Far til 12 samt ung soldat dræbt i nyt terrorangreb på Vestbredden Af Anders Hjorth Vindum 18. March 2019

Den 19-årige terrorist er stadig på fri fod, efter at han dræbte to tilfældige israelere – den ene med kniv, den anden med et skydevåben Søndag morgen valgte en 19-årig palæstinensisk mand ved navn Omar Abu Leila at udføre et dødeligt angreb ved bosættelsen Ariel på Vestbredden. Status mandag middag er, at to personer har mistet livet, og en er i kritisk tilstand. Den unge gerningsmand er stadig på fri fod.

 Knivoverfald, skud og flugt i stjålet bil                                                           Klokken kvart i ti søndag formiddag angreb terroristen en 19-årig soldat ved navn Gal Keidan ved et stort kryds uden for bosættelsen Ariel. Han stak ham med en kniv flere gange, og Keidan blev senere erklæret død på stedet. Dernæst stjal terroristen hans skydevåben. Det brugte han til at affyre skud mod de biler, der kørte forbi på vejen. I den første bil, han ramte, sad en 47-årig rabbiner ved navn Achiad Ettinger. Han blev hårdt såret af skuddet, og desværre måtte lægerne erklære ham død mandag morgen. Ettinger drev en toraskole i bosættelsen Eli og var far til 12 børn. Dernæst ramte han en anden bil, men chaufføren slap væk uden at blive ramt. Den næste chauffør, der kom forbi, så, hvad der skete, valgte at stoppe op og flygtede fra stedet. Den unge terrorist tog den efterladte bil og fortsatte vestpå. Ifølge en talsmand fra militæret kørte han til det store kryds ved Gitai, hvor han skød og sårede en ung soldat, som altså nu er i kritisk tilstand. Ifølge militæret fortsatte han derefter til den palæstinensiske by Bruqin, hvor han lige nu gemmer sig.

Mandag morgen har israelske sikkerhedsstyrker anholdt gerningsmandens far og bror, og man har opsat vejblokeringer rundt om Bruqin for at omringe gerningsmanden. Sikkerhedsstyrker er allerede gået i gang med at forberede en nedrivning af terroristens hjem – hvilket er almindelig praksis for de israelske myndigheder i forbindelse med den slags terrorangreb. Man ved ikke på nuværende tidspunkt, om Omar Abu Leila handlede på egen hånd, eller om han har forbindelse for eksempelvis Hamas eller en anden terrorgruppe. Både Hamas og Islamisk Jihad har hyldet ham ”Denne stærke og modige handling bekræfter, at modstandskampen, i alle sine former, er det mest kraftfulde middel mod besættelsen,” lød det blandt andet i en udtalelse fra Hamas.
 Ariel er en af de største bosættelser inde på selve Vestbredden. Den blev grundlagt i 1978 og er hjem for cirka 20.000 mennesker.                         Hamas interesseret i eskalering på Vestbredden
Ifølge Avi Issacharoff fra Times of Israel har terrorgruppen Hamas stor interesse i at se flere af den slags angreb på Vestbredden. Ikke kun fordi det stemmer overens med gruppens mål om at bekæmpe Israel, men også på grund af flere aktuelle forhold. For det første vil det fjerne fokus fra Gaza – både israelernes og palæstinensernes. I torsdags blev to raketter angiveligt ved en fejl affyret fra Gaza mod Tel Aviv, hvilket let kunne have udløst en krig. Men det er Hamas efter sigende ikke interesseret i på nuværende tidspunkt. Derfor ønsker Hamas at fjerne Israels opmærksomhed over for Gaza. Også palæstinenserne i Gaza er utilfredse med Hamas. I weekenden var der demonstrationer, som er blevet dokumenteret i form at videoer, der viser, at Hamas-soldater bruger vold mod de palæstinensiske demonstranter. Det forlyder også, at mange er blevet arresteret. Ifølge Ynet blev eksempelvis fotografen Osama Kahalut arresteret for at have taget et billede af demonstrationen i byen Dir al-Balah. Det er meget sjældent, at borgere i Gaza demonstrerer mod Hamas. Men det skete altså både torsdag, fredag og lørdag. Borgerne er utilfredse med de høje leveomkostninger i området, som er kombineret med en ekstremt høj grad af arbejdsløshed og en økonomi, der slet ikke hænger sammen. Adgangen til elektricitet og vand er meget begrænset. Hamas vil gøre alt for at vende borgernes vrede mod Israel og væk fra sig selv. Skulle der komme en ny bølge af terrorangreb på Vestbredden, vil det være brænde på Hamas’ bål, som grundlæggende er voldelige opstand mod Israel. Samtidig vil det lægge et stort pres på Det Palæstinensiske Selvstyre, der kontrollerer Vestbredden og arbejder sammen med Israel om sikkerheden her. Selvstyret og Hamas er fjender. Deres kamp handler grundlæggende om, hvem der repræsenterer det palæstinensiske folk, og hvem der er ansvarlig for palæstinensernes fastlåste situation. Generelt er det sådan, at opstand og terror på Vestbredden i den henseende er i Hamas’ favør.  Kan let eskalere Issacharoff peger på, at der ikke skal meget til, for at en større bølge af terrorangreb rammer Vestbredden. For selvom antallet af angreb ikke er steget meget de seneste år, så er antallet af angreb, som er blevet forhindret, til gengæld vokset ganske meget. Issacharoff henviser til, at der i 2016 blev forhindret cirka 350 større angreb (skud, bilpåkørsel, bomber). I 2017 var tallet 400, og i 2018 var det vokset til hele 600. Når der er rolige perioder, skyldes det altså ikke manglende motivation blandt palæstinensere, men nærmere et vellykket sikkerhedsarbejde. I weekenden lykkedes det desværre ikke for de israelske styrker at forhindre angrebet fra den 19-årige Omar Abu Leila. Derfor sørger israelerne i dag over tabet af en helt ung soldat og en           47 årig far til 12.
https://www.ordetogisrael.dk/aktuelt-2-2-2/far-til-12-samt-ung-soldat-draebt-i-nyt-terrorangreb-paa-vestbredden
 
Print Friendly, PDF & Email

Anders Samuelsen (foto: Council of Europe Parliamentary Assembly, April 2018, på Flickr)

Samuelsen: – Israel må behandles på lige fod med alle andre lande Forfulgte kristne skal op på dagsordenen, Israel skal rykke ned. Af Dina Grossman marts 15, 2019 kl. 13.50 

