våge og være rede. Modstanderne af model 1 svarer, at mange skriftsteder siger, at Jesus kan komme snart (nemlig fordi begivenhederne op til hans genkomst skal ske hurtigt), men ikke et eneste siger, at han kan komme når som helst. Der er ingen modsætning mellem, at Jesus kommer snart, og at der først skal ske nogle tegn. Da Jesus udtalte formaningen »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer« (Matt 24,42), betød det ikke, at dagen kunne komme når som helst – under alle omstændigheder skulle han jo først lide, dø og opstå.

2. Åb 6-19 handler om trængselstiden på jorden, men i hele dette lange afsnit findes der ikke en eneste omtale af menigheden på jorden. Det tyder på, at menigheden i den periode slet ikke er på jorden, men er bortrykket til himlen. Modstanderne af model 1 indvender, at selvom ordene »kirke« og »menighed« ikke findes i dette afsnit, så er der tydeligt tale om nogle mennesker på jorden i denne periode, der tror på Jesus og må lide for hans navns skyld (f.eks. Åb 12,17; 13,7), og der er intet i teksten, der tyder på, at alle disse troende først skulle være kommet til tro efter bortrykkelsen (måske tværtimod jf. Åb 9,20f; 16,9).

3. 2 Thess 2,7 taler om én, som »holder igen«, og som først må »fjernes«, før Antikrist kan komme; det kan ikke være nogen anden end menigheden. Først efter menighedens bortrykkelse er vejen åbnet for Antikrist. Modstanderne af model 1 svarer, at ingen med sikkerhed kan vide, hvem »han der holder igen« er.

4. Den store trængsel er ikke kun et resultat af Antikrists ondskab, men også af Guds vredesdomme. Men da menigheden er løskøbt fra Guds vrede (Rom 5,9; 1 Thess 1,10; 5,9), giver det dårlig mening, at den skulle være på jorden i den periode, hvor Gud udøser sin vrede. Modstanderne af denne model vil svare, at selvom menigheden ikke bliver ramt af Guds vrede, er den ikke fritaget for trængsler. Så længe denne verden står, vil også de troende blive ramt af døden og de øvrige forbandelser, der er en følge af syndefaldet – selvom de er løskøbt fra Guds vrede og midt i disse trængsler er under hans varetægt.

5. Mange eksempler fra Det Gamle Testamente viser, at Gud gerne redder sine børn ud af situationer, hvor hans vredesdomme rammer andre mennesker. For eksempel blev Lot reddet ud af Sodoma og Gomorra (jf. 2 Pet 2,6-8). Modstanderne svarer, at der er lige så mange eksempler i Det Gamle Testamente på, at Gud tillader, at hans børn oplever trængslerne under hans vredesdomme; det gælder f.eks. Jeremias, der måtte lide med de andre indbyggere i Jerusalem, da byen blev ramt af Guds vrede under babylonernes belejring i 588-586 f.Kr.

Model 2: Efter trængslen

Ifølge det andet syn sker bortrykkelsen efter den store trængsel. Jesu komme for at hente de troende og hans synlige komme for at besejre Antikrist er én og samme begivenhed. Bortrykkelsen er altså bare én af de ting, der skal ske i det øjeblik, Jesus kommer igen. Hensigten med bortrykkelsen er, at menigheden skal »møde« Jesus, når han kommer, det vil sige tage imod ham – på samme måde som en by kunne sende repræsentanter ud uden for bymuren for at tage imod kejseren (og som menigheden i Rom sendte repræsentanter helt ud til Forum Appii for at tage imod Paulus, ApG 28,15). Følgen af dette syn er, at den kristne menighed også i den sidste trængselstid under Antikrist skal være på jorden.

Denne forståelse betyder, at begivenhederne i forbindelse med Jesu genkomst vil ske i følgende rækkefølge:

a. De sidste tider. Perioden fra Jesu første komme til hans genkomst kaldes de sidste tider og er præget af stadig tiltagende trængsler på jorden. Den vil kulminere i den store trængsel under Antikrist lige før Jesu genkomst (jf. Matt 24,29f).

b. Jesu genkomst. Jesus vil komme synligt i magt og herlighed. De døde, der har troet på Jesus, vil opstå. Sammen med de levende troende vil de blive rykket bort i skyerne og modtage Jesus i luften. Derefter vil Jesus endegyldigt besejre Antikrist.

c. Tusindårsriget. Efter sejren over Antikrist vil Jesus være konge på jorden i »tusind år«.
d. Verdensdommen.

e. Den nye jord og den nye himmel.