  Kristeligt Dagblad har interviewet Udenrigsministeren Anders Samuelsen til en glimrende  artikel “Regeringen vil arbejde for forfulgte kristne i FN-råd“. Artiklen gør udtrykkeligt opmærksom på den ulykkelige sammenhæng mellem FN Menneskerettighedsrådet (UNHRC) enorme fokus på Israel og forsømmelsen af mange virkelig grelle brud på menneskrettighederne i verden – ikke mindst i forbindelse med forfølgelse af kristne. Ikke én gang siden oprettelsen i 2006 har FN’s Menneskerettighedsråd haft forfulgte kristne på dagsordenen. Omvendt bliver Israel konsekvent fordømt. Nu vil udenrigsministeren have styr på prioriteterne i rådet. UNHRC er i gang med en månedlang session, som startede den 25. februar. I næste uge bliver der behandlet et punkt med de såkaldte landeresolutioner – som dækker alle landene undtagen Israel, som får eget punkt. ”Kampen imod forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter er en kernesag for regeringen. Derfor er det også noget, Danmark kommer til at have fokus på i menneskerettighedsrådet,” skriver Anders Samuelsen i en mail til Kristeligt Dagblad og oplyser, at den danske regering som nyt rådsmedlem sammen med EU har arbejdet for, at menneskerettighedsrådet tager spørgsmålet om forfulgte religiøse minoriteter op i udkastene til de landeresolutioner, der skal behandles i næste uge. Det vil blandt andet ske i resolutionerne om Nordkorea, Myanmar og Syrien. ”Det er jeg tilfreds med, og det er et spørgsmål, vi sammen med EU vil blive ved med at have fokus på,” lyder det fra udenrigsministeren. Kristeligt Dagblad oplyser, at også De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, mener, at der skal vedtages resolutioner imod de lande, der forbryder sig imod kristne og andre mindretal. ”Jeg regner med, at vi er proaktive og påvirker med danske synspunkter. Både i forhold til menneskerettigheder, kvinderettigheder, seksuelle minoriteters rettigheder og religiøse minoriteters rettigheder. Ikke mindst i forhold til forfølgelse af kristne,” siger Naser Khader. Behandling af Israel Som bekendt har UNHRC et permanent “punkt 7” på dagsorden, som alene bruges til at anklage Israel.  Mere end halvdelen af UNHRCs resolutioner omhandler Israel. Kristeligt Dagblad citerer Hillel Neuer – direktør i UN Watch, som holder kritisk øje med praksis i FNs Menneskerettighedsråd. UN Watch oplyser, at  mere end halvdelen af resolutionerne omhandler Israel.  ”Grundlæggende er rådet en politisk organisation, der hellere angriber Israel, USA og Europa end Mellemøsten,” siger Hillel Neuer. ”Menneskerettighedsrådet arbejder modsat af, hvordan det var tiltænkt. Man beskytter krænkerne. Når forfulgte kristne ikke har været på dagsordenen, skyldes det, at disse forbrydelser sker i muslimske lande. De har ingen interesse i at tage spørgsmålet op, og krænkerne optager mere end halvdelen af sæderne i rådet,” siger Hillel Neuer. Punkt 7 vil tage hele dagen nu på mandag den 18. marts, hvor der vil blive præsenteret en håndfuld resolutioner og rapporter, som fordømmer Israel. I følge Kristeligt Dagblad vil Anders Samuelsen ikke oplyse, hvordan Danmark vil stemme, men han bemærker generelt: ”Jeg har sagt mange gange, at det ikke giver mening, at Israel og de [af Israel, red.] besatte områder som den eneste landesituation i verden har sit eget punkt på menneskerettighedsrådets dagsorden. Israel skal ikke fritages for kritik, men jeg ønsker, at de skal behandles på lige fod med alle andre lande. Det er den vej, Danmark kommer til at trække,” skriver han til Kristeligt Dagblad. Anders Samuelsen: Israel skal ikke fritages for kritik, men jeg ønsker, at de skal behandles på lige fod med alle andre lande Læs mere om Samuelsens udmeldinger her på MIFF.DK: “Danmark vil reformere FNs Menneskerettighedsråd – bl.a. for at fjerne forskelsbehandlingen af Israel. Anders Samuelsen opfordrer direkte alle 47 UNHRC-medlemslande til at holde sig tavs under punkt-7-debatten, som finder sted den 18. marts.” https://miff.dk/propagandakrigen/2019/03/15samuelsen-israel-maa-behandles-paa-lige-fod-med-alle-andre-land.htm

Print Friendly, PDF & Email

Stormløp mot Netanyahu – En israelsk leder i verdensformat 08/03/2019 By Vidar Norberg Statsminister Benjamin Netanyahu. (Foto: Vidar Norberg) Bakgrunn: Av Vidar Norberg (04.03.2019): Sjelden har Israel hatt en statsminister som har vært så høyt respektert i det internasjonale samfunnet som Benjamin Netanyahu. Men i det israelske valget den 9. april er den viktigste saken for eller mot Netanyahu. Han har et meget godt forhold til både USAs og Russlands president. Etter besøk i flere afrikanske land har Israel fått nye venner, noe som kan bli viktig når spørsmål kommer opp til avstemning i FNs generalforsamling og sikkerhetsråd. I Latin-Amerika er forholdet til den folkerike staten Brasil blitt meget godt. Forholdet mellom Israel og den arabiske verden er blitt betydelig forbedret. Israel kjemper ifølge meldingene inne i Sinai for å hjelpe Egypt mot terrorister. Saudi-Arabia er også ute etter hjelp fra Israel. Aserbajdsjan, som grenser til Iran, har meget gode forbindelser med Israel. Israelerne kjøper olje og aserbajdsjanerne avanserte våpen. India er også ute etter hjelp til jordbruk, vann og forsvar. Japan er blitt en stor investor i Israel. Kineserne er ute etter teknologi og innovasjon. I Europa er det de tidligere østblokklandene Ungarn, Slovakia, Tsjekkia og dels Romania, for å nevne noen, som har fått et meget godt forhold til Israel. Men også Danmarks utenriksminister Anders Samuelsen har etter hvert blitt en støttespiller mot terrorisme, og Storbritannia er ivrig etter en handelsavtale med Israel når landet går ut av Den europeiske unionen. Israel har under Netanyahus lange styre sett en betydelig vekst. Israelsk innovasjon og teknologi er på topp i verden, slått av kanskje bare USA. De er også er ute etter Iron Dome, den avanserte raketten som kan skyte ned både granater og terrorraketter. Bilindustrien har etablert seg i Israel for å få nyutviklede programmer for førerløse biler. Her er Israel langt fremme på ny datateknologi og cyberforsvar. Privat kapital har i disse dager sendt opp sin første månerakett. Det mangler ikke på kreativitet i den lille, blomstrende staten Israel.  Negativt er det at boligmarkedet er presset når veksten blir stor over lang tid og dette rammer unge. Ledere fra hele verden står faktisk på vent for å komme til Israel for å møte Netanyahu. Mange låner øre til hans taler, enten det er uttalelsene på regjeringsmøtene på første ukedag, i FN eller andre konferanser rundt om i verden. Netanyahu har i flere år tatt til orde mot terrorister og terrorstater som Iran. Nå ser det ut til at flere har oppdaget at Netanyahu hadde rett i mange saker.    Som taler kan man nesten sammenligne Netanyahu med den legendariske britiske statsministeren Winston Churchill. Begge har kjempet en viktig kamp, Churchill mot nazismens forbannelser, Netanyahu særlig mot muslimsk terrorisme. Verden trenger ledere som sier klart ifra. Det er interessant at den kanskje klareste røsten om islams erobring er kommet fra lille Israel. Hans bok «Kamp mot terrorisme» (Fighting Terrorism) kom ut i 1995. Netanyahu sa at man ikke må ta for gitt at Israel kan opprettholde de samme forbindelsene med utenlandske ledere som han har gjort. Generalenes kamp Valget i Israel den 9. april er et valg for eller mot Benjamin Netanyahu. Opposisjonen er splittet. Det eneste de kan enes om, er å være mot Netanyahu. De mener han har sittet for lenge ved makten og må gå av. På hjemmebane har Netanyahu møtt betydelig motstand. Det er vel ikke noe oppsiktsvekkende i et demokrati som fungerer. Meningene kan være mange. Det er mange som vil bli statsministere i Israel og har forsøkt seg. Men hittil har det vært vanskelig å vinne et valg mot Netanyahu. Han er også en politisk ringrev som i et parlament med mange partier kan samle dem med alle særinteresser i en regjering som er styringsdyktig. Nå har tre av Israels tidligere forsvarssjefer gått sammen i et forsøk på å kaste Netanyahu. Det er Benny Gantz som leder partiet «Israelsk motstandsdyktighet.» Han har fått med seg Moshe Ya’alon med partiet «Telem» som ble misfornøyd med Netanyahu fordi han ikke fikk fortsette som forsvarsminister da Avigdor Liberman krevde ministerposten for å gå med i regjeringskoalisjonen. Gabi Askenazi hoppet på fordi han mente at Gantz er en vinner. Gantz har klart det kunststykket å få fjernsynskjendisen Yair Lapid i det antireligiøse partiet Yesh Atid til å oppgi litt av sitt ego og plassere seg selv på andreplass. Så skal de sitte som statsministere begge to i løpet av fireårsperioden. Den nye partisammenslutningen mot Netanyahu har fått navnet «Blått og Hvitt» som er fargene i Israels flagg. Onde tunger vet å fortelle at det ikke gikk særlig bra da Lapid var finansminister. Det gikk heller ikke særlig bra for Gantz som satset på næringslivets investeringer og gikk konk.  Sikkerhetspolitikk Den nye opposisjonslederen Benny Gantz var lenge mest kjent for det han ikke har sagt. Men han roste tidligere statsminister Ariel Sharon fordi han tvangsevakuerte jødene fra Gaza. Dermed er Gantz ifølge Netanyahus Likud-parti alt på venstresiden i israelsk politikk.  Problemet er imidlertid at det har vist seg vanskelig for venstresiden å vinne et valg. Mange husker Yitzhak Rabin som inngikk Oslo-avtalen. Den åpnet opp for muslimske terroristers hoderulling i gatene. Det fikk både Shimon Peres og Ehud Barak erfare. Da flommen av blod ble for stor, kalte folket på Ariel Sharon og Netanyahu, og siden har det stort sett vært fred i Israels gater.  Netanyahu har også sørget for å bombe iranske mål i Syria med slik kraft at de har lidd store tap. Selv Russland er blitt stående som en forbauset tilskuer til Israels «chutzbah» (frekkhet) og slagkraft. Israelske agenter har låst seg inn i de hemmeligste dataarkivene i Iran og «stjålet» de viktigste atomplanene. Men EU tror det ikke likevel. Israel gjennomfører ikke disse operasjonene med lett hjerte. De husker holocaust fra det som Israels legendariske utenriksminister Abba Ebban kalte for det «forbannede, blodtørstige kontinent». Israel vet at de må forsvare seg og dette er en kamp på liv og død. Når israelske piloter går inn i cockpiten på jagerflyene, vet de at det er dødelige våpen som skal tas ut, og de vet at de selv er dødelige mål for fienden. Selv i utlandet må Israel vokte sine interesser. Både Danmark og Frankrike er blitt tipset av Israel når de intetanende ikke har sett faren. Det er vel ingen tvil om at folk smiler litt av det som skjer, og noen sier nok at «HaShem» (Navnet/Gud) er med Israel. Dommerkrigen Gleden var enorm på venstresiden i israelsk politikk etter at riksadvokat Avichai Mandelblit kunngjorde at det blir en forhåndshøring som skal danne grunnlaget for en eventuell siktelse og rettssak mot  Netanyahu. Mandelblit har valgt å komme med saken bare noen uker før valget. Dette håper venstresiden skal ødelegge valget for Netanyahu. Netanyahu sa at Mandelblit er blitt presset til dette, ikke minst av venstrevridde medier. Han kalte det for en heksejakt mot seg og sin kone. Netanyahu står fast på at det blir ingen sak, for det er ingen sak. –Jeg synes det er forferdelige hvordan de behandler Netanyahu. Jeg støtter ham, sa en oppgitt drosjesjåfør i Jerusalem til Karmel Israel-Nytt. I Israel har Høyesterett ifølge høyresidens politikere tiltatt seg stor makt og overvåker en konstitusjon eller grunnlov som ikke eksisterer. De setter en stopper for alt de ikke liker og mener er i strid med grunnloven som ikke finnes. Derfor har det vært forsøk i Knesset på å vingeklippe Høyesterett hvor dommerne for en del plukker ut sine egne kandidater og stadig har overprøvd regjeringen. Fremst i denne kampen har justisminister Ayelet Shaked stått. –I dagens Israel er det i praksis to regjeringer. En valgt og en ikke-valgt. Den ikke-valgte regjeringen har mer makt enn den valgte regjeringen, skrev Jerusalem Posts redaktør Caroline Glick i en artikkel den 3. desember 2018. –Israels ikke-valgte regjering er et legalt brorskap. De har to armer. Det er den hyperaktive Høyesterett og riksadvokaten. Riksadvokaten er både rådgiver for regjeringen og har og tiltalemakt overfor staten. Over de to seneste tiår har de to armene i Israels legale brorskap tiltatt seg massiv makt. Dommerne og riksadvokaten utfører en betydelig kontroll over regjeringens politikk og lovgivning. Israels dommere har makt til å kansellere lover og regjeringens politikk. Riksadvokaten har myndighet til å hindre at lovene går igjennom. Han kan komme med sin mening og forhindre at ministrene får forsvare seg foran Høyesterett, skrev Glick som regnes som en av høyresidens skarpeste skribenter i Israel. –Netanhyahus motstandere har ikke vært i stand til å slå Netanyahu i valget, så de forsøker å slå ham  med å «trumpe» igjennom saker som han kaller en heksejakt, eller som vår president (Donald Trump) kaller «trump-anklager», sa Pete Hegseth på Fox News.  –Det de anklager ham for, er først og fremst at han fikk sigarer fra en god venn, noe jeg synes er fint. For det andre fikk han angivelig positiv omtale, tilsynelatende i bytte for reguleringer. Men ser man på nettsiden, er det aller meste negativt om Netanyahu. –Alt dette skyldes at byråkratiet i Israel hater Netanyahu. De kan ikke slå ham. Folket elsker ham, de setter pris på det Netanyahu har gjort for staten Israel. Resultatet er at han må kjempe mot dette, og han kommer til å klare å slå det tilbake, mente Hegseth i Fox News. Netanyahu la ifølge det israelske nyhetsbyrået Arutz7 filmklippet ut på sin Facebook. Stor politisk støtte Netanyahu står langt fra alene i nasjonalforsamlingen Knesset. Hans nåværende og tidligere koalisjonspartnere har kommet ut med klar støtte. Felles for dem er at det er høyrepartier og religiøse partier som dels har møtt motstand av dommerne i Israels høyesterett. Jerusalem Post skrev den 3. mars at hele høyreblokken sa at de er villig til å gå i regjering med Netanyahu. –Jeg har ingen problemer med å være i en regjering som er ledet av Netanyahu, selv om jeg ut fra et moralsk og verdiståsted føler meg ukomfortabel med en statsminister som er mistenkt for slikt, sa finansminister Moshe Kahlon i Kulanu-partiet. Partileder Naftali Bennett i Det nye Høyre har vært i tottene på Netanyahu, men sa at hans parti vil støtte Netanyahu som neste statsminister. –Frem til en endelig siktelse er det ikke noe å diskutere. Vi vil anbefale presidenten om å utpeke Netanyahu til å danne ny regjering, sa Bennett. Tidligere forsvarsminister Avigdor Liberman fra det russiske immigrantpartiet Yisrael Beiteinu støtter også en ny Netanyahu-regjering. Det vil være vanskelig å danne en regjering i Israel uten støtte fra de religiøse partiene. Partileder Arye Deri i det ultraortodokse Shas-partiet er helt klar på at de støtter Netanyahu. Det gjør også Ya’acov Litzmann i Partiet for Tora og jødedom. Dersom valgresultatet blir lik det forrige resultatet, kan venstresiden i Israels politikk bli nødt til å hente støtte og bli avhengig av de arabiske partiene. Opposisjonsleder Benny Gantz har imidlertid sagt at de ikke vil styre ved hjelp av de arabiske partiene. Det er han trolig nødt til å si om han skal vinne et valg. Bibelstudent Israels første statsminister David Ben-Gurion skal ha vært en flittig bibelstudent. Det er kanskje ikke så rart når man vet at Bibelen er Israels historiebok, med profetier om fremtiden også. Det fortelles at han før enkelte av sine avgjørelser slo opp i Bibelen for å se hva Guds Ord hadde å si.  Ben-Gurion startet bibelstudiesirkel. Netanyahu har tatt opp igjen denne tråden. I sin residens har han bibelstudiesirkel for lærd og lek. Han har fått i gang de gamle bibelkonkurransene for unge og for utenlandske jøder med. Det sies også at Netanyahu leser Bibelen (Tanach/GT) på sabbaten. Han tok til og med spørsmålet opp om å få en jødisk bibel med på måneraketten Beresheet som er på vei mot månen. Det er en viktig bok både for Netanyahu og hans regjering. Dertil kommer at Netanyahu har et godt forhold til dem som også har Det nye testamente i Bibelen. –Vi har ikke noen bedre venner i verden enn det evangeliske samfunn. Og det evangeliske samfunn har ingen bedre venner i verden enn staten Israel, sa Netanyahu tidligere i år. Netanyahus forhold til både jødisk og kristen tro skaper ikke bare venner i valgkampen. Han har et ønske om å ha de religiøse partiene med seg i regjeringen. De har som krav at sabbaten må overholdes, med andre ord ikke søndagsåpne butikker og kafeer eller busstrafikk i Jerusalem. Det er ikke alltid lett å få gehør for i en stadig mer sekularisert verden. De ultraortodokse jødene ønsker heller ikke obligatorisk førstegangstjeneste, noe de ble fritatt for under Israels første statsminister David Ben-Gurion. Enten Netanyahu vinner eller ikke, så er han blitt den lengst sittende statsministeren i staten Israels historie. Og siste ordet er ikke sagt. Han har ofte tapt på meningsmålingene, men vunnet etter opptellingen av stemmesedlene. Men i denne valgkampen har Netanuahu både venstresidens politikere, de fleste medier og rettsvesenet mot seg. Det ville sikkert bli stor glede i Iran, Syria, ISIS og blant muslimske terrorister om han skulle tape valget. PLO i Ramallah ville komme til å juble.  Det mange kan enes om, er at de er mot Netanyahu. Men der stanser enigheten på venstresiden.