I teologisk fagsprog kaldes denne forståelse for posttribulationalisme (fordi bortrykkelsen sker post [efter] tribulationen [trængslen]). Forståelsen går tilbage til oldkirken, hvor den var den almindelige blandt kirkefædrene. Stort set alle, der ikke regner med et kommende tusindårsrige, har dette syn, men der findes også tilhængere af et kommende tusindårsrige med dette syn. I Norge er gælder det f.eks. Erling Utnem og Oskar Skarsaune.

For og imod model 2

Også fortalerne for, at bortrykkelsen sker efter den store trængsel, anfører en lang række bibelske argumenter. De vigtigste er følgende:

1. Det Nye Testamente skelner ikke mellem to genkomster eller en synlig og en usynlig fase af Jesu genkomst. Tværtimod bruger Det Nye Testamente præcis de samme betegnelser om Jesu komme ved bortrykkelsen og Jesu synlige komme:

a) ordet »komme« (parusia) bruges både om bortrykkelsen (1 Thess 4,15) og om Jesu synlige genkomst (1 Thess 3,13; 2 Thess 2,8);

b) ordet »åbenbaring« (apokalypsis) bruges både om det mål, menigheden venter på (altså bortrykkelsen; 1 Kor 1,7) og om Jesu synlige komme med magt (2 Thess 1,7-8);

c) ordet »tilsynekomst« (epifanaia) bruges både om slutpunktet for menighedens liv på jorden (altså bortrykkelsen; 1 Tim 6,14) og om Jesu synlige komme med magt (2 Thess 2,8 på græsk).

Sprogbrugen viser, at Det Nye Testamente ikke skelner mellem bortrykkelsen på ét tidspunkt og Jesu synlige komme på et andet tidspunkt, men tværtimod behandler dem som én begivenhed. Modstanderne af model 2 svarer, at selvom bortrykkelsen og Jesu synlige komme omtales med de samme ord, kan der godt være tale om to forskellige faser med lidt tid imellem.

2. Åb 20 knytter de troendes opstandelse og dermed bortrykkelsen sammen med Jesu komme i magt og herlighed efter Antikrists fremtræden. Modstanderne af model 2 svarer, at Åb 20,4 kun handler om dem, der er kommet til tro i løbet af den store trængsel, og som er blevet martyrer.

3. 1 Thess 4,16 siger, at bortrykkelsen vil ske, når Jesus »stiger ned fra himlen«. Dette ordvalg viser, at der ikke bare er tænkt på en genkomst på himlens skyer, men på Jesu komme til jorden. Modstanderne vil svare, at ordvalget ikke udelukker, at Jesus straks efter bortrykkelsen af menigheden vender tilbage til himlen.

4. 2 Thess 1,4-8 siger, at menigheden først vil opnå lindring for sin trængsel den dag, hvor Jesus kommer synligt igen med ild og straf over menighedens fjender. Modstanderne mener ikke, at man ud fra dette sted kan slutte, at menigheden skal være på jorden helt frem til Jesu komme med ild og straf.

5. 2 Thess 2,1-3 viser, at perioden lige inden Jesu synlige komme vil blive præget af frafald. Derfor må menigheden være på jorden i den periode – hvis den var bortrykket, giver det jo ikke nogen mening at tale om frafald. Modstanderne svarer, at »frafald« i 2 Thess 2,3 bør oversættes »afgang« eller »fjernelse« og er en anden betegnelse for bortrykkelsen. (Eneste andet sted i NT, hvor ordet bruges, er ApG 21,21, hvor det betyder »frafald«.)

Model 3: Midt i trængslen

Ifølge det tredje syn sker bortrykkelsen midt i den sidste trængselsperiode inden Jesu synlige genkomst. Tilhængerne af dette syn er altså enige med det første syn i, at bortrykkelsen ikke sker ved Jesu synlige genkomst men før. Men de er enige med det andet syn i, at menigheden kommer til at opleve noget af den sidste, store trængsel på jorden.