Stormløp mot Netanyahu – En israelsk leder i verdensformat

Print Friendly, PDF & Email

Palæstinenserne: Hvem kerer sig egentlig om dem?

De elendige forhold for palæstinenserne i Libanon bliver ofte ignoreret af såvel det internationale samfund som de større vestlige medier. De eneste palæstinensere, som det internationale samfund synes at kere sig om, er dem der bor på Vestbredden og i Gazastriben – dem, hvis trængsler man kan dadle Israel for.

Af Bassam Tawil

marts 8, 2019 kl. 11.27

Ain al Helweh - Libanons største Ain al Helweh – Libanons største “lejre” for palæstinensere – set ovenfra (Foto Fanklin Lamb. Axis of Logic. 16 november 2013. http://axisoflogic.com/artman/publish/Article_66176.shtml)

  • Protester blandt palæstinensere i Libanon vil næppe vække opmærksomhed i det internationale samfund, herunder de såkaldte pro-palæstinensiske grupper, som især er aktive på universiteterne i USA, Canada og andre steder.

  • De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er villige til at ytre sig imod den dårlige behandling, som palæstinensere udsættes for fra deres arabiske brødre. De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er rede til at forsvare kvinders og homoseksuelles rettigheder under Hamas i Gazastriben. De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er rede til at advokere for demokrati og ytringsfrihed for de palæstinensere, som lever i de undertrykkende regimer Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og Hamas i Gazastriben. De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er rede til at fordømme Libanon for dets racistiske og diskriminerende foranstaltninger mod palæstinensere, levende såvel som døde.

  • At skjule sig på et universitet og udspy sit had imod Israel gør ikke en “pro-palæstinensisk.” Det gør blot en til endnu en Israel-hader. Vil de “pro-palæstinensiske” grupper lytte til nødråbene fra de mennesker i Libanon, som de påstår at repræsentere?


En palæstinenser, som forsøger at føre en sæk cement eller andre byggematerialer ind i en flygtningelejr for at bygge et hus, bliver udsat for arrestation, forhør, retsforfølgelse ved en militærdomstol og en bøde.

Finder dette sted i Gazastriben? Nej. Sker det på Vestbredden? Nej. Denne umenneskelige og urimelige praksis finder sted i et arabisk land, hvor der bor mere end 500.00 palæstinensere: Libanon.

Ydermere straffer dette forbud mod indførelse af byggematerialer ikke kun de levende, men også de døde. Palæstinenserne siger, at på grund af dette forbud kan de ikke finde sten og cement nok til at bygge grave.

De elendige forhold for palæstinenserne i Libanon bliver ofte ignoreret af såvel det internationale samfund som de større vestlige medier. De eneste palæstinensere, som det internationale samfund synes at kere sig om, er dem der bor på Vestbredden og i Gazastriben – dem, hvis trængsler man kan dadle Israel for.

Flertallet af palæstinenserne i Libanon bor fordelt på 12 flygtningelejre, hvor de døjer med fattigdom, overbefolkning og vold, såvel som Libanons diskriminerende og apartheidlignende love og foranstaltninger, som nægter dem helt basale rettigheder.

De libanesiske myndigheder hævder, at forbuddet mod indførelse af byggematerialer i lejrene har til formål at garantere palæstinenserne “ret til tilbagevenden” til deres tidligere landsbyer og byer inde i Israel. De libanesiske myndigheder siger altså til palæstinenserne: “Vi ønsker ikke, at I opfører nye hjem i vores land: det ville bringe jeres [påståede] ret til tilbagevenden i fare!”

De libanesiske myndigheder ved udmærket godt, at Israel aldrig vil give hundredtusinder af palæstinensere lov til at flytte til Israel som del af en “ret til tilbagevenden.” For Israel ville det betyde, at jøder blev en minoritet i deres eget land, og at der ville eksistere tre palæstinensiske stater: Gaza, Israel og Vestbredden.

Denne mindre detalje har dog ikke hindret Libanon og andre arabiske lande, som er værter for palæstinensiske flygtninge og disses efterkommere, i at fortsætte med at lyve for dem og give dem falske forhåbninger om, at de en dag vil vende tilbage til deres fædres, bedstefædres og oldefædres hjem i Israel.

Forbuddet mod byggematerialer for palæstinensere i Libanon er blot ét eksempel på den diskrimination, som de har oplevet i dette arabiske land gennem de seneste årtier.

Det er også forbudt ved lov for palæstinensere i Libanon at arbejde inden for bestemte fag, herunder medicin, ingeniørvirksomhed, sundhedspleje, regnskabsførelse, farmaci og undervisning. I Libanon bliver palæstinensere betragtet som udlændinge og udelukkes konstant fra at eje, sælge eller testamentere ejendom.

Bygningsfornyelse inde i de palæstinensiske lejre kræver forudgående tilladelse fra de libanesiske sikkerhedsmyndigheder på grund af bekymringen for, at materialerne bliver brugt til militære formål. Hvis tilladelse gives, pålægger hæren sædvanligvis nogle stramme foranstaltninger så som optælling af antallet af cementsække eller kontrol af den mængde sten, som palæstinenseren måtte ønske at føre ind i lejren.