Denne forståelse betyder, at begivenhederne i forbindelse med Jesu genkomst vil ske i følgende rækkefølge:

a. Første halvdel af den store trængsel. Menigheden vil opleve de første tre og et halvt års trængsler (nemlig den første halvdel af den sidste »åruge« jf. Dan 9,27).

b. Bortrykkelsen. Jesus vil komme usynligt i himlens skyer. De døde, der har troet på Jesus, vil opstå. Sammen med de levende troende vil de blive rykket bort i skyerne og møde Jesus i luften. Derefter vil de være sammen med Jesus i himlen.

c. Anden halvdel af store trængsel. Livet fortsætter på jorden, men bliver forfærdeligt, fordi Gud nu vil udøse sine vredesdomme over mennesker på jorden. Mens menigheden måtte gennemgå trængslen, er den nu bortrykket og bliver derfor ikke ramt af Guds vrede i den anden del af den sidste »åruge«.

d. Jesu synlige komme. Efter den store trængsel vil Jesus komme synligt i magt og herlighed sammen med den bortrykkede menighed og endegyldigt besejre Antikrist.

e. Tusindårsriget. Derefter vil Jesus være konge på jorden i »tusind år«.

f. Verdensdommen.

g. Den nye jord og den nye himmel.

I teologisk fagsprog kaldes denne forståelse for midtribulationalisme (fordi bortrykkelsen sker mid [midt i] tribulationen [trængslen]). Forståelsen er en modifikation af det første syn og derfor forholdsvis ny i kirkehistorien. Den har ikke mange fortalere i Norge og Danmark.

De fleste af de argumenter og indvendinger, der er anført i forbindelse med model 1, gælder også helt eller delvist dette syn.

Konklusion

Hensigten med Bibelens tale om bortrykkelsen er først og fremmest at trøste de troende. Det fremgår stærkt af 1 Thess 4,13-18, som både indledes og afsluttes med at understrege den kristne menigheds håb og trøst (se v.13 og 18).

Det er utrolig vigtigt, at vi ikke glemmer dette håb og denne trøst midt i diskussionerne og arbejdet med at forstå Bibelens tale om bortrykkelsen. Uanset hvilken forståelse vi hver især må nå frem til gennem vores bibelstudium, så står håbet fast:

Jesus vil en dag opvække alle de døde, der har troet på ham, og derefter forvandle alle troende, så de får et herlighedslegeme, der ikke er underlagt synd og død. Og så skal vi altid være sammen med ham.

Halleluja!

Litteratur:

Egelkraut, Helmuth: Die Bedeutung von 1 Thess 4,13ff für eine Umschreibung christlicher Zukunftserwartung (i: Gerhard Maier (red.): Zukunftserwartung in biblischer Sicht. Wuppertal/Giessen 1984 side 86-97)
Erickson, Millard J.: Contemporary Options in Eschatology (Grand Rapids 1977)
Hoekema Anthony A.: The Bible and the Future (Grand Rapids 1979)
Kleppa, Johannes: Der rettferd bur (i: Herren kommer. Tre syn på endetida. Staume 1996 side 9-40)
Nes, Per Gunnstein: Det finst ei framtid (i: Herren kommer. Tre syn på endetida. Staume 1996 side 41-95)
Utnem, Erling: Jesu gjenkomst – verdens håp (Oslo 1992)
Vågen, Johnny: Bortrykkelsen (i: Fast Grunn, 1992 side 286-291)

Min konklusion: Før trængslen

Af Samuel Roswall

I et sådant spørgsmål kan man ikke udtale sig skråsikkert – højst ud fra en overbevisning om, hvad man i øjeblikket tænker. Det er på den baggrund, jeg tilslutter mig model 1.

For mig er spørgsmålet om bortrykkelsen knyttet sammen med tanken om Herrens dag. Derfor finder jeg også kapiteladskillelsen mellem 1 Thess 4,18 og 5,1 unaturlig. I den nyeste bibeloversættelse er der i øvrigt tale om et samlet afsnit fra 1 Thess 4,13 – 5,11.

Udtrykket Herrens dag er velkendt flere steder hos profeterne. Det er et tidspunkt, hvor Herren griber ind i verdens begivenheder. I Es 2,12; 13,6; Ez 13,6; Am 5,18 og Sef 1,7 er der tale om Herrens opgør med sine fjender på jorden ved domshandlinger, se også Joel 1,15 og 2,11. En noget tilsvarende beskrivelse møder vi f.eks. i Åb 6,14-17.

Hvordan er situationen for troens folk under disse begivenheder? Det fortælles i 1 Thess 5,1ff.