En palæstinenser, som gribes i at smugle byggematerialer ind i lejren, bliver arresteret, forhørt og får en bøde på 100.000 libanesiske pund (ca. 435 kr.).

Ifølge en nylig rapport fra Palæstinensisk Informationscenter (Palinfo.com) har forbuddet mod indførelse af byggematerialer været i funktion de seneste 22 år. “Det er en umenneskelig foranstaltning,” lød det i rapporten. I 2004 var forbuddet, ifølge rapporten, midlertidigt ophævet i nogle få måneder, før det blev genindført og udvidet til at omfatte endnu flere palæstinensiske samfund i Libanon.

Ud over cement er det også forbudt palæstinensere at indføre vandrør, el-ledninger, aluminium, døre, tagsten, vinduer, glasruder og maling i lejrene.

De seneste to år er de libanesiske myndigheder begyndt at opføre en betonmur med vagttårne rundt om to palæstinensiske lejre: Ain al-Hilweh og Rashidiyeh. De libanesiske myndigheder har begrundet murenes opførelse med sikkerhedshensyn og de skal antagelig forhindre en udvidelse af de palæstinensiske lejre. Palæstinenserne kalder disse mure, som har gjort deres områder til lukkede ghettoer, for “skammens mure.”

Jamal Khatib, generalsekretær i Islamic Factions [Islamiske Grupper] i Ain al-Hilweh, har opfordret de libanesiske myndigheder til at ophæve forbuddet. “Nogle af husene er styrtet sammen og kvinder og børn er kommet til skade,” sagde han.

Mohammed al-Shuli, en palæstinensisk menneskerettighedsaktivist, sagde, at forbuddet mod indførelse af byggematerialer er blevet et “mareridt” for alle flygtninge.

For nylig var palæstinensere i Ain al-Hilweh nødt til at fjerne sten fra deres huse for at bygge en grav til en afdød beboer, Khaled Zaiter. Mandens lig blev opbevaret i et lighus i adskillige dage, før det lykkedes lejrens beboere at tage sten nok fra deres egne huse til at opføre en grav til ham.

“At begrave en død palæstinenser i Ain al-Hilweh-lejren er blevet en smertefuld og traumatisk oplevelse,” sagde Abdel Raheem Maqdah, en palæstinensisk samfundsleder i Libanon.

Protester blandt palæstinensere i Libanon vækker næppe opmærksomhed i det internationale samfund, herunder de såkaldte pro-palæstinensiske grupper, som især er aktive på universiteterne i USA, Canada og andre steder.

De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er rede til at ytre sig imod den elendige behandling, som palæstinensere udsættes for fra deres arabiske brødre. De virkelig “pro-palæstinensiske grupper er dem, der er rede til at forsvare kvinders og homoseksuelles rettigheder under Hamas i Gazastriben. De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er rede til at advokere for demokrati og ytringsfrihed for palæstinensere under de undertrykkende regimer Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og Hamas i Gazastriben. De virkelig “pro-palæstinensiske” grupper er dem, der er rede til fordømme Libanon for dets racistiske og diskriminerende foranstaltninger mod palæstinensere, levende såvel som døde.

At skjule sig på et universitet og udspy sit had imod Israel gør ikke en “pro-palæstinensisk.” Det gør blot en til Israel-hader. Vil de “pro-palæstinensiske” grupper lytte til nødråbene fra de mennesker, som de påstår at repræsentere i Libanon? Sandsynligvis ikke. De vil formentlig bare blive ved med at fremme deres egen anti-israelske agenda, mens palæstinensere i Libanon fortsat hugger sten af deres egne huse for at bygge grave til deres kære.

 https://miff.dk/arabiskelande/2019/03/08palaestinenserne-hvem-kerer-sig-egentlig-om-dem.htm

Kilder og noter Bassam Tawil er muslimsk araber, bosat i Mellemøsten.
Oprindelig artikel: “The Palestinians: Who Really Cares?” Udgivet 2019-02-01. Oversat af Mette Thomsen, og udgivet 2019-03-08. Genoptrykt med tilladelse af Gatestone Institute.
Print Friendly, PDF & Email

Towards unity of the Spirit in the bond of peace

Howard Bass Mar 5, 2019

Towards unity of the Spirit in the bond of peace

Sunrise over the fields in Southern Israel, near the city of Beer Sheva. (Photo: Edi Israel/Flash90)

I returned home on Friday night from one week in Kenya. I was invited to be part of a small team for a diplomatic mission, speaking with church leaders about reconciliation of Gentile Christians — and church “positions” — with Jewish believers in Jesus/Yeshua, with a conference being planned in two years. For my part, my Jewish identity is not conflicted with my faith in Jesus and being also identified as a Christian, along with other believers and followers of the Messiah. But this is also something that might not necessarily have been so just a couple of hundred years ago, and even lingering until today in many quarters.

The return of the Jewish people in the latter days back to the Land of Israel promised by YHVH to the descendants of Jacob has restored and revived the truth that God is not finished with “Jewish” or with Israel, the natural and physical people and land which so much of the Bible centers on. God’s plan of redemption through Jesus Christ comes through the Jews and looks to the day of the Lord’s return to rule and to reign from Jerusalem in Israel. For those whose world-view dismisses the future and hope of the Jewish people and Israel, Jewish identity and Israel’s existence pose both a challenge and a threat.

Beginning already in the New Testament gospel accounts, we read that there were many Jews who believed in Yeshua but were afraid to say so, for fear of being put out of the synagogue — of being excommunicated. It did not matter how many traditions and commandments they might observe and keep, faith in Yeshua as Messiah and Lord — as the Son of God — rendered them “not kosher”, not acceptable. My religious and political leaders cast Yeshua outside the camp, and that is where we who believe in Him are called to be as well. When the Gentile believers began to far outnumber the Jewish believers (which did not take that long, being that there are far more Gentiles in the world than Jews), their thinking and attitude became skewed into a “doctrine” that the Jews were finished as a people loved by God, despite their rejection of Jesus. God had no more need or use for His Chosen People: their calling was completed when we rejected and crucified the Lord, even though Yeshua asked the Father to forgive all of those involved who did not know what they were really doing, and to Whom.

In Acts 15 we read the historical account of a watershed moment in “Church history”, when the authorized Apostles grappled with the question of whether Gentile believers needed to ‘become Jewish’ in order to be saved and be true believers. The answer was an emphatic “No!”, except for four restrictions which the Holy Spirit gave the Jewish apostles to place upon the new converts, in order to enable some common ground of fellowship and of worship of the one true God. When the church ‘fathers’ began to hold their own councils to deal with establishing some doctrinal orthodoxy for the new life in Christ, they began to also grapple with the question of the Jews, who would not disappear and go away. In 787 AD, at the Second Nicaean Council, the Gentile church leaders asked whether Jewish believers needed to become Gentiles in order to be saved and true followers of Jesus, and they said, “Yes!”. Jewish Christians needed to forget the Jewish part of their identity, and just become a good, for example, Spanish Christian, or a good American Christian, or a good Kenyan Christian, wherever the Jewish persons may be living. The Gentiles could retain their identity, but not the Jews.

God is restoring Jewish identity among believers in Jesus/Yeshua; and, yes, just like many Gentile Christians who retain or take on too much of their own culture and peculiar traditions of their church or spiritual stream into their brand of Christianity, so, too, do some Jews (and, even some Gentile believers who love the God of Israel and His people) take on too much of Judaism and their country’s culture into the faith which calls upon all believers to grapple with the gospel truth that we are all a new creation in Messiah/Christ when we are born-again by the Holy Spirit from Above, and are one new man in Christ/Messiah. There are both Jewish and Gentile aspects which can enrich the Body of Messiah, yet the gospel is neither Jewish nor Gentile.

The Holy Spirit is moving and working throughout the Body in the world across every denomination and ‘non-denomination’ to bring unity — which is forever inherent in YHVH God — among believers wherever and whatever we may be identified. This is towards fulfilling the prayer of the Lord for the divine unity which is His with the Father, and that is to be all of ours with each other and with Him. No one can manufacture this; it is truly a God-thing! It will only be fully realized in the resurrection life, yet however much can be manifested here before then the Holy Spirit will surely do in all those who are the Lord’s.

For me it is not institutional reconciliation, but acceptance and reconciliation — with confession, repentance, and forgiveness having their necessary part for excluding those who do not meet our own or our denominations’ qualifications — with any and all individuals whom the Lord accepts, including me. Praise God! There is still a hope and a future for the Jewish people and for Israel as a nation. The blessing to all the world depends on God’s fulfilling all His covenant promises to Israel, and the sacrificial death and the resurrection of Jesus confirms them. We who know and love our Father and Yeshua are called to share and to preach this good news, and to help one another be reconciled to God.  “…Pursue righteousness, faith, love, peace with those who call on the Lord out of a pure heart….”

This article originally appeared on Streams in the Negev, March 4, 2019, and reposted with permission.

https://kehilanews.com/2019/03/05/towards-unity-of-the-spirit-in-the-bond-of-peace/

Print Friendly, PDF & Email

Så er tingene sat på plads

Israel er ikke problemet til palestinske kvinner

En ny rapport fra Verdensbanken viser at det er det palestinske lovverket som gjør det vanskelig for palestinsk kvinner.

Av Conrad Myrland

4. mars 2019 kl. 12.08

Palestinske jenter i Saffa jenteskole i Ramallah-distriktet på Vestbredden. (Foto: Bobby Neptune, USAID, flickr)Palestinske jenter i Saffa jenteskole i Ramallah-distriktet på Vestbredden. (Foto: Bobby Neptune, USAID, flickr)

GRIP SJANSEN!to minutt, klikk her og registrer deg nå.

År etter år velger kvinner i flere norske byer å demonisere Israel på den internasjonale kvinnedagen 8. mars. Det samme ser vi også i 2019.

Men det er ikke Israel som er det største problemet for at palestinske kvinner skal oppnå likestilling. Det har MIFF påpekt tidligere, og nå blir det nok en gang bekreftet av en fersk rapport fra Verdensbanken.

Forskerne til Verdensbanken har sett på åtte indikatorer for hvilke muligheter kvinner blir gitt i lovverket. Indikatorene måler kvinners muligheter til å reise, komme i arbeid, få lønn, bli gift, få barn, starte virksomhet, håndtere eiendeler og få pensjon. Bare seks land – Belgia, Danmark, Frankrike, Latvia, Luxemburg og Sverige – scorer 100 poeng, det vil si har full likestilling i lovverket på disse feltene.

Norge scorer 94,38 poeng, og ligger med det på nivå med Italia og Nederland.

Israel scorer 80,63 poeng, to poeng bak Sveits og ett poeng foran Japan.

Vestbredden og Gaza-stripen scorer 46,88 poeng, like bak Bangladesh og like foran Kongo og Pakistan. Iran scorer 31,25 poeng, og aller nederst ligger Saudi-Arabia med 25,63 poeng.

https://www.miff.no/norge-og-israel/2019/03/04israel-er-ikke-problemet-til-palestinske-kvinner.htm

Print Friendly, PDF & Email

Falske historier om Israel

Dansk Zionistforbund

Kære venner!

Når det drejer sig om at udbringe falske historier, løgnagtige påstande og opfordringer til at boykotte Israel, er det desværre ikke kun fra de arabiske/ muslimske- eller venstreorienterede sider dette foregår, men også fra nogle kristne kirker eller samfund.

Ingen her er vel i tvivl om, at Folkekirkens Nødhjælp (som INTET har med folkekirken at gøre), er en utrolig politisk organisation, der bruger indsamlede penge til at nedgøre alt, hvad der er israelsk.

Kirkernes Verdensråd, WCC, er et politisk projekt, forklædt som en idealistisk gruppe, der arbejder for menneskerettigheder. De udgiver såkaldte ”fakta-blade”, fotos, videoer og publikationer, som fokuserer på de palæstinensiske lidelser, men samtidig giver Israel hele skylden for dem, direkte eller indirekte.

Stefanskirken på Nørrebro i København har for noget tid siden brugt et udtryk på et banner, som også bruges af militante islamister i Gaza: ”Fra floden til havet”. Sætningen benyttes blandt andet af Hamas til at understrege, at Israel ikke har ret til at eksistere, men at landet fra Jordanfloden til Middelhavet tilhører palæstinenserne.

To danske biskopper, Peter Fischer-Møller fra Roskilde Stift og Marianne Christiansen fra Haderslev Stift var medunderskrivere af et debatindlæg, hvor man skrev, at det er på tide, at det internationale samfund siger fra og fordømmer Israels luft-bombardementer og brugen af militærmagt i Gaza. Dette skete under den sidste Gaza konflikt, hvor Israel igennem lang tid var blevet beskudt fra Gaza uden, at de selvsamme biskopper havde noget at sige.

Dette er bare nogle få eksempler, men hvor ville jeg ønske, at alle de danske folkekirker vil ”genopfriske” deres lærdom og huske på deres rødder!

Heldigvis er der rigtig mange kristne venner og organisationer, der helhjertet støtter Israel, så som ”Dansk-Jødisk Venskab”, ”Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem (ICEJ)”, ”Den Danske Israelmission”, ”Ebenezer Operation Exodus”, ”Ordet & Israel – en kristen, dansk bevægelse”.

Må deres støtte blive til efterlevelse af alle kristne organisationer og menigheder.

Med ønsket om en Shavua Tov – god uge!

Max Meyer – Dansk Zionistforbund

 

Alle er velkomne til at deltage i nedenstående tre møder med Shaun Sachs fra NGO Monitor. Som nogen af jer sikkert ved, har Danmark for nogle måneder siden lavet om på kriterierne for at give støtte til NGO’er, som arbejder for at opbygge et stærkt palæstinensisk civilsamfund. Shaun Sachs vil sætte NGO’erne i et historisk perspektiv.

Shaun optræder tre gange. Nedenfor er links til beskrivelse af de enkelte møder, som inkluderer information om indholdet – og om Shaun og NGO Monitor samt de praktiske informationer (inklusiv, hvor mødet foregår) for pågældende møde.

 

Aarhus: Søndag den 10. marts 2019 kl. 14-16. Vores medvært er Dansk- Israelsk Forening – DIF Aarhus. Entré: 50 kr., ingen tilmeldingskrav. Detaljerne her:

https://miff.dk/moter/from-peace-instrument-to-sustaining-hostility-med-shaun-sacks-ngo-monitor/

 

Slagelse: Onsdag den 13. marts 2019 kl. 19-21. Entré: 50 kr. Tilmelding til post@miff.dk er påkrævet, senest tirsdag den 12. marts kl. 19. Detaljerne her:

https://miff.dk/moter/civilsamfundsorganisationer-fra-fredsinstrument-til-opretholdelse-af-fjendtlighed-mellem-israel-og-palaestinenserne/

 

Christiansborg: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 13-15.30. Gratis entré. Tilmelding til post@miff.dk er påkrævet, senest onsdag den 13. marts kl. 10. Af hensyn til sikkerhedstjek, skal man møde 30-40 minutter før foredraget starter. Detaljerne her:

https://miff.dk/moter/civilsamfundsorganisationer-fra-fredsinstrument-til-opretholdelse-af-fjendtlighed-mellem-israel-og-palaestinenserne-2/

Print Friendly, PDF & Email

Kærlighed til Israel kan være smitsom

Vi er stærke sammen i vores kærlighed til retfærdigheden, til Israel og det jødiske folk.