Ifølge 2 Thess 2,1ff var menigheden bragt ud af fatning ved tanken om, at Herrens dag var lige forestående. Og det er ikke mærkeligt, når vi betænker, hvad vi netop har læst. Men Paulus beroliger menigheden med, at Herrens dag ikke skulle komme den gang.

Men når den så kommer, hvem rammer den da? Den rammer »folk«, som siger »Fred og ingen fare« (1 Thess 5,3). Just som de siger det, så er Herrens dag over dem – overraskende som en tyv, lige da det gik allerbedst i den usande fred, som ikke er fra Gud.

To ting kan vi mærke os her:

1. Apostlen knytter bortrykkelsen sammen med Herrens dag. Ellers giver det ikke mening, når han siger til menigheden, at de ikke har brug for, at man skriver til dem om tider og timer. Tiden for hvad? Velsagtens for bortrykkelsen, som han netop har omtalt. Men Paulus kan vel ikke mene, at han på forhånd kan sige, på hvilket tidspunkt (årstal m.v.) den finder sted. Derimod kommer den, når tidens fylde er inde. Og det er den åbenbart i forbindelse med Herrens dag.

2. Deler troens folk på Herrens dag skæbne med dem som siger »Fred« og rammes af hans vrede? Sådan ser det ikke ud. I v.4 taler han til nogle andre end i v.3. I v.4 siger han: »Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen (Herrens dag) skulle kunne overraske jer«. Hvorfor bliver de ikke overrasket? Velsagtens fordi de ikke er der. De er undsluppet (bortrykket). Havde de været der, ville de blive både overrasket og foruroliget over, at Herrens dag er lige forestående eller inde (ligesom menigheden i Thessalonika). Hvorfor kommer »I brødre« til at undslippe i modsætning til »folk«? Jeg tror, at forklaringen kommer i v.9: »Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen …«

Måske nogle her vil indvende, at der med »Herrens vrede« er tale om hans evige vrede – altså den evige fortabelse. Men netop på dette sted mener jeg ikke, at det kan være tilfældet. For her må »vrede« læses i tekstens sammenhæng, hvor der er tale om Guds vredesdom, der skal ramme »folk« på jorden på Herrens dag.

Jeg er ikke ubekendt med, at der er situationer i historien, hvor også de troende har mødt trængsel og lidelse – hvor Gud har været ligesom skjult for sit folk. Men her på Herrens vredes dag handler Gud i frelseshistoriske begivenheder. Han udøser sin vrede over en menneskehed, som har søgt at etablere en fred uden Gud. Men netop på ruinerne af dette forsøg kommer Jesus ved sin genkomst med sin fred til jorden – en fred, der bygger på hans gerning under sit første komme (se Åb 19,11-21).

Bortrykkelsen inden Herrens vrede rammer jordens folk, opfatter jeg egentlig ikke som en genkomst, men mere som dette, at brudgommen møder sin brud.

Lad det være med det. I opfyldelsens lys kommer vi til at se, hvordan det bliver. Men bliver det, som jeg har forsøgt at beskrive, så går Guds børn både en fantastisk og trøsterig fremtid i møde – også selvom vi inden da må gennem trængsler (1 Pet 4,12ff).

Min konklusion: Efter trængslen
Af Jan Frost

Så langt jeg forstår NT’s tale om endetiden og Jesu genkomst, vil bortrykkelsen af menigheden ske umiddelbart forud for Jesu synlige komme i kraft og herlighed. Den forståelse af NT’s undervisning indebærer, at menigheden vil komme til at gennemleve den antikristelige trængsel.

Såvel Jesus som apostelen Paulus taler om en række ting, der skal ske på jorden og i himmelrummet, inden Jesus kommer igen. Når menigheden ser disse ting ske, skal den tolke dem som tegn på Jesu snarlige komme.

Trængslen – et endetidstegn

Til disse tegn hører den sidste og store antikristelige trængsel. Jesus siger det bl.a. sådan i sin stærke tale om de sidste tiders tegn: »For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet« (Matt 24,21-22).

Jesus siger ganske vist ikke direkte, hvem disse udvalgte er. Og dog. Han fortsætter i næste vers og siger: »Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke«. Det er altså sine disciple, Jesus taler til. Dem, som tror på ham og følger ham. Når den store trængsel kommer, vil nogen forsøge at føre dem vild ved at sige til dem: Her er Kristus. Ud fra disse ord ser det ikke ud til, at vi som Jesu disciple bliver forskånet for den kommende store trængsel.