Af Dina Grossman

februar 25, 2019 kl. 19.59

Rebecca Normann Hoffman byder velkommen og ønsker Rebecca Normann Hoffman byder velkommen og ønsker “God Tur” (2019-02-23 Privat foto)

I år giver norske Israel-venner mere end 200.000 danske kroner til at israelerne kan få en stærk stemme gennem MIFF i Danmark. Men vi kan kun klare det med de danske Israel-venner på holdet.Klik her for at blive medlem af MIFF nu (fra kun kr. 3,- om ugen).

Den danske Melodi Grand Prix finale blev afholdt i Herning lørdag den 23. februar. Ca. 30 BDS-tilhængere afholdt udenfor en demonstration, hvis formål det var, at få folk til at “tænke over”, at det er “forkert” at afholde Eurovision Sangkonkurrence i Tel Aviv – i det “forbryderske” Israel. Israel skal ikke, efter deres mening, have lov til at “kunst-vaske” (art-wash) de forfærdelige ting, demonstranterne anklager landet for.

Boycot Eurovision 2019, Boykot Israel (Herning, 2019-02-23 Privatfoto)Boycot Eurovision 2019, Boykot Israel (Herning, 2019-02-23 Privatfoto)

Ledet af MIFF-medlem og frivillige Jane Normann Hoffmann fik MIFF som modsvar samlet 42 Israel-venner, som i stedet for at gå ind på BDS bevægelsens præmisser, fejrede Israel og ønskede MGP-vinderen en God Tur til Tel-Aviv.

Resultaterne var virkelig hjertevarmende! 

Vi fik skrevet noget om det lørdag aften, men vi kan ikke lade være med at dele mere af den storslåede oplevelse med vores læsere.


Opstillingen

Jane fortæller: Vi fik hvert vores område, vi skulle stå indenfor. Vi gik meget rundt i vores. Som jeg så det, stod de foran deres bannere. Der var en usynlig linje over mod dem, som vi skulle holde os indenfor. Og folk skulle forbi os for at komme til indgangen fra parkeringspladsen.Israel-venner ved den danske MGP finale 2019-02-23 (privat foto) Israel-venner ved den danske MGP finale 2019-02-23 (privat foto)

Flere Israel-venner MGP 2019-02-23 (privat foto)Flere Israel-venner MGP 2019-02-23 (privat foto)

Der var lidt fægten med flagerne (tak til Max Meyer, formanden for Dansk Zionistforbund, DZF, for klippet):

https://www.facebook.com/DanskZionistforbund/videos/608365482925100/?t=1

Og der blev festet!

Helt fra København kom Max Meyer. Han medbragte ikke kun masser af flag, flagstang, pjecer, og rejsebrochurer, men også en ghetto-blaster med opmuntrende israelsk musik.

Vores demonstranter dansede både freestyle og hora (nedenfor – filmet af Henrik og Ella Chievitz – fra bl.a. Dansk-Israelsk Forening, DIF Aarhus).

https://miff.dk/wp-content/uploads/2019/02/2019-02-25-hora-video-1551104104.mp4?_=1

Publikum, som var på vej til MGP, gav krammere, tog selfies, sagde tak og gav “thumbs up” 

“Tak for materialet”

“Det er godt, at I er her”

”I har vundet uden kamp”

Jane fortæller: Der var lidt klager over lydniveauet fra publikum, som sad lige indenfor og fik sig en drink inden showet. Det var ok. Vi spillede meget højt. Enkelte publikummer kom hen til vinduet og gav os thumbs up, andre ville have selfies sammen med os og flaget. …

Hende [Rebecca i det øverste fotografi] ville folk kramme og have billeder af. Hun fik så mange positive tilkendegivelser, at hun næsten kan flyve i dag. … Der kom nogle og gav os to fribilletter til aftenens show. De havde selv vundet dem, men syntes vi fortjente dem. Vi har givet dem til de to yngste, Simeon og Rebecca. (Simeon Kristensen står mest bag ved et kamera).

Da vi var ved at pakke ned, så kom  en official, i gul vest, over til os, og skamroste os for vores måde at være på; at vi var glade og dansede til god musik. I modsætning til de andre, som han sagde.

Hvad siger Israel-vennerne i vores demo-gruppe? 

Jane skrev: Vores deltagere var glade …..  synes det gav mening – De var glade for at mødes ”in person” og opleve at man kunne noget sammen.

Her er nogle eksempler

“En af de bedste oplevelser i aften var den store sympati folk udviste for Israel – flere kom forbi og fortalte at de faktisk ikke ved så meget om konflikten – men hvis de skulle vælge en side udefra det de har oplevet i dag – hvor vi på den ene side var fredelige med musik og dans mens de andre råbte hadefulde slogans – så var de ikke i tvivl om hvem de støtter -og der er ISRAEL – dette gjorde os  utrolig glad” – Ella og Henrik Chievitz

”Jeg tror, at folk i almindelighed har fået et positivt indtryk af vennerne af Israel. Mød mennesker med venlighed og plant et positivt indtryk i deres underbevidsthed. Palæstinavennerne har, som sædvanlig, fremstået som en såkaldt hate-group” Anders Viftrup

Læsere på MIFF.DK og Facebook har skrevet …

Et udpluk af de korte kommentarer:

Tillykke med et godt og sobert arrangement. Det kunne de sure, krænkelsesparate typer nede i den anden ende lære noget af.

Super, godt gået MIFF og Co.

… godt initiativ med rejsebrochurer og dejligt at dansk og israelsk flag sammen.

Så smukt og godt. TAK til jer som var der.

Og så et par af de lange:

Kære autonome. Tak fordi i mindede mig om at årets internationale Grand Prix skal finde sted i Israel. Havde jeg faktisk helt glemt, indtil I gjorde mig opmærksom på det igår med jeres demonstration. Jeg skal klart til Tel Aviv og se den store finale, og håber vi ses dernede, i Mellemøstens eneste demokratiske og velfungerende stat ? Glæder mig iøvrigt meget til at I arrangerer demonstrationer mod VM i Qatar, hvor stadionerne bliver bygget af slavearbejdere. Eller mod Formel 1 i Bahrain- landet med flest politiske fanger pr indbygger. (Lars Aslan Rasmussen, MF (Socialdemokratiet))

Jeg sidder og får tårer i øjnene, af flere årsager, … at der spores glæde, smil og forsonlighed. Ingen vrede. For det er sådan vi kæmper for Israel, og for, at Israel skal behandles på lige fod med alle andre nationer. Hvor er det flot. (Ole Groth-Andersen, som spillede en stor rolle i forberedelserne til demo’en)


Opfølgning – bl.a. …

Jane skrev bl.a. i takkebrev til demonstranterne: Vi er stærke sammen i vores kærlighed til retfærdigheden, til Israel og det jødiske folk. Jeg håber, vi fremadrettet kan bruge den styrke. Derfor vil jeg bede jer sige til, hvis der er en situation, vi må samles om igen.

Rika Greenberg og jeg har skrevet til dem, som har skrevet positive kommentarer på Facebook:  Alle positive kommentarer på Facebook om vores arbejde for at støtte Israel har stor betydning for os i Med Israel for fred (MIFF) – tak fordi du har tilkendegivet din støtte. … Det vil glæde os, hvis du vil deltage ved nogle af vores fremtidige arrangementer og du er altid meget velkommen til at kontakte os.  Hvis du ikke allerede er det, håber vi også du vil blive medlem af MIFF i Danmark så vi sammen kan støtte op om Israel.

Hvad med dig, kære læser?

Ekstrabladet skrev den 22. februar “Revolutionære socialister vil stoppe Melodi Grand Prix. Demonstranter fra København, Odense og Aarhus vil forsøge at bremse dansk Eurovision-deltagelse i Israel.”  Artiklen inkluderer en lille spørgeundersøgelse:

Skal Danmark deltage i Eurovision i Israel? Svarene:
75 % Ja
21 % Nej
4 % Ved ikke

Det burde være 100%, der siger ja. Så der er lidt langt igen. 

PS – Mange danske Israel-venner er både medlem af MIFF og mindst een anden forening, såsom DZF og DIF (nævnte ovenfor) …


Se også “Her skal de blamere sig foran hele Danmark på lørdag” (2019-02-18), som giver baggrund om boykot-demonstrationen. 

https://miff.dk/danmark-israel/2019/02/25kaerlighed-til-israel-kan-vaere-smitsom.htm

Print Friendly, PDF & Email

Etter en regnfull vinter stiger Genesaretsjøen igjen

Vannstanden er den høyeste på to år, men fortsatt flere meter under høyeste nivå.

Av Bjarte Bjellås

19. februar 2019 kl. 10.26

Etter en regnfull vinter har vannstanden i Genesaretsjøen igjen steget over den nedre røde linjen. (Foto: Daniel Goodwin/Flickr)Etter en regnfull vinter har vannstanden i Genesaretsjøen igjen steget over den røde linjen. (Foto: Daniel Goodwin/Flickr)

GRIP SJANSEN!

De nye som blir medlem og betaler kontingent innen 31. mars mottar boken Hvorfor Israel? (verdi 298,-) som gratis premie. Ta to minutt, klikk her og registrer deg nå.

En regnfull vinter er i ferd med å gå mot slutten i Israel og for første gang på to år forventes vannstanden i Genesaretsjøen å stige over den nedre røde linjen. Det er linjen som avgjør om det er restriksjoner på bruken av vannet fra Israels største ferskvannskilde, skriver avisen Yedioth Ahronoth.

I løpet av vinteren har vannstanden i Genesaretsjøen steget med over 1,4 meter. Det er ventet at vannstanden vil stige ytterligere når snøen på Hermonfjellet smelter og renner nedover mot Genesaretsjøen. Men til tross for mye regn i vinter, er innsjøen fortsatt 4,4 meter under sitt høyeste nivå.

De siste fem årene har det nordlige Israel opplevd en usedvanlig tørr periode. Spesielt 2018 var knusktørt, et av de tørreste årene på 100 år. Og selv om årets vinter har tilført sårt etterlengtet vann til regionen, er situasjonen til Israels største ferksvannskilde fortsatt på smertegrensen.

– Hver sommer synker innsjøens vannlinje med 0,5-1 centimeter om dagen på grunn av vannfordampning, som betyr at Kinneret [Genesaretsjøen] igjen vil gå under den nedre røde linjen, sier Pinchas Green i vannmyndighetene.

Uten en regnfull vinter hadde vannstanden nærmet seg den sorte linjen, som er et farlig lavt nivå som kan føre til uopprettelig økologiske skader. Det kunne blant annet ført til permanent skade på vannkvaliteten, flora og fauna. I fjor måtte vannmyndighetene pumpe 17.000 tonn med salt ut av innsjøen for å sikre at vannivået ikke gjorde at vannet ble for salt.

Etter flere år med tørke har vannstanden sunket kraftig. Innsjøen er fortsatt mer enn 4,4 meter under sitt høyeste nivå. (Foto: Eduard Marmet/Flickr)Israels største ferskvannskilde er fortsatt mer enn 4,4 meter under sitt høyeste nivå. (Foto: Eduard Marmet/Flickr)

https://www.miff.no/miljo-natur-og-dyreliv/2019/02/19etter-en-regnfull-vinter-stiger-vannstanden-i-genesaretsjoen.htm

Print Friendly, PDF & Email

Arabiske ledere i lækket video: Iran er større trussel end Israel-Palæstina-konflikten

Af Anders Hjorth Vindum 15. February 2019

Arabiske ledere mener, at Iran er den største trussel for stabilitet i Mellemøsten, og at “Israel har ret til at forsvare sig”.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er i disse dage i Polen for at deltage i en international konference om sikkerhed. Det samme er højtstående ledere fra flere arabiske lande, blandt andet Bahrain, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Lande, som ikke har diplomatiske forbindelser til Israel, men som ifølge den israelske premierminister er blandt de muslimske lande, der er ved at bløde op over for Israel.

At det sandsynligvis forholder sig sådan, blev tydeligt i en video, som Netanyahus kontor ganske kortvarigt lagde på YouTube, hvor forskellige journalister fik adgang til den. Kontoret har efterfølgende ikke kommenteret lækket.

I videoen udtaler ledere fra de tre nævnte lande sig positivt om Israel og advarer mod Iran. Kampen mod Iran er også en af Netanyahus mærkesager.

Bahrains udenrigsminister, Kahlid Al Khalifa, var en af dem, der advarede om truslen fra Iran og sammenlignede den med Israels konflikt med palæstinenserne: ”Vi voksede op med at tale om Israel-Palæstina-konflikten som det vigtigste emne. Men senere opdagede vi en større og farligere udfordring i vores moderne historie, som kommer fra Den Islamiske Republik, fra Iran,” sagde han på videoen. Det er i sig selv ikke så overraskende, at Bahrain advarer mod Iran – de to landes fjendskab er velkendt. Det overraskende er, at Al Khalifa nævner Israels konflikt med palæstinenserne og siger, at den ikke er en trussel for stabiliteten i regionen sammenlignet med truslen fra Iran.

Har ret til at forsvare sig

Emiraternes udenrigsminister blev spurgt om , hvad han mener om Israels mange angreb mod iranske styrker. Hvor nogle helt sikkert havde benyttet chancen til at kritisere Israel, sagde han at ”ethvert land har ret til at forsvare sig, når det trues af et andet land”.

Den saudiske udenrigsminister nævnte ligesom sin kollega fra Bahrain Iran og palæstinenserne i samme sætning, da han kritiserede Iran for at støtte Hamas og Islamisk Jihad i Gaza og på den måde ”skade palæstinensernes sag”. 

Godt nyt, valgkamp eller ej

Netanyahus politiske modstander Tzipi Livni, der lidt overraskende står i risiko for at ryge ud af Knesset ved valget 9. april, kritiserede premierministeren for at lække videoen og sagde, at det var ren valgkamp. Og det er da også oplagt, at sådan en video bliver lækket på dette tidspunkt, fordi Netanyahu gerne vil have, at israelerne ved, at det passer, når han igen og igen påstår, at Israel har forbedret relationerne til mange muslimske lande. At han har ret i det, er godt nyt for Israel. Uagtet at der er gået valgkamp i den.

https://www.ordetogisrael.dk/aktuelt-2-2-2/arabiske-ledere-i-laekket-video-iran-er-stoerre-trussel-end-israel-palaestina-konflikten



Print Friendly, PDF & Email