Frafaldet – et endetidstegn

Apostelen Paulus er inde på det samme i 2 Thess 2,1ff: »Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud«.

Her taler han om »vor Herre Jesu Kristi komme« og »hvordan vi skal føres sammen med ham«. Det vil ske på Herrens dag, siger han. Vi skal lægge mærke til, at apostelen beskriver begivenhederne: »vor Herre Jesu komme«, »hvordan vi skal føres sammen med han« og »Herrens dag« som én og samme begivenhed. Men inden det sker, vil »frafaldet komme og lovløshedens menneske, åbenbares«.

Et frafald i menigheden må forudsætte, at menigheden stadig er på jorden.

Antikrist – et endetidstegn

Lovløshedens menneske beskriver apostelen sådan: »Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst« (2 Thess 2,8-11). Der kan næppe være tvivl om, at den lovløse er Antikrist.

Ifølge disse ord skal endetidens menighed altså både opleve den store trængselstid og Antikrists komme.

Herren vil bevare sin menighed i prøvelsens time

I samme retning peger budskabet til endetidens menighed i Åb 3 hvor det hedder: »Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans« (v.11). Herren vil bevare sin menighed i prøvelsens time. Der står ikke, at han vil sørge for, at de ikke skal opleve den.

Dette er blot tre af flere steder, hvor den umiddelbare læsning af teksterne for mig at se peger entydigt i retning af, at menigheden vil være på jorden i den sidste store trængselstid. Modsat er jeg ikke stødt på tekster i NT, som med samme klarhed taler om, at bortrykkelsen vil finde sted før trængslen.

Tid og timer

En af de tekster, der ofte benyttes af tilhængere af både det ene og det andet syn, er 1 Thess 4,13ff.

Her knyttes bortrykkelsen og Herrens dag sammen. Og menigheden har ikke brug for, at apostelen skriver til den om tider eller timer for Herrens dag, står der. Udtrykket tider betyder her tidsforløb og timer er mere en beskrivelse af en bestemt tids indhold end en angivelse af et bestemt tidspunkt. (Se også 1 Pet 1,11, hvor det samme udtryk bruges). Apostelen er altså ikke ude på det skråplan, hvor man mener at kunne udtale sig om tidspunktet for Jesu genkomst.

Når menigheden ikke bliver overrasket over, at Herrens dag kommer, er det fordi, de venter den. De ser endda frem imod den. De tolker tidens tegn, som indvarsler Herrens dag, og de ved, at når Herren kommer for at hente dem, skal de aldrig mere skilles fra ham (4,17).

De vantro derimod, lever i mørket. For dem bliver Jesu genkomst som at blive overrasket af en tyv om natten.

Gud har bestemt os til at blive frelst

Så er der ordene i 1 Thess 5,9 hvor det hedder: »Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus«. Da udtrykket »rammes af Guds vrede« her står som modsætning til at »opnå frelsen ved vor Herre Jesus«, kan det næppe være bortrykkelsen, der er tænkt på. Det modsatte af at blive frelst ved tro på Jesus er at rammes af Guds vrede – dvs. gå fortabt.

Endelig synes jeg, at det virker underligt, at NT bruger så meget plads på at beskrive Antikrists fremtræden og endetidens trængsler, hvis det slet ikke er vedkommende for menigheden.

Jeg har nu anført en række skriftord, der får mig til at konkludere, at bortrykkelsen først vil ske ved afslutningen på den store trængsel, og at vi som Kristi menighed på jorden kommer til at opleve det verdensomspændende antikristelige rige. Men egentlig håber jeg, at jeg tager fejl. Noget i mig vil hellere give de fortolkere ret, som forventer menighedens bortrykkelse, før det for alvor går løs med trængselstider på jorden. Men jeg tror det ikke. Derimod ved jeg, at uanset hvordan fremtiden vil forme sig, så gælder Jesu løfte til sin menighed om, at »Dødsrigets porte skal ikke få magt over den« (Matt 16,18).

Kilde: ‘Ordet og Israel’ oktober 2000

http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=82

ADMIN:

Er du interesseret i at vide mere om disse aktuelle emner? 

Så er den gode nyhed at Ole Andersens nye bog, netop udkommet. .

 Den hedder: ”SLUTSPILLET OM ISRAEL” Admins vurdering ******

Lohse Forlag